1700-tals forfatter ville aflive fordomme om muslimer

Mens Europa diskuterer flygtninge, viser den premiereaktuelle film ’Dheepan’ flygtningenes indtryk af os. Men allerede for 300 år siden udstillede den franske forfatter Montesquieu vores fordomme gennem et fiktivt blik udefra.

Montesquieu beskæftigede sig i ’Persiske breve’ med den forudindtagethed, der uvilkårligt præger vores opfattelse af verden, ikke mindst af folk fra fremmede kulturer, fortæller litteraturhistoriker Anne Fastrup.(Maleriet: Persiske gesandter besøger det franske hof)

Vi mener mangt og meget om andre. Men hvad mener andre egentlig om os?

Spørgsmålet interesserede forfatteren Charles-Louis de Secondat Montesquieu, som i det litterære gennembrud, ’Persiske breve’ fra 1721, leverede sin kritik af den franske kultur.

Her lader han to persiske rejsefæller kommentere fransk levevis i en brevveksling, efter de er draget i landflygtighed i Frankrig.

Filmen 'Dheepan'

Fransk spillefilm instrueret af den franske instruktør Jacques Audiard.

Historien er delvist inspireret af Montesquieus Persiske breve fra 1721 .

Filmen har premiere 23. marts.

-Det er en indflydelsesrig roman. En central roman i fransk litteraturhistorie, siger Anne Fastrup, lektor i ældre europæisk litteraturhistorie ved Københavns Universitet. Hun tilføjer:

-’Persiske breve’ er Montesquieus forsøg på at forestille sig, hvordan persere ville opfatte Frankrig, fransk kultur og fransk politik. Han spørger sig selv: Hvordan vil folk fra en anden kultur og med en anden religion se franskmænd?

Finder mange ligheder kulturerne imellem

- Dermed får han noget, som franskmændene var fuldstændig fortrolige med, til at fremstå fremmedartet og mærkeligt; han får franskmændene til at se sig selv på en ny måde. Montesquieu bruger endvidere det her blik udefra til at kritisere politiske, kulturelle og sociale forhold i Frankrig, fortæller hun.

I ’Persiske breve’ laver Montesquieu desuden en sammenligning mellem persisk, tyrkisk og fransk kultur – og finder mange ligheder.

-At hævde, at der findes ligheder mellem på den ene side muslimske kulturer som den persiske og den tyrkiske og så på den anden side den kristne franske kultur, udgør selvfølgelig også en del af den kritiske pointe i romanen. For datidens franskmænd repræsenterede tyrkisk eller osmannisk og persisk kultur nemlig i meget vid udstrækning en barbarisk kultur.

Inspirationskilde for Cannes-vinder

Den godt 300 år gamle bog tjener som inspiration for årets franske vinder af Guldpalmen i Cannes, ’Dheepan’.

Filmen skildrer en guerillasoldat fra de Tamilsk Tigre i Sri Lanka, der kommer til Paris som flygtning under Den Srilankanske Borgerkrig.

En krig, der bragte godt halvanden million tamilere til Europa mellem 1983 og 2009.

Konflikten fik også følger herhjemme, hvor en række tamilske flygtninges ret til familiesammenføring systematisk blev nedprioriteret af Justitsministeriet fra 1987 og frem. Tamilsagen, der førte til en rigsretsdom mod den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, fældede Schlüters regering i 1993.

Holdningen til de tamilske flygtninge har omend ændret sig politisk, mener historiker Mikkel W. Kaagard, der har skrevet om borgerkrigen i bogen ’Sri Lanka – fra selvstændighed til selvmordsterrorisme’.

-I de senere års indvandrerdebat er de tit fløjet under radaren, fordi de jo ikke er muslimer, og så har de i mange tilfælde klaret sig godt, ikke mindst i Danmark. Det har gjort, at de har kunnet undgå den store opmærksomhed.

Terror ikke forbeholdt islamister

De Tamilske Tigre udsprang af det marxistisk inspirerede studentermiljø i 1970’ernes Sri Lanka, hvor regeringens diskrimination af den tamilske befolkning efterhånden radikaliserede bevægelsen.

Det kickstartede en voldsbølge, der eskalerede i selvmordsangreb på såvel politikere som civile i landet.

-Hver gang konflikten er ved at dø ud, begynder opbakningen til Tigrene at svigte. Så laver man de mest provokerende angreb, man overhovedet kan finde på. Man angriber børn, munke og selvfølgelig busser og tog og den slags, forklarer Mikkel W. Kaagaard.

Med sin forskning har han forsøgt at nuancere billedet af terrorisme, på baggrund af de Tamilske Tigres attentater.

Der er for mange fejlkonklusioner, mener han.

-Blandt andet var der flere forskere, der arbejdede med, at selvmordsterrorisme var et fænomen, der nærmest udelukkende gjaldt muslimer. Og der havde jeg tilfældigvis det her eksempel meget tæt på, der tydeligvis ikke blev udført af muslimer, siger historikeren og fortsætter.

-Jeg fandt jo ud af, at det faktisk er noget, der er opstået i rigtig mange situationer: at der for eksempel også har været kristne selvmordsaktivister under Den Libanesiske Borgerkrig i 1980’erne.

Debattens blinde vinkel

Montesquieu beskæftigede sig i ’Persiske breve’ med den forudindtagethed, der uvilkårligt præger vores opfattelse af verden, ikke mindst af folk fra fremmede kulturer, fortæller litteraturhistoriker Anne Fastrup.

-Han var meget optaget af det der fiktive niveau i den måde, vi tænker og taler om og relaterer os til folk fra andre kulturer.

Det mest relevante og aktuelle ved ’Persiske breve’, afslutter Anne Fastrup, er, at den beskæftiger sig meget med forestillinger om andre kulturer.

-Hvis du tager vores egen flygtninge- og indvandrerdebat, så handler den – uden at det er klart for os, når vi står midt i debatten – ofte om, hvordan flygtninge opfatter os. Vi diskuterer hele tiden, hvordan muslimske flygtninge og indvandrere opfatter vestlige kvinder, demokrati, velfærdsydelser m.m. Men strengt taget er der jo tale om gisninger, generaliseringer og fordomme – i den forstand er der utrolig meget fiktion på færde, når vi diskuterer flygtninge og integration. Ikke desto mindre er det lige før, vi lovgiver på grundlag af, hvad vi forestiller os, at flygtninge og indvandrere tænker om os.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube