30-året for Palmemordet: Sådan mistede Sverige sin uskyld

Mistillid til myndighederne og en succesfuld krimibølge. Det uopklarede mord på Sveriges statsminister Olof Palme har over 30 år påvirket svenskerne og sat sine spor i nabolandets historie.

Olof Palme blev født i 1927 og var socialdemokratisk statsminister fra 1976 og frem til mordet på ham den 28. februar 1986. (Foto: Mogens Ladegaaard © Scanpix)

I dag er det 30 år siden Sveriges daværende statsminister blev skudt på åben gade. Mordet er stadig uopklaret og ændrede Sverige for altid.

Opslået af DR Nyheder på 28. februar 2016

I dag er det 30 år siden, at den svenske statsminister Olof Palme blev skudt på åben gade en sen fredag aften af en stadig ukendt drabsmand.

Mordet af den både elsket og hadede socialdemokrat er ikke kun et af de mest spektakulære politiske mord i Norden, men ændrede også Sverige for altid.

Mordet på Olof Palme

Olof Palme blev født i 1927 og var socialdemokratisk statsminister fra 1976 og frem til hans død den 28. februar 1986.

Han blev sent om aftenen den 28. februar 1986 skudt på klos hold midt i Stockholm efter en biograftur med hustruen Lisbet og blev ved ankomsten til sygehuset erklæret for død.

Efter omfattende kritik af opklaringsarbejdet pågreb politiet den tidligere drabsdømte misbruger, Christer Pettersson, der i 1988 blev dømt til livstid for mordet i byretten. I 1989 blev han dog frikendt af landsretten på grund af manglende beviser.

I 2016 får krimiforfatteren Leif GW Persson anonymt tilsendt en revolver som mistænkes for at være drabsvåbnet. Politiets undersøgelse afkræfter dog teorien.

Gennem årene har hele 130 personer erklæret sig skyldige i mordet. Mistanken har i årenes løb været rettet mod bl.a. den amerikanske efterretningstjeneste CIA, det tidligere apartheidstyre i Sydafrika, sikkerhedspolitiet i Jugoslavien og en hemmelig forsamling af svenske politifolk med nazisympatier og had til Palme.

Efter 30 år er sagen stadig uopklaret.

To danske Olof Palme-forfattere forklarer til DR Historie, hvordan det uopklarede mord har påvirket vores naboland.

Kugler og spor blev ødelagt, fordi gerningsstedet ikke blev ordentligt afspærret, og politiet fik ikke slået rigsalarm, så veje blev lukket af. Efterforskningen af Palmemordet har været præget af alvorlige og afgørende, forklarer forfatter og journalist Thomas Ladegaard, der netop har udgivet bogen ‘Palmemordet’.

-Det er i sig selv spektakulært, hvor dårligt det svenske politi håndterede efterforskningen, siger han og forklarer, at en af politiets største fejl er en fantomtegning, som viser en person, der sandsynligvis ikke er morderen. Og den fejl har ført til mange fejl-tip. At tegningen er fejlagtig, bekræftede også det svenske politi i denne uge på et pressemøde.

Alvorlige fejl har skabt mistillid til politi

-Polities mange skandaløse fejl har skabt en enorm mistro til politiet blandt befolkningen, siger han og forklarer, at hvor den svenske befolknings traume først var, at deres statsleder var død, så er det store traume idag, at det ikke har kunnet lade sig gøre at opklare mordet på trods af, at det eftersigende er en af verdens største og dyreste efterforskninger.

Historiker og forfatter Paul Smith har skrevet tre bøger om Palmemordet og fulgt efterforskningen tæt gennem de sidste 30 år. Han kalder efterforskningen for ‘uprofessionel’ og fremhæver den kommissionrapport på over 1.000 sider, der i 1999 rettede en hård og konkret kritik af politiet.

Den helt store forandring blandt svenskerne er, at man inden Palmemordet havde tillid til myndighederne og politiet, men den tillid blev svækket, og det holder ved idag, siger Paul Smith og henviser til, at konspirationsteorier endda spekulerer i, at politiet selv stod bag mordet.

Landet mistede sin uskyld

Livvagterne var sendt på weekend, da Olof Palme og hans kone spadserede hjem fra biografen og ned ad Sveavägen, hvor en mand affyrede to skud og dræbte statsministeren. Eftersigende skulle fagforeningslederen Björn Rosengren, som få minutter forinden havde mødt Olof Palme, rost Sverige for at være et fantastisk land, hvor statsministeren kunne vandre uledsaget hjem sent om aftenen som enhver anden borger.

Sverige så sig selv som verdens bedste land, hvor der var trygt, åbent og tolerant. Palmemordet blev et gevaldigt realitetstjek, siger Paul Smith.

"-Populært sagt så mistede Sverige sin uskyld med Palmemordet. Man havde slet ikke forestillet sig, at sådan noget kunne ske i det ellers fredelige og hyggelige Skandinavien"

Forfatter Thomas Ladegaard

- Populært sagt så mistede Sverige sin uskyld med Palmemordet. Man havde slet ikke forestillet sig, at sådan noget kunne ske i det ellers fredelige og hyggelige Skandinavien, siger Thomas Ladegaard, der sammenligner Olof Palme med den amerikanske John F. Kennedy, der også blev dræbt.

Palme var en markant politiker, der også markerede sig internationalt. Han var måske det sidste socialdemokratiske ikon, så derfor er hans mord og mystikken omkring det et Nordens store åbne sår, forklarer Thomas Ladegaard.

Mordet starter krimibølge

Ifølge Thomas Ladegaard har Palmemordet altid været omgærdet af stor mystik, og er det stadigvæk.

- Historien om Palme og hans uopklarede mord er drønspændende og lige til en krimi, siger han og ser en direkte sammenhæng mellem den svenske krimibølge og det nationale traume.

"Historien om Palme og hans uopklarede mord er drønspændende og lige til en krimi, siger han og ser en direkte sammenhæng mellem den svenske krimibølge og det nationale traume."

Forfatter Thomas Ladegaard

De svenske krimier har tit nogle politibetjente og efterforsker fra efterretningen, der opfører sig fjollet og dumt, og det peger direkte tilbage på de fejl, som politiet i årevis har begået i Palmesagen, siger Thomas Ladegaard og peger på, at forfattere som Jan Guillou og Leif G.W. Persson har bygget hele karrierer på Palmemordet. Ligesom at det for et par år siden kom frem, at den afdøde succesforfatter Stieg Larsson selv efterforskerede mordet.

Og forfatterne bliver ikke kun hevet ind for at udtale sig om sagen som eksperter, men har til tider været længere fremme efterforskningen end politiet. Leif G.W. Persson har endda leveret, hvad der måske er mordvåbenet, som han har fået af en anonym kilde.

At dokumentarister, journalister og forfattere spiller så stor en rolle i en efterforskning, som de gør i sagen om Palme, er ganske særligt for Sverige, mener Thomas Ladegaard og siger:

-Og der kommer jo stadig nye historier og spor frem i sagen. Så selvom det er svindende, så lever håbet om, at sagen bliver opklaret altså endnu.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube