Portvin, græs og Ajax: Sådan lugter filmen 'Holiday In Spain'

Sanserne blev sat på overarbejde, da en film med et ’lugttrack’ blev bragt til live på Cinemateket efter 55 år. Men selvom lugte har et stort potentiale, er det yderste sjældent lugtesansen, vi tager i brug, når vi oplever kunst og kultur.

Der var duft på duft på duft, da Cinemateket i København i går viste den 55 år gamle film 'Holiday In Spain' med dertilhørende 'lugttrack'. (© Cinemateket)

Hvordan dufter Spanien?

Meget kraftigt - og af noget, der kunne minde om saltvand, agurk og jord. Og så toppet med en stærk, sødlig røglugt, der ikke rigtig lader sig definere yderligere.

Lugten af Spanien – der i øvrigt ikke lige ringer klokker ved første møde - hang allerede tungt mellem biografsæderne i går, da folk satte sig til rette i Cinematekets mørke. Anledningen var intet mindre end relanceringen af den 55 år gamle film ’Holiday In Spain’ i København.

Dog var det - næsten med sikkerhed – en sød ferskenduft, der spredte sig, da en ung kvinde fra publikum i starten af filmen, rakte en lille sprøjteflaske op over hovedet og sprøjtede gavmilde strint af parfume ud over rækkerne foran hende.

Ferskenlugten var desværre forsinket, for filmens hovedperson havde netop bevæget sig fra den smukke, spanske natur og ind i en taxa, da den sødlige parfume for alvor ramte.

Den oprindelige forside til programmet for 'Scent of Mystery', der senere ændrede titel til 'Holiday In Spain'. (Foto: Thomas Hauerslev © Cinerama Inc.)

Filmen, der oprindeligt blev lanceret under navnet ’Scent Of Mystery’, er som den eneste i verden, skrevet omkring et ’dufttrack’.

Ved USA-premieren i 1959 kom det til udtryk ved en lang række rør der - placeret mellem biografsæderne - sørgede for at supplere filmens billeder og lyd med op til 30 forskellige lugte. Det blev ikke en succes, og filmen måtte relanceres et år senere – denne gang med et nyt navn og uden odør.

Filmens oprindelige plakaet fra 1959. (© Cinerama Inc.)

Kvinden med ferskenparfumen var ikke den eneste, der bidrog til et indeklima, der kildede i næsen i Cinemateket. Samtlige gæster i salen var nemlig udstyret med vifter og små parfumeflasker indeholdende forskellige aromaer, der efter instrukser skulle sprøjtes ud i salen på forskellige tidspunkter under filmen.

Røg, græs, spiritus og en stor øvrig palet af uidentificerbare, krydrede dufte, udløste hostende fnis og satte næserne på overarbejde, da film- og parfumenørder fra hele verden i løbet af to timer, genskabte duftsiden på den gamle film.

Lugtene mangler i kulturen

Men giver det mening at parfumere filmens billede og lyd endnu en gang, når nu det ikke virkede i første omgang?

Ja, mener Saskia Wilson-Brown, medarrangør og grundlægger af Institute for Art and Olfaction i Los Angeles:

- Vi har ikke rigtig udforsket lugtesansen i en kunstnerisk og kulturel kontekst endnu. Det har været gjort - blandt andre af Marcel Duchamp (fransk kunstner, red.) - men det har aldrig været stort på samme måde som visuel kunst, fortæller hun.

”Det var en sjov oplevelse, men vi snakkede lige om, at vi godt kan forstå, det ikke blev et hit dengang”, siger Trine Petersen der havde været inde og se filmen sammen med sin bror Niels Petersen. (Foto: Dr © dr)

Men at lugtesansen oftest tager sig en slapper, mens vi går på museum eller i biografen, er ikke et tilfælde.

Ifølge sanseforskeren Per Møller fra Københavns Universitet er det nemlig langt nemmere at diskutere, fortolke og tale om kunst på basis af billeder og lyd.

- Lyd og billede taler til meget mere intellektuelle sanser, der er langt mere i kontakt med vores evne til at tænke abstrakt. Traditionel kunst i den vestlige verden går i vid udstrækning ud på at sætte ting til debat, og lugt og smag passer måske ikke lige ind i den kasse, forklarer Per Møller.

Svært at kontrollere

Omslaget på filmens soundtrack (© Cinemateket)

dufte

Selvom det er svært at sætte ord på duften af Spanien eller forklare, hvordan støvduften fra en biljagt egentlig lugter, kan lugtesansen ifølge Per Møller alligevel bidrage positivt til kunsten og kulturens verden.

Lyd og billede taler til meget mere intellektuelle sanser, der er langt mere i kontakt med vores evne til at tænke abstrakt

Per Møller, sanseforsker

Han fremhæver nemlig, at lugtesansen har potentiale til at fremprovokere følelser, som modtageren ikke selv ville kunne fremkalde sig blot ved at lukke øjnene – og at den funktion er yderst interessant, når man taler kunst og kultur.

Ifølge Saskia Wilson Brown findes der i øvrigt nogle ganske lavpraktiske årsager til, at vi ikke oplever flere lugte indenfor kunst og kultur.

Én forklaring er, at duftene er utroligt svære at styre, og at kunstnere og filmskabere godt kan lide at have kontrol over deres værker. En anden er adgangen til materialerne.

- Parfumeindustrien har været meget hemmelighedsfuld og har haft stor kontrol over deres materialer, så kunstnere har ikke haft mulighed for at lege med dem, påpeger hun.

