Tema Oscar 2016

Prisen for ’Bedste film’ er en af de mest eftertragtede, men de færreste havde forudset nattens vinder.

Der var mange måbende munde og overraskede miner, da ’Spotlight’ løb med prisen for ’Bedste film’ ved nattens Oscar-show.

Filmen, som handler om graverjournalisterne på The Boston Globe og deres afdækning af misbrug af børn i den katolske kirke, var oppe imod stærke konkurrenter.

Derfor var den af eksperter og biografgængere ikke spået de store chancer.

Oscar 2016

Årets Oscar-uddeling fandt sted 28. februar 2016 i Dolby Theatre i Los Angeles. 'Spotlight' vandt hovedprisen som årets film. 'Mad Max: Fury Road' hev hele seks af de eftertragtede statuetter hjem, mens storfavoritten 'The Revenant' løb med tre - for bedste fotografering, bedste instruktør og bedste mandlige hovedrolle, der gik til Leonardo DiCaprio. Ingen af de to nominerede danske film vandt.

Gå til tema

Alligevel måtte instruktøren Tom McCarthy, hans skrivemakker Josh Singer og resten af holdet en tur på scenen for at tage imod prisen for ’Bedste film’.

  • De nominerede i kategorien ’Bedste film’:
  • ’Spotlight’ - VINDER
  • ’The Big Short’
  • 'Bridge of Spies'
  • 'Brooklyn'
  • 'Mad Max: Fury Road'
  • 'The Martian'
  • 'The Revenant'
  • 'Room'

Ovenfor kan du se hvordan det forløb, da holdet bag ’Spotlight’ indtog scenen og tog i mod aftenens sidste pris.

’Spotlight’ vandt desuden én anden Oscar under nattens show. Den fik filmen for ’Bedste originale manuskript’.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve