Tema Den ny Matador

- Sådan en skør kælling som Dem skader samfundet og børnene. Så hold De bare helt kæft med deres uunderbyggede teorier.

Sådan skrev en mand til Lise Nørgaard i slutningen af 1960'erne.

Før den nu 100-årige Lise Nørgaard blev en af landets mest kendte kvinder, var hun nemlig brevkasseredaktør på ’Ugebladet Hjemmet’.

Her rådgav hun unge piger og kvinder om alt fra sex og samliv til rollefordelingen mellem mænd og kvinder.

Og den rådgivning faldt mange af datidens mænd for brystet. De mente, at brevkasseredaktørens holdninger var decideret samfundsskadelige. En af dem var en herre, som skrev følgende:

- De går imod klø i opdragelsen. Spar mig for Deres pladderhumanistiske vrøvl.

Lise Nørgaard tog dog de grove breve med en ophøjet ro. Til ovenstående brev svarede hun:

- Jeg vil slet ikke sige Dem imod. Jeg lader Deres udsøgte sprog, Deres elskelige tone og Deres enestående tolerance illustrere, hvor helt anderledes vellykkede og velopdragne mennesker blev under det gamle opdragelsessystem.

Lise Nørgaard om sin hukommelse

Lise Nørgaard har opnået mere, end hvad de fleste kan forvente på et liv.

I de 100 år, hun foreløbigt har levet, er hun blevet kendt som en strid madamme, en kontant kvindesagsforkæmper, en samfundsrevser men også som en person, der afskyr husligt arbejde.

Hendes opvækst og karriere er beskrevet i en række biografier, og i aften hylder DR1 den kendte forfatter med dokumentaren ’Længe leve Lise’, hvor blandt andre hendes børn, børne- og oldebørn medvirker.

Lise Nørgaard om sygdom

I dokumentaren kan man høre Lise Nørgaard forholde sig til sin egen alder, som hun ikke selv er imponeret over.

- Man er jo ikke noget særligt, fordi man er gammel. Man er jo bare en, der lever længe, fortæller Lise Nørgaard nøgternt og tilføjer, at hun ikke er ved ’at dø af grin’ over sin fremskredne alder.

Lise Nørgaard om sit tøjforbrug

I Længe leve Lise’ kan man høre Lise Nørgaards personlige ven Vincent Hendricks betegne hende som ’Danmarks nationalikon nummer ét’.

Hun er dog ikke meget for den slags flatterende udtalelser.

- Jeg kan blive helt flov over de ting, som folk mener, at jeg har udrettet, siger hun i dokumentaren.

Lise Nørgaard om ligestilling

En af de perioder, hun selv er mest stolt af, er arbejdet som socialreporter på Politiken i 1950'erne.

Oprindeligt var hun ansat til at varetage forbrugerstoffet, men da hun fik den idé at skrive om boligforholdene i København, begyndte hun langsomt at sætte sig på socialstoffet i avisen.

- Mine artikler var baseret på noget, jeg gerne ville have lavet om. Alle mennesker har ret til et ordentligt liv, og jeg synes, at det var vigtigt at give socialt udsatte støtte og selvtillid. Jeg er blevet opdraget på en måde, som siger, at man skal have respekt for andre mennesker, siger Lise Nørgaard om sin tid på Politiken.

Lise Nørgaard om sit syn

Sympati og forståelse havde hun også for rødstrømpebevægelsen i 1970'erne. Kampen for kvinders rettigheder var nødvendig og et fælles anliggende for 40 år siden. I dag har den kamp dog skiftet karakter, mener dagens fødselar.

- Kvindekampen er i dag en individuel kamp (...) Man kan ikke forlange ligeløn, hvis man samtidig vil have en lang barsel, blive hjemme når de er syge og primært være der for børnene, siger Lise Nørgaard i DR1-dokumentaren.

Lise Nørgaard om rygning

Og så er der selvfølgelig tv-serien ’Matador’. Det var Lise Nørgaard, som skrev manuskriptet til, hvad der må betegnes som den mest succesfulde danske dramaserie nogensinde.

Tv-serieeksperten Keld Reinicke kaldte tidligere på året 'Matador' for ’moderen til alle danske tv-serier, som var med til at bevise, at det er muligt at lave gode tv-serier i Danmark’.

5 detaljer fra Lise Nørgaards liv

  • Er født 14. juni 1917 i Roskilde. Hendes far var ifølge Lise Nørgaard selv dybt skuffet over, at hun var en pige og ikke en dreng.
  • Startede sin journalistiske karriere på Roskilde Dagblad i 1935.
  • Har skrevet en lang række manuskripter til film og tv-serier. Blandt de mest kendte er manuskriptet til ’Matador’, og blandt de mindre kendte er komedien ’Mig og mafiaen’ fra 1973 og ’Mafiaen er osse mig’ fra 1974. Begge med Dirch Passer i hovedrollen.
  • Er gode venner med venstre-politikeren Søren Pind. Han skrev i 2005 en portrætbog om hende.
  • Er mor til fire børn. Om sin egen morrolle siger hun i erindringsbogen ’Lise Nørgaard - De første 100 år’: ’Jeg har været en nøgtern mor og helt sikkert ikke nogen fremragende mor’.

Lise Nørgaard selv er stolt af sit arbejde med serien, men hun er også træt af hele tiden at skulle forholde sig til den.

- Ligegyldigt hvor jeg kommer, vil folk tale om ’Matador’ (…) Jeg er sommetider ved at brække mig, når jeg skal tage den for halvtredsindstyvende gang, sagde hun i maj til fagbladet Journalisten.

Og hvad ønsker man sig så, når man bliver 100 år? Ikke meget hvis man hedder Lise Nørgaard. Hun har dog ét beskedent ønske. Find ud af hvad i klippet herunder:

Lise Nørgaard om at fylde 100 år.

Du kan se dokumentaren ’Længe leve Lise’ i aften klokken 20 på DR1. Efterfølgende kan du finde den på DR TV. Du kan desuden læse danskernes hilsner til Lise Nørgaard i en særlig bog DR har udgivet her