Filosofi-professor vinder Rosenkjærprisen: Jeg er stolt som en pave

46-årige Vincent Hendricks har ingen Facebook-profil for at undgå at ’forurene’ det produkt, han selv studerer. Nemlig Facebook og andre sociale medier.

- Mener du det? Er det rigtigt? Det er jo en kæmpe ære! Jeg har selvfølgelig godt vidst, den eksisterede, men har tænkt, at for filosofi kunne det måske godt blive en lille smule svært...

Sådan lød det fra en grinende Vincent Hendricks, da han via telefon af kanalchef på P1, Thomas Buch-Andersen, fik overrakt nyheden om, at han i år er vinderen af P1s formidlingspris, Rosenkjærprisen.

- Jeg er stolt som en pave, siger han.

Klogere på eget stof

Vincent Hendricks modtager prisen for at have formået at formidle svært stof, så det er til at forstå. Og netop det har faktisk hjulpet ham til at forstå sit eget stof bedre.

På Facebook har vi allesammen fået en stor megafon at råbe i.

Vincent Hendricks

- Normalt så tænker man på det at være formidler som envejskommunikation. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg er blevet klogere ved den feedback-mekanisme, der ligger i at skulle koncentrere noget, så en offentlighed kan forstå det, siger han.

- Og det kan kun lade sig gøre, hvis du virkelig forstår dit eget stof ganske godt. Ofte er jeg blevet meget klogere på mit eget stof ved at blive tvunget til at formidle på en måde, så andre kan forstå det, siger Vincent Hendricks.

Som professor i formel filosofi og centerleder på Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, har Vincent Hendricks gjort det til sin levevej blandt andet at udforske og udfordre den måde, en stor del af os agerer på på de sociale medier.

- Jeg skal ikke lyde som en, der bare vil tilbage til dengang, hvor vi havde gåsefjer i den ene ende, og ”jeg sad på mit kontor i olielampens skær og skrev” i den anden ende. Det, jeg egentlig bare påpeger er, at vi har forskellige børnesygdomme forbundet med de sociale medier, siger Vincent Hendricks. (Foto: Suvi Andrea Helminen © dr)

- På Facebook har vi allesammen fået en stor megafon at råbe i, og andre kan så høre, hvad vi siger. Nogle gange kan det være rigtig fornuftigt, og nogle gange løber vi bare med, fordi vi 'liker' det, som alle de andre 'liker', siger han.

Som i børnehaven

Som han ser det, er den store forskel mellem dengang, vi ikke havde Facebook og i dag, at vi alle sammen i teorien kan komme i kontakt med alle andre.

Men blot fordi, vi kan komme i kontakt med alle andre, er det ikke givet, at alle bliver hørt lige meget, siger Vincent Hendricks.

Her kan du høre Vincent Hendricks fortælle om, hvordan der kan skabes sociale bobler:

- Nogen bliver hørt mere end andre. Og dem, der plejer at råbe højst, - det er ligesom i børnehaven, de får den største stemme uafhængigt af, om de egentlig har ret eller ej, siger han.

Sådan en som Donald Trump har været rigtig god til at råbe tit og ofte.

Vincent Hendricks

- Sådan en som Donald Trump har været rigtig god til at råbe tit og ofte på et budskab, som enten har været racistisk, urealistisk, naivistisk eller forfatningsstridigt. Det bliver man ikke klog af, selvom der er mange følgere til det, siger Vincent Hendricks.

Kim Kardasian som præsident

En af de ting, som er oppe i tiden, og som Vincent Hendricks også beskæftiger sig med, er det, man kalder det postfaktuelle demokrati.

Det refererer ikke til en bestemt periode, men til den måde, hvor vi i dag bruger kendsgerninger, når det betyder noget for vores dagsorden. Og hvis det ikke betyder noget, så parkerer vi dem eller afløser dem med noget, der kan have stor social transmission - uafhængigt af, om det er sandt eller falsk.

- Jeg har ikke nogen Facebookprofil, og det hænger sammen med, at det første man lærer på videnskabsteori, det er, at det værste du kan gøre, det er at være med til at forurene det forskningsobjekt, du har, siger Vincent Hendricks. (Foto: Suvi Andrea Helminen © dr)

- Og så kan vi få et postfaktuelt demokrati. Så er det ligegyldigt, om det er sandt, bare der er mange, der følger det. Så bliver situationen den, at vi taler om vælgermaksimering fremfor demokratisk proces, mener Vincent Hendricks.

- Lavpunktet i det postfaktuelle demokrati vil være den verden, hvor dem, der styrer, er dem, der har mange følgere på Instagram eller på Facebook. Det vil betyde, at Kim Kardashian bliver præsident i USA og skal møde Danmarks ditto, som på det tidspunkt udgøres af Amalie eller Gustav, siger han.

Børnesygdomme med nettet

Ifølge ham ville det være nærliggende at tro, at jo mere information til rådighed mennesker får, jo bedre beslutninger tager de, og jo mere oplyste er de.

- Husk på at det var i 2004, at Facebook gik i luften. Det har vi altså rundt regnet 12 års erfaring med.

Vincent hendricks

Når vi har så meget information, så har vi tendens til at sortere meget kraftigere i den information, og hvilket bedre pejlepunkt end den information, man i øvrigt er enig i, siger han.

- Og så bliver jeg bare mere enig med andre, eller med dem som jeg i forvejen er enig med. Og resten tænker jeg ikke nævneværdigt på. Og så bliver jeg ikke oplyst, så bliver jeg bare ensidig af information, siger Vincent Hendricks.

Han mener, der er en del børnesygdomme forbundet med internettet og de sociale medier, fordi det er en ny erfaring, vi er blevet bekendt med for bare få år siden.

- Husk på at det var i 2004, at Facebook gik i luften. Det har vi altså rundt regnet 12 års erfaring med, hvor imod den kommunikation, som pågår mellem mennesker, den har vi 250.000 års erfaring med, siger han.

- På nettet kan vi ikke se hinanden og aflæse, hvordan vi reagerer på den ene stimuli og den anden respons. Så selvfølgelig går vi kløjs i det, lyder det fra Vincent Hendricks.

Lyt med på P1 i dag fra klokken 14.03-15.30, hvor Kulturlørdag sender live fra Koncerthuset. Rosenkjærsprisen uddeles af Thomas Buch-Andersen, og det overordnede fokus i hele programmet er den vigtige evne at formidle.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve