100 år siden: Danskere deltog i et af Første verdenskrigs mest berygtede slag

Dansksindede sønderjyder var med ved slaget om den franske by Verdun. Et slag som ændrede Europa for altid.

Sønderjyske soldater i skyttegrav under Første verdenskrig. (© Bogen 'Øjenvidner 1914 – 1918 – sønderjyske soldaters beretninger')

I dag er der stille i det grønne landskab omkring den franske by Verdun. Området er et af de vigtigste mindesteder i Frankrig.

Men den 21. februar 1916 brød Tyskland stilheden med en af Første Verdenskrigs mest brutale offensiver på Vestfronten. Kanoner og maskingevær indhyllede området i en øredøvende ‘trommeild’ og gullig røg de næste 303 dage.

- Verdun er et af de sorteste kapitler i moderne europæisk historie, fortæller Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet.

Han har skrevet bogen "Danskere på Vestfronten 1914 - 1918" om de dansksindede sønderjyder, der deltog på tysk side i Første Verdenskrig.

Forposter i Champagne, hvor det slesvig-holstenske skytteregiment 86 fra oktober 1915 til juni 1916 lå i stilling tre kilometer syd for frontlinien. (© Fra bogen 'Sønderjyske billeder. Sønderjyder i den store krig 1914-18')

Mere end en kvart million soldater mistede livet - 163.000 franske og 143.000 tyske - og godt en halv million blev såret. Med så store tabstal er slaget om Verdun blevet symbolet på skyttegravskrigens meningsløshed.

- Slaget endte uden et klart resultat. Aldrig før har så mange mennesker mistet livet uden grund, forklarer Claus Bundgård Christensen.

Førstehjælp til en såret fransk soldat ved Verdun. (© Det kongelige Bibliotek)

Danskere i krig for Tyskland

Da Første Verdenskrig brød ud, gik den dansk-tyske grænse ved Kolding. Det betød, at mange dansksindede sønderjyder blev indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt kæmpede cirka 30.000 under tyske faner.

Men hvorfor forsøgte de ikke at undgå militærtjeneste, når de endda skulle kæmpe for en fremmed sag?

To soldater fra 9. jægerbataljon med gasmasker og håndgranater i skyttegrav ved Givenchy i Frankrig. Bagerst soldat ved navn Ravnsgaard fra Christiansfeld. (© Foto fra bogen 'Sønderjyske billeder. Sønderjyder i den store krig 1914-18')

- De dansksindede sønderjyder flygtede ikke til Danmark, fordi alle forventede, at krigen ville blive kort, siger Claus Bundgård Christensen og forklarer:

- Hvis man ville vende tilbage til sin fædrene gård og familie, var det dumt at desertere.

La belle époque

Tiden op til Første Verdenskrig er kendt som ‘La belle époque’ - den smukke tid. Europa kom ud af en gylden periode med fred og optimisme.

- Europæerne havde enormt høje tanker om sig selv op mod Første Verdenskrig, men slaget ved Verdun knækkede dette selvbillede, siger Claus Bundgård Christensen.

Teknologisk og kulturelt var Europa førende i verden. Men den teknologiske udvikling havde også skabt maskingeværer, giftgas og nye kanoner, der fuldstændig ændrede betingelserne på slagmarken. Pludselig var Europa kastet ud i en langvarig skyttegravskrig.

Tung fransk mortér-kanon under slaget ved verdun. (© CC)

I 1916 blev det nordslesvigske regiment 84 sendt til fronten ved Verdun. Det var her, at de fleste dansksindede sønderjyder tjente. I breve hjem til deres familier beskriver de den øredøvende larm fra langvarige bombadementer, som de kaldte for ‘trommeild’:

“Et inferno så grufuldt, at jeg betvivler, at nogen, som ikke selv har oplevet det, vil være i stand til at gøre sig noget begreb om det. Lyden fra de flyvende granater blander sig sammen med uhyggelige brøl fra eksplosionerne, hvoraf store og mindre granater med umådelig kraft bliver revet fra hinanden til glødende jernstumber,” skriver sønderjyden Mathias Møller gengivet i bogen 'Danskere på Vestfronten 1914 - 1918'.

Europa blev aldrig det samme

Regiment 84 blev næsten helt nedkæmpet under slaget ved Verdun. I takt med at flere og flere dansksindede sønderjyder dør eller vender lemlæstede hjem, ændredes holdningen til tysk krigstjeneste.

Franske soldater til hest på vej til Verdun holder pause. (© CC)

- Efter 1916 begynder mange dansksindede sønderjyder at desertere til Danmark. Der er ingen tvivl om, at slaget ved Verdun er udslagsgivende, pointerer Claus Bundgård Christensen.

I alt døde cirka 5.300 dansksindede sønderjyder under krigen ifølge Museum Sønderjylland. Den fortsatte endnu to år efter slaget ved Verdun, før tyskerne underskrev en våbenhvile i 1918. I 1920 stemte sønderjyderne sig tilbage til Danmark.

Men Europa blev aldrig det samme, fortæller Claus Bundgård Christensen:

- Det gamle Europa forsvandt i krudtrøgen fra Første Verdenskrig. Den smukke tid var forbi. Europa var ikke længere idealmodel for resten af verden.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube