Lars von Trier annoncerer ny film med Bowie-citat

Oprindeligt var det meningen, at "The House That Jack Built" skulle være en tv-serie.

Den danske filmskaber gør klar til optagelserne af sin nye film til efteråret, afslører han på Facebook. (Foto: Thomas Peter © Scanpix)

For første gang i tre år er Lars von Trier igen klar til at arbejde med film.

Det afslører den danske filmskaber i et kort videoklip på sin officielle Facebookprofil.

- Mine damer og herrer. Tillad mig at minde jer om, at vi i år vil begynde optagelserne til min nye film "The House That Jack Built", siger Lars von Trier i klippet på engelsk.

I videoen kommer instruktøren ind foran en grå og tom baggrund iført den sædvanlige sorte T-shirt og et hvidt hovedbånd med to prikker og fortæller sit budskab, hvorefter han går ud og erstattes af et skilt med navnet på filmen.

Inden han går ud af skærmbilledet igen, citeret han den afdøde sanger David Bowie med de voldsomme ord:

- This ain't rock 'n' roll - this is genocide.

Allow me to remind you...

Opslået af Lars von Trier på 12. februar 2016

Oversat til dansk: Dette er ikke rock 'n' roll. Dette er folkemord.

Bowies ord stammer fra pladen Diamond Dogs fra 1974. Her bruges sætningen som en overgang fra sangen Future Legends til titelsangen Diamond Dogs.

  • Fra tv-serie til film

  • Det er ikke første gang, at offentligheden hører om "The House That Jack Built".
  • Da von Trier annoncerede sit næste projekt efter Nymphomaniac tilbage i 2014 kom det frem, at han planlagde en tv-serie med titlen "The house that Jack built".
  • Dengang fortalte tidligere Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen om serien: "The House That Jack Built bliver en tv-serie uden fortilfælde. En tv-serie som du aldrig har set den før og aldrig kommer til igen. Så kære verden – vent i spænding!"
  • Det er tidligere kommet frem, at hovedpersonen Jack er en seriemorder, og at vi vil se filmen fra hans synsvinkel.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve