Han klarede heller ikke Apple-censuren

Nøgne homoseksuelle mænd, Playboy-magasinet og Thomas Helmig klarede heller ikke Apples censur

Nøgne homoseksuelle mænd, Playboy magasinet og Thomas Helmig klarede heller ikke Apples censur (Foto: Henrik Frydkjær © Type 1)

Apples censur af Peter Øvig Knudsen Hippie-bøger mødes med hovedrysten fra både kulturministeren og landets kulturordførere.

Men det er langt fra første gang, den amerikanske gigant vælger at censurere kunstneres værker, hvis skal være at finde på Apples produkthylder.

Det gik blandt andet ud over de danske musikere Thomas Helmig og Rasmus Nøhr i 2010.

Helmigs album Stupid Man var åbenbart for skrap kost for Apple, der i det danske iTtunes, valgte at kalde sangen "S****d Man".

Kønsdele forbudt!

Også Rasmus Nøhr fik sig en overraskelse, da han kunne se sin albumtitel Hash Eller Gas forvandle sig til "H**h Eller Gas"´på iTunes.

Thomas Helmigs pladeselskab Sony nøjedes dengang med at trække på skuldrene af censuren fra Apple, fordi de blot synes, "det så sjovt ud".

Så let tog den amerikanske forfatter Naomi Wolf det til gengæld ikke, da hendes nyeste bog "Vagina: A New Biography" blev ændret af Apple til V****a: A New Biography.

- Det her er en meget bekymrende beslutning fra et firma, der påstår det støtter åbne diskussioner, og det er en fornærmelse mod de kvindelige læsere, udtalte Naomi Wolf i september måned i år.

Bøsser der kysser går ikke

Den belgiske tegneserietegner Tim Bouden kunne også se en af sine værker blive fyldt med sorte bjælker, da den skulle sælges i iTunes i 2010.

Tim Bouden havde i sin egen fortolkning af Oscar Wildes "The Importance of Being Earnest" udskiftet to kvinder der kysser med to mænd i stedet og det fik Apple til at trække en sort bjælke over de tre billeder, hvor de kyssende mænd rør ved hinanden.

Ikke så overraskende klarede det amerikanske Playboy-magasin heller ikke Apple-censuren lige som Ekstra Bladet heller ikke måtte have Side 9-pigen med i sin elektroniske udgave i iTunes.

Du kan se flere eksempler på Apples-censur her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve