René Dif ude med ny single på dansk: Jeg er helt nøgen

I dag udkommer musiker René Dif med en nye single. Nervøsiteten var til at føle på, da han i går besøgte Aftenshowet for at tale om singlen.

Du kender ham nok som 'brummeren' i 90'er bandet Aqua, der blev en verdensomspændende succes; René Dif.

I dag er han aktuel med sin første solosingle. Hvor han synger. På dansk.

Det er en tydeligt nervøs og lettere svedende René Dif, der sidder i Aftenshowet-studiet overfor vært Mark Stokholm i aftes, hvor han er inviteret ind for at tale om netop den nye single.

- Jeg er nervøs, fordi jeg for det første synger - og så fordi det er på dansk, siger René Dif og uddyber:

- Det er meget mere nært at synge på dansk. Jeg er helt nøgen og kan ikke gemme mig på nogen måde, forklarer René Dif om sin egen nervøsitet over at skulle præsentere den nye sang på dansk.

Rørt til tårer

Og stemningen bliver ikke mindre intens i studiet, da vært Mark Stokholm hiver det trick ud af ærmet, som mange gæster i et program som Aftenshowet frygter - programmet har talt med én, der står René Dif nær, og personen har en hilsen til ham.

Når man prøver at holde hovedet koldt og ikke lade følelserne løbe af med én, er det sjældent en hjælp, når man bliver overrasket af rosende ord fra folk, der står én nær.

Og i aftes var ingen undtagelse.

Søren Rasted, medstifter af bandet Aqua og én af René Difs bedste venner, toner frem på skærmen.

Det er en tydeligt rørt René Dif, der tager imod Søren Rasteds rosende ord, når han fortæller både seerne og René Dif, hvor stolt han er over vennen.

Se videoklippet øverst i artiklen.

Du skal skabe din egen succes

Den nye single, der hedder 'Barrikader', er en direkte refleksion over René Difs egen ungdom:

- Jeg var rodløs og havde ikke et ståsted. Jeg søgte kærlighed og succes, og jeg fandt hurtigt ud af, at hvis du vil noget i livet, så må du selv tage teten, fortæller René Dif.

René Dif - Barrikaderne

Se hele interivewet her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve