Tema Herrens Veje

"Jeg tror på Gud. Og det er jo næsten mere kontroversielt at stå og sige det, end hvis jeg stod her og fortalte jer alt om, hvor og hvornår og hvordan jeg sidst havde sex."

Ordene, der runger mellem de panelbeklædte vægge i salen, udløser en befriet smålatter hos mænd og kvinder på de fyldte stolerækker foran taleren.

Emnet er ellers tungt. Det handler om tro og troen på Gud. Men den midaldrende mand bag ordene, der står høj og rank og taler med tryk på ordene, så de rammer forsamlingen som dumpe stød, har alligevel vundet alles opmærksomhed.

Det er her foran publikum i en mødesal eller hævet over menigheden i kirkens prædikestol, at Johannes, provst og patriark, er i sit rette element.

Som ordets betvinger, mængdens forfører og lokalets absolutte centrum.

Men den charmerende provst og debattør har også sine mørke sider.

- I virkeligheden er Johannes jo en megaloman, et menneske, der er ekstremt opslugt af sig selv og sit eget følelseshelvede, forklarer skuespiller Lars Mikkelsen, der spiller den karismatiske og dominerende Johannes i DRs nye dramaserie ’Herrens Veje’, som har premiere på DR1 her til aften.

'Der er lys og mørke i os allesammen' (Johannes i 'Herrens Veje') (Foto: Tine Harden © @DR)

Altid til tiden

Inden vores møde ved kulisserne til ’Herrens Veje’ i DR Byens studie 8 får jeg at vide, at det er vigtigt, jeg er der lidt før. Lars Mikkelsen ankommer nemlig altid i god tid.

Han er der ti minutter før aftalt.

- Det har jeg lært at Lars Kaalund (instruktør og tidligere teaterchef for Mungo Park, red.), fortæller Lars Mikkelsen, da jeg nævner hans punktlighed.

- Jeg var i praktik på Mungo Park, da jeg læste til skuespiller, og jeg blev ved med at komme tyve minutter eller en halv time for sent. Så en dag råbte han ind i hovedet på mig: ’Det der, det giver jo overhovedet ikke mening!’. Så lærte jeg det. Så nu kommer jeg altid 10-15 minutter for tidligt.

Hør Lars Mikkelsen fortælle, hvorfor provsten Johannes er sådan en udfordring for sine omgivelser i ’Herrens Veje’

Som far, så søn

Lars Mikkelsen har ellers haft god grund til at komme for sent, for han har haft rigtig travlt på det seneste.

Ikke bare med optagelserne til 'Herrens Veje', men også med 'Historien om Danmark' på DR1, der igen ruller over skærmen, og hvor Lars Mikkelsen er vært og fortæller.

Han mangler dog 'kun' at speake de sidste tre programmer i 'Historien om Danmark', fortæller han, inden snakken igen falder på hans rolle som Johannes i 'Herrens Veje'.

Johannes er ligesom sin far og hans far og flere generationer af fædre i familien trukket i den sorte præstekjole og blevet tjenere for kirken.

Ligesom Johannes er hans yngste søn, August, også fulgt i faderens spor og arbejder som en af landets yngste præster.

Den ældste søn, Christian, har til Johannes’ store skuffelse derimod vendt ryggen til det oplyste, hvælvede kirkerum til fordel for studierne bag Copenhagen Business Schools kølige betonmure.

Elisabeth og Johannes med deres to sønner, Christian (yderst t.v.) og August og hans kone Emilie i et roligt øjeblik i præstegårdens køkken. (Foto: Tine Harden © @DR)

- Han (Johannes, red.) er jo den udfordrede patriark, der har sat sig stærkt på sine sønner. Driften er i ham, hele tiden. Men det er sådan en drift, der kan køre alle, inklusive ham selv, udover kanten, forklarer Lars Mikkelsen om den plagede Johannes, der kan forføre en forsamling den ene dag og gå i hundene den næste.

Barn af kommunister

I ’Herrens Veje’ er konflikten mellem far og søn et gennemgående tema især mellem Johannes og ældstesønnen Christian.

Ligesom Johannes er Lars Mikkelsen far til to sønner. Ligesom Christian er Lars Mikkelsen den ældste af to brødre. Og ligesom Christian valgte Lars Mikkelsen en helt anden vej end sin egen far, der var bankfuldmægtig og fagforeningsmand.

Men her hører lighederne mellem Johannes og hans familie i ’Herrens Veje’ og Lars Mikkelsens egen opvækst i barndomshjemmet på Østerbro og senere Nørrebro i København også op.

Mandag kan du ringe til Adam Price, der har skrevet 'Herrens Veje' og komme med både ris, ros og spørgsmål til serien og tale med ham og de øvrige lyttere om tro og kristendom.

Det sker i programmet 'Herrens Veje på P1', der bliver sendt fra kl. 11 til 12.

- Det var overhovedet ikke et kristent hjem. Min familie var kommunister hele bundtet, så religion, det var noget, der var 'opium for folket', fortæller Lars Mikkelsen, der alligevel kom en del i kirke som barn. Dog ikke som kirkegænger, men som medlem af Københavns Drengekor.

Her var han dog mere optaget af at lave fis med de andre drenge i koret oppe under kuplen i Vor Frue Kirke, end at høre efter hvad præsten sagde.

- Det trak slet ikke i mig dengang. Personligt var jeg ikke en, der 'slog' særligt meget til i den alder. Jeg følte mig ikke presset til at blive noget bestemt, men jeg var meget søgende. Som ungt menneske er man jo søgende. Og der skal man jo som forældre være ekstremt varsomme med, hvordan man guider for at give rum til den søgen.

Gøgler af Guds nåde

Den søgen efter noget, der gav mening, førte den unge Lars Mikkelsen ind i et par blindgyder og ud på kringlede veje, da han blev voksen.

Efter gymnasiet og endt værnepligt i Livgarden søgte Lars Mikkelsen ind på biologistudiet. Men de tykke bøger kunne ikke levere det ståsted, han søgte efter.

Kort om Lars Mikkelsen

Født i København, 6. maj 1964

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1995.

Har spillet masser af teater bl.a. på Det Kgl. Teater.

Blandt andet kendt for film som ’En kærlighedshistorie’, ’Headhunter’ og senest ’Der kommer en dag’.

Har haft et utal af serieroller i bl.a. 'Nikolaj og Julie', 'Edderkoppen', 'Borgen' og 'Mord uden grænser'.

Gift med skuespilleren Anette Støvelbæk og far til to sønner.

Bror til skuespilleren Mads Mikkelsen.

En dag i midtfirserne kom hans kæreste hjem og fortalte, hvordan hun havde lært at jonglere på tre dage, og det gjorde tricket. Lars Mikkelsen blev bidt af en gal gøgler.

Han droppede ud af biologistudiet, tog en rød klovnenæse på og stillede sig ud i silende regn på Strøget og begyndte at jonglere. Han blev medlem af en gøglertrup, der turnerede Europa tynd, og han fandt en mening.

En mening med at underholde og optræde for andre.

En mening, han havde fået tid og rum til at søge efter.

- Jeg tror mine forældre, der pludselig så mig, der havde smølet meget af min ungdom væk ved at prøve det ene og det andet og det tredje og nu pludselig stod med tre kegler og en rød næse på Strøget, blev lidt nervøse og tænkte, hvor skal det dog føre hen?

Men det hele faldt på plads, da han efter fem år som omrejsende gøgler blev optaget på Statens Teaterskole, blev uddannet skuespiller og begyndte at få teaterroller.

- Jeg kan faktisk huske, mine forældre på et tidspunkt gav mig en blomst, fordi jeg havde spillet med i et teaterstykke. Der kunne de pludselig se: ’Hey, det er sgu noget det der.

Ikke altid enig med præsten

"Jeg forstår godt, du er bange for at dø, Men lige nu, som du sidder her hos mig, der tænker jeg, at det, du er allermest bange for, det er at tro.’" (Johannes til døende læge i 'Herrens Veje')

Lars Mikkelsen som Johannes i 'Herrens Veje', som Adam Price er hovedforfatter på. (Foto: Tine Harden © @DR)

Arbejdet med rollen som provsten Johannes, der kæmper med sig egen og andres tro på og tillid til Gud i ’Herrens Veje’, har bragt Lars Mikkelsen videre i sin søgen og vidt omkring i kristendommen, folkekirken, tvivlen og troen.

Han har læst Det Nye Testamente fra ende til anden, han har talt med flere præster og folk omkring sig om deres tro, og han er gået til flere gudstjenester i forskellige kirker.

- Det er ikke altid, jeg er enig med præsterne. Men de prædikener, jeg har hørt, tager jeg altid noget med hjem fra. Altid, fortæller han om de mange søndagsbesøg i folkekirkens rum.

De mange samtaler og gudstjenester har sat tankerne i gang hos den 53-årige skuespiller.

For hvorfor er det, at så mange kirker står halvtomme søndag efter søndag, når størstedelen af danskerne stadig er medlem af folkekirken?

Jeg tror, vi har glemt, hvad vi kan bruge folkekirken til.

Lars Mikkelsen

- Jeg tror, vi har glemt, hvad vi kan bruge folkekirken til. Hvad er det lige præcis, vi kan bruge det rum til? Hvad er det, tro kan? spørger Lars Mikkelsen og henviser til en scene i første afsnit af ’Herrens Veje’, hvor provsten Johannes rådgiver en læge, der altid har ment, at det 'bare var slut', når man døde.

Men alligevel har den rationelle læge opsøgt præsten, nu døden har banket på hans egen dør.

Når livet rammer

For det handler ikke bare om at tro eller ej. Det handler også om at turde tro og turde overgive sig til noget, der ikke kan forklares, mener Lars Mikkelsen.

Og det mener han, mange først tør, når de ligger magtesløse på dødslejet, er lammede af sorg over tabet af en elsket, eller oplever noget så mirakuløst som et lille nyt menneskebarn, der bliver bragt til verden.

- Når livet rammer os, når vi får livskriser, når folk dør omkring en, når der fødes børn, så opsøger vi det alligevel. Og det siger alle tal jo også.

Men måske er vi også bange for at blive dømt ude eller opfattet som naive, når vi overgiver os til noget, der hverken kan måles eller vejes, forklarer skuespilleren og læner sig frem i stolen for at understrege sin pointe.

- Det værste man kan være nu om stunder, det er jo dum. Det må vi simpelthen ikke være. Så vi dygtiggør os alt, hvad vi kan, på hvert vores eget lille område. Og helst sådan, at vi kan være med i Trivial Pursuit. Og så fremstår vi intellektuelle og ikke dumme. Og hvis du spørger: 'Tror du på Gud?' så siger vi: 'Ja, jeg tror da på noget'. Men vi vil jo helst ikke tro på noget, der er teologisk forankret. Fordi så dum må man jo ikke være nu om stunder.

- Men når dit liv rammer dig, så er du ligeglad med at være dum. Og så overgiver du dig til noget andet med den lille naivitet, der skal til.

Nu tør jeg tro

Han har selv haft svært ved at overgive sig. Svært ved at risikere at blive opfattet som mindre begavet eller naiv og svært ved at hengive sig til noget, der ligger så fjernt fra det moderne menneske og det moderne samfund som troen på en Gud eller noget guddommeligt.

- Arbejdet med 'Herrens Veje' har helt klart ændret min egen tro. Jeg har hele mit liv arbejdet med at være troende i virkeligheden. Men fordi vi lever, som vi gør, og fordi jeg er i det her fag, så har jeg ikke kunnet sige andet end, at jeg var ateist. Ellers var man ikke med i flokken.

Men nu er han, som han siger, 'blevet så gammel, at jeg er skideligeglad med, hvad folk mener'.

- Nu tør jeg sige, jeg er troende. Og det har jeg ikke turdet hele mit liv, fordi det kræver jo et vist mål af naivitet for et moderne menneske at sige: ’Jeg tror’. Og så afskriver du dig det her højintellektualiserede sammenhold, man er en del af, når man er skuespiller og kunstner.

Hør Lars Mikkelsen fortælle om hans tro, og hvordan han har forberedt sig til rollen som Johannes i ’Herrens Veje’

Hvad tror du så på?

- Det kan jeg ikke svare dig på. Det er meget en dialog, der bliver stærkere og stærkere gennem hele livet.

- Jeg har haft den dialog altid, lige siden jeg var lille med et eller andet. Og for mig får den mere og mere retning mod folkekirken og mere og mere retning mod det rum, som jo er skabt som et fællesskabsrum, hvor vi kan gå ind og diskutere. Hvorfor dog i himlens navn dog gå ind i et andet rum, når det nu er der?

Så Lars Mikkelsen, der voksede op hos kommunistiske forældre, der mente, at al religion sløvede og undertrykte folket, har fundet, hvis ikke Gud, så en form for tro og et tilhørssted i kirken.

- Jeg bliver nok aldrig fanatiker. For mig er det en kamp at tro. Og jeg kæmper lige så meget med at overgive mig til det lille naive hul, der kan give mig lov til det. Men det er en stærk dialog. Og jeg er helt vild med, at den er blevet stærkere.

Men du er hverken døbt eller konfirmeret?

- Nej, ikke endnu, svarer Lars Mikkelsen smågrinende.

Overvejer du det?

- Ej, det holder jeg lige for mig selv.

'Herrens Veje' kan ses hver søndag kl. 20.00 på DR1 eller på DR TV.