"Dufte kan bringe dig steder hen, du ikke anede eksisterede"

Filmens helt og hans chauffør får sig hver en kop sort, dampende kaffe. Imens sniffer hele biografsalen i et forsøg på at opsnappe duften af bitre, mørkristede kaffebønner.

Men hvad er nu det - er det ikke nærmere lugten af spiritus og værtshus, der rammer næseborene?

Måske, i hvert fald viser det sig midt i forvirringen, at chaufføren har peppet sin kop op med indholdet fra en spejlblank lommelærke.

Saskia Wilson-Brown fortæller, at det er meningen med filmen og dens lugte, at man som modtager opsnuser små detaljer, før det reelt sker i filmen. Og det er netop her, lugtesansen kan bidrage positivt til oplevelsen:

- Jeg tror, lugte har evnen til at gå direkte til vores reptilhjerne. Du dufter til noget, og tænker med det samme: ”ah, det var min første kærestes sweater”, ”min mors parfume” eller ”den forfærdelige oplevelse jeg havde dengang jeg var i Frankrig", siger Saskia Wilson Brown.

Duftprøverne står side om side i duftlaboratioriet i Los Angeles, hvor parfumerne til 'Holiday In Spain' er lavet. (© Saskia Wilson-Brown)

Madeleinekage og barndomsminder i luften

Saskia Wilson-Brown påpeger, at lugte påvirker folk med det samme, i modsætning til visuel kunst og kultur, der ofte skal fortolkes før man som modtager kan relatere til det.

Den pointe er sanseforskeren Per Møller enig i, da han giver eksemplet med Marcel Prousts velkendte Madeleinekage.

I romanen ’På sporet af den tabte tid’, beskriver Proust, hvordan den særlige duftkonstellation af kagen dyppet i lindete, bringer minder tilbage fra hans barndom.

- Det bruger han så halvanden side på at beskrive– men den duftopfattelse betyder for eksempel ikke noget følelsesmæssigt i mit liv, fordi jeg har andre minder, lyder det fra Per Møller.

Joakim Møller og Felix Fleischer studerer begge Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. De var begejstrede for at få et indblik i en helt særlig del af filmhistorien. ”Det er mere en gimmick end det er en elegant oplevelse. Men de gjorde det virkelig godt, i forhold til, hvor kaotisk lugte i virkeligheden er,” fortæller Joakim Møller. (Foto: Dr © Dr)

Selvom det næppe var muligt at finde duften af lindete under dufttæppet på ’Holiday In Spain’ i går, kan helt særlige dufte altså frembringe minder hos mennesker, der har særlige følelser knyttet til dem.

- Lugtesansen er, i forhold til de øvrige sanser, særligt associativ. Det vil sige at dufte kan bringe dig steder hen, du ikke anede eksisterede, siger Per Møller og uddyber:

- Det ses typisk ved parfumer og visse typer mad – når maden er væk eller den flotte fyr er gået forbi, er duften væk. Men hvis du møder duften igen, kan du bringes tilbage til den følelsesmæssige tilstand, du var i da du mødte den første gang.

Kan det virkelig være Ajax?

”Puh det stinker,” lyder det fra en højlydt herre midt i salen. Han klukker, mens parfumen begynder at kunne mærkes et sted lige bag øjnene, der løber en smule i vand. På skærmen danser i omegnen af tyve sigøjnere, men det er svært at sætte ord på, hvad sådan nogle dufter af.

Kan det virkelig være Ajax?

- Filmmagerne bliver nødt til at finde nogle lugte, som mange af tilskuerne med sikkerhed vil associerer til de ting, der sker i filmen, så duftene kan være med til at forstærke oplevelsen, forklarer Per Møller.

Det er med andre ord en udfordring at finde lugte, der ikke er for abstrakte, hvis man – som holdet bag ’lugttracket’ på ’Holiday In Spain’ – vil fortælle historier med dufte.

- Det duer ikke at prøve at gengive lugten af angst. Lugtene skal være konkrete, så når der for eksempel er kaffe i fortællingen er det duften af kaffe, publikum får, fortæller Saskia Wilson-Brown.

Hvad lugter ’Holiday In Spain’ af?

Per Møller forklarer videre, at det er en forudsætning for forståelsen, at vi fortolker lugte på samme måde, hvis de med succes skal indgå som en del af filmens fortælling – for er lugten af jord den samme for parfumeskaberen, som den er for den, der dufter til parfumen?

Hvis du sprøjter hvidløg ud over det hele, risikerer du at overdøve den næste duft af eksempelvis roser

Saskia Wilson-Brown, medarrangør

En anden – meget oplagt - udfordring for folkene bag filmens duftsystem, er de mange forskellige parfumer, der blander sig i løbet af den to timer lange film:

- Det er svært at få lugtene til at forsvinde igen. Hvis du sprøjter hvidløg ud over det hele, risikerer du at overdøve den næste duft af eksempelvis roser. Derfor skulle vi overveje, hvor meget vi sprøjtede af de stærke lugte, mens de svagere dufte skulle være tilpas forstærkede, forklarer Saskia Wilson-Brown.

Netop dette problem blev mere og mere indlysende som filmens handling skred frem – for helt ærligt: Hvad lugter ’Holiday In Spain’ af?

Det er der nok mange forskellige meninger om, men i hvert fald ikke af noget for sarte næser og parfumeallergikere.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve