Test din viden om danske sejre og skandaler i Cannes

Cannes er fra i dag og de næste 11 dage vært for verdens mest kendte filmfestival. Men hvor meget ved du om, hvordan dansk film har gjort sig bemærket på den franske riviera?

Lars von Trier er en af dem, Cannes har lagt mærke til. Men andre danskere har også skabt opmærksomhed i Sydfrankrig. (Billedet er en fotokollage) (© AFP/SCANPIX)

I dag rulles den røde løber ud på La Croisette i Sydfrankrig, hvor verdens mest prestigefulde festival hylder verdens bedste film for 70. gang.

Men ved dette års Cannes Filmfestival bliver der ingen danske vindere i de store kategorier.

Vi er simpelthen ikke nomineret.

Til gengæld er der et par film med dansk islæt på programmet.

Den dansk-engelske kortfilm ’A Drowning Man’ er udtaget til hovedprogrammet i kortfilmkonkurrencen.

Derudover har Sverige en film i hovedkonkurrencen med flere danskere involveret. ’The Square’ har danske Claes Bang i hovedrollen, Christopher Læssø i en birolle samt en dansk klipper, Jacob Schulsinger, og en dansk co-producer, Katja Adomeit, med om bord.

Derudover har Danmark en gloriøs fortid fra Croisetten.

Men hvor godt har du tjek på de danske meritter i det franske? Og de danske skandaler?

Test din viden her.

Alle billeder i quizzen er fra Scanpix.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve