Finanskrisen hitter: Her er seks film og serier om grådige magtfulde mænd

Små ti år efter finanskrisen fylder magtfulde mænd i den finansielle sektor godt op på film og tv.

DR Kulturs film- og serieekspert giver her seks bud på film og serier, hvor grådighed spiller en hovedrolle.

Hedge fund-managers, aktiegenier, CEOs og innovative IT-iværksættere hører til i toppen af vor tids sociale madpyramide, og på det seneste har dette snævre, elitære segment i stigende grad fundet vej til både biograflærred og tv-skærm.

Det er et samfundssegment, i hvilket mantraet ”den, der lever skjult, lever godt” historisk har hørt til blandt mottoerne, men i kølvandet på finanskrisen fulgte både senatshøringer, retssager og et generelt stort mediefokus på dem, der tidligere uset havde trukket i pengesnorene bag kulissen.

Efter krisen kunne man pludselig bevidne, hvordan flere af disse erhvervs-hvaler blev tvunget mod overfladen til frit skue for befolkningen. Nogle var skurke, andre var bare dygtige men fælles for disse mennesker var, at deres eksklusive super-liv var både eksotiske og interessante. De var med andre ord godt, aktuelt stof, og den slags reagerer underholdningsbranchen altid på.

Det starter med Kane

Man kan sige, at magnaten på sin vis er en klassisk figur i filmhistorien. Arketypen er vel Orson Welles´ karakter i ’Citizen Kane’, og vi har siden set typer som Gordon Gekko (Michael Douglas) fra filmen ’Wall Street’ opnå kultstatus.

Michael Douglas i filmen Wall Street. Foto: Getty Images (Foto: Ullstein Bild)

Gekko-figuren var et produkt af firsernes yuppie-kultur, og han inkarnerede aktiespekulanternes grådige og hensynsløse sejrsgang i et finansielt marked, der under Reagan i stigende grad blev sat fri af regulering. Gekko var naturligvis en karikeret kliche, og der lå en tydelig samtidskritik i karakteren.

For mange blev Gekko dog alligevel en slags forbillede, der ved at dyrke den kloges evne og nærmest darwinistiske pligt til at narre den mindre kloge hyldede en afart af den amerikanske drøm.

Med krisen på horisonten

I 2013 kom Martin Scorseses film ’The Wolf of Wall Street’, som fortalte den autentiske historie om svindleren Jordan Belfort (Leonardo DiCaprio), der fra 1987 til engang i sluthalvfemserne tjente formuer på aktietricks.

The Wolf of Wall Street Official Trailer

Filmen var et visuelt overflødighedshorn, der afdækkede trader-kulturens dekadente skyggesider, hvor kokain, nervepiller, ludere og en overdrevent ødsel livsstil synes at udgøre normen. Selvom filmen ikke handlede direkte om finanskrisen, udgjorde den alligevel et tydeligt nik i retning af fallerede finansfyrster som Bernie Madoff og Marc Dreier, der kom til at symbolisere den grådighed, der lagde grunden for kollapset i 2007.

Finanskrisen udgør derimod på helt konkret vis bagtæppet for filmen ’The Big Short’, som netop har haft premiere i danske biografer. Filmen foregår i 2005, og vi møder en række karakterer, som alle er involverede i aktiemarkedet i de kritiske år midt i nullerne. Den uortodokse analytiker og hedgefund manager Michael Burry (Christian Bale) opdager, at det amerikanske boligmarked er på en farlig kurs, og han begynder at handle efter, at det snart bryder sammen.

The Big Short Official Trailer #2 (2015) - Christian Bale, Brad Pitt Movie HD

’The Big Short’ gør meget ud af at forklare avancerede Wall Street-mekanismer som credit default swops og AAA ratings på en måde, så lægmand kan være med, og på den måde er filmen med sit skarpe komedieplot også en dybt seriøs og vigtig film.

’The Big Short’ handler mindre om hvor forfærdelige bankfolk er og mere om, hvor stygt selve det finansielle system fungerer.

Penge på den lille skærm

Inden for tv-fiktionen ser vi netop nu, hvordan DR udnytter finansverden som dramatisk arena for tv-serien ’Bedrag’.

Seriens tilgang til temaet om rigdom og magt er på mange måder typisk dansk og har en høj grad af socialrealisme indlejret i sin DNA. Vi følger tre fortællespor; i bunden finder vi det småkriminelle makkerpar Bimse (Lucas Hansen) og Nicky (Esben Smed), som ved et tilfælde kommer i berøring med en overordentlig stor bid af pengekagen, da de stjæler en bil med to millioner Euro i bagagerummet.

De kløjes dog snart i den kage, og lige nu ser det ud til, at den kan blive deres endeligt. Midt i seriens univers finder vi to politifolk som på almindelig funktionærløn forsøger at få skovlen under finansmanden og mangemillionæren Alexander Søndergreen (Nikolaj Lie Kaas) og dennes firma Energreen. På den måde kommer ’Bedrag’ hele vejen rundt om det danske samfund og undersøger pengenes rolle på tværs af under, middel og overklasse.

Alexander Søndergreen er et interessant bud på en magnat-figur. Her er en rigmand, man ikke har lyst til at være. Vi finder tidligt ud af, at han ikke har rent mel i posen, og det meste af Søndergreens tid går med brandslukning. ’Bedrag’ bruger f.eks. ikke megen tid på at vise magnatens luksuriøse liv frem. Vi ser aldrig rigtig frugterne af hans bestræbelser, men får i stedet indtrykket af en mand, der hele tiden er under et forfærdeligt pres og befinder sig på toppen af et korthus, som kan bryde sammen når som helst.

Et tusinde millioner

Anderledes forholder det sig med Bobby Axelrod (Damien Lewis), som er hovedkarakteren i den aktuelle og stort anlagte tv-serie ’Billions.

Axelrod er hedgefund-bestyrer, og serien gør et stort nummer ud af at vise, hvordan denne one percenter eksisterer på et helt andet niveau end os andre. Modsat i ’Bedrag’ ved vi endnu ikke ret meget om, hvad Axelrods formodede forbrydelser går ud på. Det eneste vi ved er, at han slås på fuldstændig lige fod med staten, som i serien repræsenteres af den offentlige anklager Chuck Rhoades (Paul Giamatti).

Billions (2016) | Official Trailer | Paul Giamatti & Damian Lewis SHOWTIME Series

En af Axe’s ansatte siger endda på et tidspunkt, at ”Disse typer minder mere om stater end om mennesker”, og den pointe er vigtig i ’Billions’. Axe er hævet over loven. Men han er ikke nødvendigvis et dumt svin. Slet ikke. Han flyver sine high school venner til meet and greet –koncert med Metallica, han betaler College-ophold for afdøde ansattes børn, og han skænker millioner til velgørende formål. På den måde er Axe legemliggørelsen af den amerikanske drøm om absolut frihed under eget ansvar.

’Billions’ kan også opfattes som en kommentar på den aktuelle samfundsorden, hvor uligheden vokser, og hvor en enkelt procent af USAs befolkning ejer mere end halvdelen af det store lands værdier. Serien er dog ikke direkte kritisk overfor den kendsgerning, og ’Billions’ er blandt andet drevet af en dyb fascination for typer som Axe. Axelrod er hård og ustoppelig. Han er kompromisløs, men ’Billions’ udsiger på ingen måde, at man er ond, blot fordi man har penge. Snarere omvendt; man har muligheder, man kan skabe, og man kan satse. Axe er ikke utro, han vælter sig ikke i stoffer, og han smider ikke Lamborghiniér til højre og venstre.

På den måde er CEO-portrættet i ’Billions’ mere nuanceret end dem i både ’The Wolf of Wall Street’ og ’Wall Street’. Uanset om Bobby Axelrod er kommet ærligt til sine penge eller ej, så ligger seriens sympati indtil videre hos rigmanden. Og det er faktisk ret forfriskende.

En ting er sikkert; vi har hverken set den sidste film eller den sidste tv-serie om rigmændenes fascinerende liv på toppen af kransekagen.

  • Tobias Bukkehave er cand. mag. i film- og medievidenskab og ekspert i tv-serier.
  • Han har blandt andet udgivet bogen "50 tv-serier du skal se"
  • Tobias sætter stor pris på science fiction, amerikanske film fra halvfjerdserne og alt, man kan se i sit fjernsyn.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve