Ny film borer sig ind i tennisvulkanen gemt bag isbjerget

’Borg’ giver et intenst indblik af tennisstjernen Bjørn Borgs psyke.

Du har ret. Skal vi virkelig have endnu en af de der film, der genskaber legendariske begivenheder i sportsverdenen? Som om der ikke var rigeligt med sport i fjernsynet.

Og kan tennisstjernerne Bjørn Borg og John McEnroe virkelig sige os noget som racerkørerne James Hunt og Niki Lauda ikke kunne i 'Rush'?

Eller det danske fodboldherrehold ikke kunne i 'Sommeren '92'? Eller bokseren Jørgen 'Gamle' Hansen ikke kunne i 'Den bedste mand'? Eller Lance Armstrong i 'The Program'?

Ja, det kan de - ikke noget helt vildt anderledes, men i hvert fald noget, der ikke er set før, under alle omstændigheder ikke på den måde.

Borg

Instruktør: Janus Metz

Medvirkende: Sverrir Gudnason, Shia Labeouf

Premiere: 14. september

John McEnroe er en velkendt type i sportsfilmenes verden, den store knægt, der paces hysterisk frem af sin rige far og kæmper for at få accept. Men Bjørn Borg er et fænomen, vi ikke har set før – vulkanen inde i isbjerget.

Kendt for sin kølighed

I sin forholdsvis korte karriere, inden han sagde stop som blot 26-årig, var svenske Bjørn Borg kendt for sin tilsyneladende helt ekstraordinære kølighed. Han skændtes ikke med dommerne om bolde, der måske, måske ikke, var ude.

Han viste i det hele taget ingen følelser. Han lignede bare den totale kontrol under sit pandebånd og sit lange, mellemblonde hår, mens han vandt fem Wimbledon-titler i træk i årene 1976-80.

Men som den svenske forfatter Ronnie Sandahl og den danske instruktør Janus Metz viser i 'Borg', skete der noget bag selvkontrollen. Helt ufatteligt meget endda. For det første havde Borg inderligt afskyet at tabe, siden han var dreng.

For det andet havde han næsten et mere hidsigt temperament end McEnroe, men han lærte at lægge det til side – eller måske blev han tvunget til at lægge til side – af sin træner, Lennart Bergelin.

For det tredje havde Borg svært ved at køle ned og lægge det store pres til side. Undervejs i 'Borg' hygger en tredje tennislegende, amerikaneren Vitas Gerulaitis, sig således med at opremse alle Borgs sære ritualer før kampene. Hans taske skulle altid pakkes på samme måde, han skulle altid træne på samme bane, han måtte ikke træde på banens baglinie og så videre.

En sjæleransagning af Borg

Sammen tegner det et billede af en glohed vulkan, der hele tiden kyler is på sig selv. Den følelse kender de fleste sportsfolk, også både sure og glade amatører, men ikke på så gigantisk en skala.

Og det er i beskrivelsen af den sammenfiltrede vulkan, der opstår noget specielt i 'Borg'. Janus Metz gør virkelig et intenst forsøg på at trænge ind under huden på den svenske legende.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Det er så stædigt udforskende, at det næsten ikke hører hjemme i det stykke populærkulturelle underholdning, 'Borg' primært er. Man skal omtrent tilbage til Bob Fosses portræt af komikeren Lenny Bruce eller Martin Scorsese filmbiografi om bokseren Jake LaMotta i Raging Bull for at finde så ambitiøs en sjæleransagning af en kendis.

Metz og Ronnie Sandahl har ikke mange fakta, berømte situationer eller sigende citater at bygge op omkring – for Borg gjorde ikke meget andet end spille tennis.

I stedet er det op til billederne og lyden at fortælle, og her slipper Metz og klipperne Per Sandholt og Per Kirkegaard kreativiteten løs i stadigt mere intense montager, der giver en fornemmelse af at bore sig langt ind i Borgs komplicerede psyke.

Det er her, bag skuespilleren Sverrir Gudnasons formummede ansigt som Bjørn Borg, der virkelig sker noget. Og det siger ikke så lidt om indsatsen, at den omvandrende geyser, John McEnroe, bliver reduceret til standardbifigur i selskab med isbjergvulkanen Borg.

Vi har set rigeligt med sportsfilm på det seneste – men vi har ikke set 'Borg' før.

Det skrev de andre

  • 'Er der en løftet pegefinger til nutidens perfektionssamfund i Janus Metz- tennisdrama 'Borg'? Det mener jeg, og det hæver filmen over gennemsnittet i sportsfilmsgenren, der alt for ofte skæmmes af den store løgn om sejren, der gør alle andre end vinderen til tabere.'

    Kristian Lindberg, B.dk, fem stjerner
  • (…)’på trods af godt skuespil fra særligt en umanerligt godt castet LaBeouf og Gudnasons smukke blå øjne, som det er svært ikke at svømme væk i, er 'Borg' et blodfattigt drama’

    Katrine Sommer Boysen, Jp.dk, tre stjerner
  • 'Selve kampen er bragende flot genskabt - med en formidabel lydside - men det er forløbet op til samt de psykologiske portrætter af stjernerne tilsat den rette dosis baggrundsstof, der for alvor gør ' Borg' til en seværdig oplevelse'.

    Henrik Qeitsch, Ekstra Bladet, fire stjerner

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve