15 år med Schengen: Frihedsprojektet der løb panden mod fremtiden

I dag er det 15 år siden , at Danmark åbnede grænserne til resten af Europa, da Schengen-aftalen trådte i kraft i Danmark. Men i dag er drømmen om et Europa med åbne grænser udfordret af både terrortrusler og skrøbelige ydre grænser.

Ikke alle var positivt stemt overfor det voksende Schengen-samarbejde i slutningen af 90'erne. I 2001 åbnedes Danmarks grænser. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

14 juni. 1985 driver skibet Princesse Marie-Astrid ned af floden Moselved den lille vinby Schengen.

Ombord var ministre og topembedsmænd fra Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig og Luxembourg i gang med at underskrive Schengenaftalen om åbne grænser mellem de fem lande.

Medlemmer af Schengen-samarbejdet

Der er i alt 26 medlemmer af samarbejdet

De 22 er EU-lande

De fire er ikke EU-lande, Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein

Seks EU-lande står uden for Schengen-samarbejdet. Storbritannien og Irland deltager kun i det retlige og politimæssige samarbejde.

Kilde: EU-oplysningen

Det var lang tid før Islamisk Stat og flygtningestrømme, og 25 år efter EU samarbejdet var skudt i gang med Rom-traktaten.

- Det man kiggede på var først og fremmest de store økonomiske gevinster der er ved at sikre fri bevægelighed, og det var dybest set fuldførelsen af det der oprindeligt var intentionen med Rom-traktaten,” siger Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa.

Flere lande kommer til

I 1990 blev aftalen til en konvention, der trådte i kraft i 1995, mens flere lande så småt kom til.

Med Amsterdam-traktaten blev Schengen skrevet ind i EU-samarbejdet og i 2001 åbnede grænserne i Danmark, Norge og Sverige.

En beslutning som erhvervslivet var glade for.

- Schengen-samarbejdet var en naturlig forlængelse af, at vi fik EU’s indre marked. Når varer og arbejdskraft kan vandre frit, så er det også naturligt, at personer kan flytte sig over grænser uden at holde i kø eller vente i paskontrollen i lufthavnen, siger Anders Ladefoged, der er underdirektør i Dansk Industri.

Schengen-samarbejdets historie

1985: aftalen om Schengen-samarbejdets underskrives.
1990: Schengen konvention om implementering af samarbejdet underskrives og Italien tiltræder konventionen.
1991 – 1995: Spanien, Portugal, Grækenland og Østrig tiltræder konventionen.
1995: Grænserne ophæves mellem Belgien, Holland, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Norge og Island
1996: Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island tiltræder konventionen
1999: Schengen-samarbejdet bliver skrevet ind i Amsterdam-traktaten
2001: Grænserne i Danmark, Norge og Sverige åbnes.
2007: Syv nye lande heriblandt Ungarn og Tjekkiet bliver fuldgyldige medlemmer af Schengen
2011: Liechtenstein træder ind i Schengen-samarbejdet.

Kilde: EU-oplysningen

Både EU-området og Danmark har i de seneste år sat nye rekorder for turisme, og for nyligt vurderede EU-Kommissionen, at det vil koste 18 mia. euro om året at lukke grænserne igen.

Der findes dog flere forskellige beregninger, og Anders Ladefoged mener, at det er svært at isolere Schengen-aftalens effekter og koge dem ned til konkrete tal.

Men betydningen for erhvervslivet er til at få øje på.

- Det har været en vigtig faktor i opbygningen af et sammenhængende europæisk marked, som danske virksomheder har meget store fordele af, siger Anders Ladefoged.

De ydre grænser blev et problem

Men det der er vundet indadtil ser lige nu ud til at være tabt udadtil.

For Schengen-samarbejdet repræsenter både de frihedsidealer, der drev båden frem den dag på Mosel-floden i 1985, men har også stillet EU ansigt til ansigt med en virkelighed der ikke fandtes i hverken 1985 eller 2001.

Samtidig med, at grænserne åbnede sig mellem de europæiske lande, så var en anden del af Schengen-aftalen at indføre ens regler for at overvåge de ydre grænser og udstede visum.

Men medlemsstaterne levede ikke op til dem, da presset fra verdens flygtninge steg, og det har fået flere medlemslande heriblandt Danmark til at indføre midlertidig grænsekontrol.

Fakta om Schengen-samarbejdet:
  • Åbne grænser imellem Schengenlandene.
  • Schengenlandene har fælles regler for at passere områdets ydre grænser.
  • Fælles visumregler og et fælles system med billeder og fingeraftryk af personer, der søger visum i Schengen.
  • Samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring
  • Fælles informationssystem, hvor landene udveksler oplysninger om fx eftersøgte personer.

Kilde om EU-oplysningen

Og derfor mener Bjarke Møller, at Schengensamarbejdets overlevelse afhænger af nye fælles regler.

- Det forudsætter, at man får en styrket fælles ydre grænsekontrol, fordi vi helt tydeligt har set, at enkeltlande som Grækenland ikke har været i stand til at løse det problem. Så man er nødt til at finde en model, hvor Schengenlandene og EU har et fælles ydre grænse- og kystværn, siger Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa.

EU står ved en skillevej

Sidste år viste en måling fra EU-Kommissionen, at europæerne ser fred og frihed som de to mest positive resultater af EU-samarbejdet.

Hvor Schengen har givet os frihed til at krydse landenes grænser uden at vise pas og få endevendt bagagerummet, så har den også gjort det lettere for terrorister at arbejde på tværs af landegrænser, som vi for nylig har set det i Paris og Bruxelles.

- Schengen har – vil nogle mene - åbnet en ladeport til mere kriminalitet, men den har også åbnet døren til højere velstand og økonomisk vækst. Så gevinsten er ikke kommet uden en skyggeside. Spørgsmålet er nu, om man vil bekæmpe den skyggeside sammen, eller gøre det hver for sig. Hvis man gør det hver for sig, så mister vi altså også de økonomiske gevinster der er ved samarbejdet, siger Bjarke Møller.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube