Disse tre film skal kæmpe om en dansk Oscar-nominering

I dag afslørede den danske Oscar-komité de tre film, der skal kæmpe om en dansk Oscar-nominering for bedste udenlandske film ved næste års Oscar-prisuddeling.

Du forsvinder' med Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas er blandt de tre udvalgte danske film, der kan blive nomineret til en Oscar. (Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN © Scanpix)

Den danske Oscar-komité har onsdag valgt tre film, der skal kæmpe om at blive det danske bidrag til en Oscar-nominering.

Valget er faldet på 'Du forsvinder' af Peter Schønau Fog, 'Gud taler ud' af Henrik Ruben Genz og 'Underverden' af Fenar Ahmad.

En af dem ender i kapløbet om en nominering til prisen for bedste udenlandske film ved næste års Oscar-prisfest, der finder sted i marts.

Det danske bud vælges inden 30. september.

Se her, hvilke danske film der har kæmpet om en Oscar-nominering de seneste ti år

(Årstallet angiver det år, som prisen blev uddelt)

  • 2017: 'Under sandet'. Instruktør: Martin Zandvliet.
  • 2016: 'Krigen'. Instruktør: Tobias Lindholm. Filmen blev nomineret til en Oscar.
  • 2015: 'Sorg og glæde'. Instruktør: Nils Malmros.
  • 2014: 'Jagten'. Instruktør: Thomas Vinterberg. Filmen blev nomineret til en Oscar.
  • 2013: 'En kongelig affære'. Instruktør: Nikolaj Arcel. Filmen blev nomineret til en Oscar.
  • 2012: 'Superclásico'. Instruktør: Ole Christian Madsen. Filmen blev Oscar-shortlistet.
  • 2011: 'Hævnen'. Instruktør: Susanne Bier. Filmen vandt en Oscar.
  • 2010: 'Frygtelig lykkelig'. Instruktør: Henrik Ruben Genz.
  • 2009: 'To verdener'. Instruktør: Niels Arden Oplev.
  • 2008: "Kunsten at græde i kor". Instruktør: Peter Schønau Fog.
  • 2007: 'Efter brylluppet'. Instruktør: Susanne Bier. Filmen blev nomineret til en Oscar.

Kilde: Det Danske Filminstitut

/ritzau/

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve