Filmredaktør: De kan vinde en Golden Globe

10. januar går stjernerne op ad den røde løber ved Golden Globe Awards. Chefredaktør hos filmmagasinet Ekko har kigget i krystalkuglen for DR.

Favoritterne ved årets uddeling er blandt andet filmen "Spotlight" og "The Revenant". (Arkivfoto) (Foto: Danny Moloshok)

Natten til mandag bliver en fest i Hollywood. Her går de største filmstjerner op ad den røde løber ved 73. Golden Globe Awards. Prisuddelingen er kendt som Oscar-uddelingens sjove søster, og den er som regel et godt pejlemærke for, hvem der kan være i spil til den helt tunge Oscar-statuette.

DR har bedt chefredaktør på filmkmagasinet Ekko, Claus Christensen, om at komme med sine bud på nogle af vinderne.

Som et bud på en vinder af bedste film nævner han ”Spotlight”. Filmen handler om journalister fra Boston Globe, der optrevler et pædofilinetværk, og på grund af plottet spår Claus Christensen, at den har en god chance.

- Det er udenlandske filmjournalister, der uddeler priserne, hvis der er noget, de elsker, så er det film, der handler om andre journalister, siger han.

Boston Globe-journalister sammen med filmens instruktør, Tom McCarthy. (Foto: David Mcnew © Scanpix)

Som nærmeste konkurrent nævnes filmen "The Revenant", der har Leonardo Dicrapio i hovedrollen.

Oscar-vinder favorit som bedste instruktør

Golden Globe Award er anderledes strikket sammen end den store Oscar-uddeling. Ud over at der også gives priser for tv, er der også kategorier for bedste komedie eller musical. Her finder man blandt andet "The Martian" med Matt Damon, men da den falder lidt udenfor kategori, sætter Claus Christensen pengene på "The Big Short".

Som bedste instruktør peger han på Alejandro González Iñárritu for "The Revenant", der også vandt en Oscar sidste år for filmen "Birdman".

- "The Revenant" er et stort filmisk værk, der foregår i naturen, og den er meget storslået, så jeg tror, at han vinder, siger Claus Christensen.

Instruktør Alejandro González Iñárritu med hovedrolleindehaver Leonardo DiCaprio. (Foto: ANGELA WEISS © Scanpix)

Som en anden favorit nævnes Ridley Scott for "The Martian".

Når det kommer til bedste skuespiller i dramakategorien, tror Claus Christensen på, at Leonardo DiCaprio kan løbe med prisen for rollen i "The Revenant". Han har tidligere vundet prisen for ”The Aviator” og ”The Wolf of Wall Street”. Spørger man Claus Christensen, kan det blive en Golden Globe til skuespilleren.

- Jeg er ret overbevist om, at det bliver ham. Han er hele filmen igennem et helvede, og det er en tour de force kamp mod naturen og hans egen sårbarhed i den her fantastiske film, der også gør op med racismen i de gamle westerns. Derfor tror jeg også, at det kan høste noget sympati hos journalisterne.

Golden Globe Awards

Golden Globe Awards er et amerikansk prisshow, som bliver arrangeret af Hollywood Foreign Press Association. Foreningen består af journalister, som skriver om den amerikanske underholdnings- og filmindustri.
Siden 1944 har medlemmer givet priser til de film- og tv-produktioner, samt personligheder i branchen, som har gjort sig fortjent til hæder i løbet af det foregående år.
I år uddeles der priser i 25 kategorier – 14 til spillefilm og 11 til tv-produktioner.
Komiker og skuespiller Ricky Gervais er vært for tredje gang. Han har tidligere gjort sig voldsomt bemærket med sine kontroversielle jokes undervejs i showet.

Bliver det ikke DiCaprio, gætter Claus Christensen på Michael Fassbender for portrætteringen af Apples Steve Jobs.

Stallone kan tage pris for ikonisk rolle

Blandt kvinderne er favoritten Brie Larson for filmen "The Room". Larson spiller en kvinde, der kidnappes og spærres inde i et rum, hvor hun lever i en række år med et barn.

- Hun leverer en fantastisk præstation, hvor hun i noget af filmen kun er i et et rum sammen med et barn, som hun overbeviser om, at rummet er den eneste verden, der er, siger Claus Christensen og tilføjer:

- Største konkurrent er Cate Blanchet for filmen "Carrol", der handler om en kvinde i et ægteskab, der forelsker sig i en anden kvinde. Filmen er velfortalt, og Cate Blanchet er meget overbevisende.

Også Sylvester Stallone spås gode chancer. Han spiller en birolle som Rocky Balboa i filmen "Creed".

- Det ville jo være et historisk øjeblik, hvis han vandt. Det er en ikonisk rolle, som han spiller glimrende.

Game of Thrones er seriefavoritten

I kategorien bedste kvindelige skuespiller, musical eller komedie, har Amy Schumer gode chancer for filmen "Trainwreck".

Danske Nikolaj Coster-Waldau spiller en større rolle i den populære serie Game of Thrones. (Foto: ROBERT GALBRAITH © Scanpix)

- Det er jo journalister, der til daglig har med stjernerne at gøre og interviewer dem ofte. Derfor kan sympatien spille en stor rolle, og Amy Schumer har været med til at sætte en feministisk dagsorden på sin egen humoristiske måde.

Som, bedste ikke-engelsksprogede film er "Son of Saul" oplagt.

- Jeg vil falde ned af stolen, hvis den ikke vinder, siger Claus Christensen, der kalder den en mesterlig holocaust-film.

Som bedste animationsfilm er "Inderst Inde" Claus Christensens bud. I seriekategorien er publikumfavoritten "Game of Thrones" buddet.

- Ved musical og komedie er det lidt mere spændende. Der er lige kørt en forrygende anden sæson af "Transparent", der handler om en pensioneret far, der springer ud som kvinde. Det er nyskabende og vellykket, siger Claus Christensen og nævner serien "Veep" som konkurrent.

Bedste film, Drama
Carol
Mad Max: Fury Road
The Revenant
Room
Spotlight

Bedste film, musical eller komedie
The Big Short
Joy
The Martian
Spy
Trainwreck

Bedste instruktør
Todd Haynes, Carol
Alejandro González Iñárritu, The Revenant
Tom McCarthy, Spotlight
George Miller, Mad Max: Fury Road
Ridley Scott, The Martian

Bedste skuespillerinde i drama
Cate Blanchett, Carol
Brie Larson, Room
Rooney Mara, Carol
Alicia Vikander, The Danish Girl
Saoirse Ronan, Brooklyn

Bedste skuespiller i drama
Bryan Cranston, Trumbo
Michael Fassbender, Steve Jobs
Will Smith, Concussion
Leonardo DiCaprio, The Revenant
Eddie Redmayne, The Danish Girl

Bedste skuespiller i musical eller komedie
Christian Bale, The Big Short
Al Pacino, Danny Collins
Mark Ruffalo, Infinitely Polar Bear
Steve Carell, The Big Short
Matt Damon, The Martian

Bedste skuespillerinde i musical eller komedie
Jennifer Lawrence, Joy
Amy Schumer, Trainwreck
Melissa McCarthy, Spy
Lily Tomlin, Grandma
Maggie Smith, The Lady in the Van

Bedste kvindelige birolle
Jane Fonda, Youth
Alicia Vikander, Ex-Machina
Kate Winslet, Steve Jobs
Helen Mirren, Trumbo
Jennifer Jason Leigh, The Hateful Eight

Bedste mandlige birolle
Sylvester Stallone, Creed
Idris Elba, Beasts of No Nation
Mark Rylance, Bridge of Spies
Michael Shannon, 99 Homes
Paul Dano, Love and Mercy

Bedste screenplay
Room
Spotlight
The Big Short
Steve Jobs
The Hateful Eight

Bedste sang
“Love Me Like You Do,” 50 Shades of Grey
“See You Again,” Furious 7
“Simple Song No. 3,” Youth
“Writings On the Wall,” Spectre
“One Kind of Love,” Love and Mercy

Bedste animerede film
Anomalisa
The Good Dinosaur
Inside Out
Shaun the Sheep
The Peanuts Movie

Bedste udenlandske film
The Club
The Fencer
Mustang
Son of Saul
Brand New Testament

TV

Bedste komedie eller musical
Casual
Mozart in the Jungle
Silicon Valley
Transparent
Orange Is the New Black
Veep

Bedste drama
Empire
Game of Thrones
Narcos
Outlander
Mr. Robot

Bedste skuespillerinde, drama
Caitriona Balfe, Outlander
Viola Davis, How to Get Away With Murder
Eva Green, Penny Dreadful
Taraji P. Henson, Empire
Robin Wright, House of Cards

Bedste skuespiller, drama
Jon Hamm, Mad Men
Rami Malek, Mr. Robot
Wagner Moura, Narcos
Bob Odenkirk, Better Call Saul
Liev Schreiber, Ray Donovan

Bedste skuespiller, komedie eller musical
Aziz Anzari, Master of None
Gael García Bernal, Mozart in the Jungle
Rob Lowe, The Grinder
Patrick Stewart, Blunt Talk
Jeffrey Tambor, Transparent

Bedste skuespillerinde, komedie eller musical
Best Actress in a Television Series Comedy or Musical
Rachel Bloom, Crazy Ex-Girlfriend
Jamie Lee-Curtis, Scream Queens
Julia Louis-Dreyfus, Veep
Gina Rodriguez, Jane the Virgin
Lily Tomlin, Grace and Frankie

Bedste miniserie eller film lavet til tv
Best Mini-Series or Motion Picture Made for Television
American Crime
Fargo
Flesh and Bone
Wolf Hall
American Horror Story: Hotel

Bedste skuespiller i miniserie eller film lavet til tv
Idris Elba, Luther
Oscar Isaac, Show Me a Hero
David Oyelowo, Nightingale
Mark Rylance, Wolf Hall
Patrick Wilson, Fargo

Bedste skuespillerinde i en miniserie eller film lavet til tv
Lady Gaga, American Horror Story: Hotel
Sarah Hay, Flesh & Bone
Felicity Huffman, American Crime
Queen Latifah, Bessie
Kirsten Dunst, Fargo

Bedste mandlige birolle i serie, miniserie eller film lavet til tv
Alan Cumming, The Good Wife
Damien Lewis, Wolf Hall
Ben Mendelsohn, Bloodline
Tobias Menzies, Outlander
Christian Slater, Mr. Robot

Bedste kvindelige birolle i en serie, miniserie eller film lavet til tv
Uzo Aduba, Orange Is the New Black
Joanne Froggatt, Downton Abbey
Judith Light, Transparent
Maura Tierney, The Affair
Regina King, American Crime

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve