300 år gammelt brev endelig tydet: Dansk kaptajn taget af kapere

Et unikt privat brev fortæller historien om en dansk kaptajn, som er kommet i store problemer i Frankrig. Han skriver til sin udkårne i København.

Brevet til Ingeborg Andersdatter er fra den danske kaptajn Svend Olsen Falch. Han er sandsynligvis Ingeborgs forlovede eller mand - og har dårligt nyt fra sin risikable rejse til Frankrig. (Foto: Signed_Sealed_Undelivered_2015 © Museum_voor_Communicatie)

En dansk kaptajn ved navn Svend Olsen Falch skrev den 29. maj 1692 et brev til sin udkårne i København – Ingeborg Andersdatter.

Men det var ikke blot en romantisk hilsen, for kaptajnen befandt sig i Bayonne på den franske kyst næsten 2.000 kilometer væk og var rendt ind i problemer. Store problemer.

Miniserie: Brevet til Hummergade

DR's historieredaktion har via et hollandsk forskningsprojekt, som undersøger en kiste med uåbnede breve fra mellem 1689 og 1706, fået fingre i et dansk brev fra 1692. I en miniserie af artikler undersøger vi brevet og dets indhold i samarbejde med nogle af landets fremmeste eksperter på området.

Det viser tydningen af det 324 år gamle brev, som DR Historie er kommet i besiddelse af via et hollandsk forskningsprojekt, som er i gang med at tyde flere tusinde breve fundet i en hollandsk post-kiste.

- Det her er jo en historie og en ekstraordinær situation, som man kun yderst sjældent får indblik i, siger Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv, som har hjulpet med analysen af brevets indhold.

Ph.d. fra Københavns Post- og Telemuseum Andreas Marklund er enig:

- Det er definitivt noget af en raritet. Det er ikke en type af kildemateriale som vi er forkælede med fra den her relativt tidlige fase i postens historie, siger han.

Var nyslået kaptajn

Brevet indledes med datoen, hvorefter Svend Olsen Falch beder de højere magter om at beskytte hans kære.

  • Herrens trygge beskærmelse forblive over min kæreste for Kristi skyld.


Og den danske kaptajn har sandsynligvis haft brug for al den hjælp han kunne få. En søgning i Københavns Rådhus rådstueprotokol afslører, at hans erfaring som kaptajn var begrænset.

Den 19. november 1691, kun kort forinden brevet skrives i Frankrig, har han fået sin officielle tilladelse - kaldet ’borgerskab’ – til at fungere som kaptajn.

Rådstueprotokol på Københavns Stadsarkiv. Teksten lyder: "19. november 1691: Svend Olsen Falck, skipper, vandt sit borgerskab og aflagde sin borgerlige ed." (Foto: Peter Wessel Hansen)

Den nyslåede kaptajn må kort tid efter sin udnævnelse være taget af sted, for kun cirka seks måneder senere forfatter han i Bayonne det fortvivlede brev.

Taget af statsansatte pirater

Kaptajn Svend Olsen Falch går efter de indledende fraser direkte til sagen: Han og hans skib er hele to gange blevet taget af kapere ud for Frankrigs kyst.

  • Lader jeg eder venligst vide at jeg er tagen af en biskayer som jeg lå til ankers i Le Pouliguen og jeg blev tagen igen af en fransk fra Saint-Jean-de-Luz, mens jeg lå imellem Bayonne og Saint-Jean-de-Luz.


- Det er enormt fascinerende at læse det her. Der er ingen tvivl om, at han taler om kapere. Det vrimlede med dem i det område dengang, fortæller specialist i marinehistorie Jakob Seerup fra Nationalmuseet.

Kapere var en slags statsansatte pirater, som krigsførende lande hyrede til eksempelvis at kapre fjenders skibe og ødelægge forsyningsruter. De kunne altså reelt fungere som pirater – helt lovligt.

Kaperne fik ofte et kaperbrev som bevis på, at de arbejdede for en bestemt stat – og de forpligtede sig, i modsætning til pirater, også typisk til at overholde krigens regler.


Men hvordan Svend Olsen Falch blev behandlet under kapringen, og hvordan den foregik, er alligevel usikkert. For grænsen mellem pirater og kapere var hårfin.

- Historisk set var forskellen på de to i praksis meget uklar, skriver den australske marinehistoriker Michael Pearson i en bog om emnet.

Forfatter til bogen ’Pirates’ David Mitchell er enig og understreger:

- Den samme person kunne sagtens være handelsmand, fisker, pirat og hyret af flåden på skift.

Sidder fast på ubestemt tid

Når et skib blev taget af kapere, skulle det i en såkaldt prisedomstol, hvor lovligheden af kapringen skulle vurderes af den stat, som havde udstedt kaperbrevet. Og det er sandsynligvis den situation, vores danske sømand sad i, da han skrev brevet, lyder vurderingen.

  • Jeg formoder at få mit skib fri med Guds hjælp men jeg ved ikke hvor snart Om så er, et år.


- Den slags kunne godt tage enormt lang tid, så det er sandsynligvis derfor, han i brevet melder, at han bliver et helt år forsinket, siger Jakob Seerup fra Nationalmuseet.

Fanget i ’Solkongens’ krig

Netop Frankrig var ikke det bedste land at sidde fast i på ubestemt tid i 1692. Landet blev nemlig på dette tidspunkt regeret af ingen ringere end Ludvig d. 14 ’Solkongen’ – og han var i krigshumør. Den Pfalziske Arvefølgekrig – også kendt som Niårskrigen – varede fra 1688 til 1697 og er i fuld gang.

Og og det er sandsynligvis den, som Svend Olsen Falch er blevet en del af, vurderer Jakob Seerup.

Ludvig d. 14. af Frankrig malet af Hyacinthe Rigaud i 1701. (© creative commons)

- Det var groft sagt en krig mellem stormagten Frankrig og en lang række allierede så som Spanien, England og Holland. Begge sider benyttede sig ivrigt af kapere for at ramme fjenden på pengepungen. De gik blandt andet efter forsyningsruterne på havet, og det er nok i den forbindelse, at Svend Olsen Falchs skib er blevet kapret, siger Jakob Seerup.

Danmark forholdt sig hovedsagelig neutralt, men det er alligevel ikke så underligt, hvis et skib under neutralt flag skulle være blevet kapret.

- Hvis kaperne kunne overbevise prisedomstolen om, at Svend Olsen Falchs varer på skibet var kontrabande og tiltænkt fjenden – ville der jo være penge i det for dem. Så jeg tror simpelthen, at de kaprede alle de skibe, de kunne komme til, siger Jakob Seerup.

Særligt hårde kampe i 1692

Den danske kaptajn er altså rejst til området på et yderst risikabelt tidspunkt – og der er ingen tvivl om, at den situation, som den danske skipper stod i, var alvorlig, vurderer ph.d Andreas Marklund fra Københavns Post- og Telemuseum.

- Netop 1692 var et af de mørkeste år under stormagtsopgøret, hvor kampene var særligt hårde og nådesløse, og hvor der var soldater og hære i bevægelse over store dele af det europæiske kontinent, forklarer historikeren.

Maleren Adriaen van Diest illustrerede, hvordan franske skibe brød i brand under kampen ved La Houge på den franske kyst den 23. maj 1692. En kamp der altså fandt sted blot seks dage før Svend Olsen Falch skriver sit brev. (© creative commons)

Solkongens krig stoppede brevet

Han vurderer også, at dette er årsagen til, at brevet ikke er nået frem.

- Generelt var 1600-tallet og det tidlige 1700-tal en ekstremt urolig tid i Europas historie, og krigen og dens følgevirkninger – inklusive postspionage– var en af de absolut hyppigste årsager til at breve ikke kom frem som de skulle i hele den tidligmoderne periode, siger han og pointerer, at der sagtens også kunne være andre årsager:

- Infrastrukturen kunne være temmelig lemfældig, blandt andet på grund af nævnte krige. Men der var også mange andre forhindringer så som tætte skove, sumpmarker og bjerge, veje der pludselig kunne ophøre med at eksistere, postheste der døde af udmattelse, risiko for røveri og chikane fra omkringstrejfende soldater eller lokale magthavere.

Stor risiko - stor fortjeneste

Men den danske kaptajn har kendt risikoen og er sandsynligvis taget derned, netop fordi krigen rasede, vurderer Jakob Seerup.

Det er tilmed sandsynligt, at han simpelthen er taget derned, fordi krigen var i gang

jakob Seerup, marinehistoriker

Det er tilmed sandsynligt, at han simpelthen er taget derned, fordi krigen var i gang

- Svend Olsen Falch er sandsynligvis taget derned for at sælge varer. Og han har helt sikkert vidst, hvad han er gået ind til. Det er tilmed sandsynligt, at han simpelthen er taget derned, fordi krigen var i gang, siger han og pointerer:

- For jo større risiko, der var forbundet med at sejle i området, jo højere en pris ville han også kunne tage for varerne.

Sejlede i dødens dal

Risikoen ved rejsen var ikke kun stor på grund af krig, kapere og pirater. Også de omstændigheder på havet udgjorde en fare.

Bugten, som Svend Olsen Falch valgte at rejse til, hedder Biscayabugten – og er ikke hvilken som helst bugt. Den er berømt og berygtet blandt søfolk – og kaldes ofte ’Europas Kap Horn’ eller ’Dødens dal’ på grund af de mange skibe, som i tidens løb er gået ned her.

Det britiske skib HMS Magnificent gik ned i Biscayerbugten i 1804 efter at have ramt et rev - her dramatisk illustreret af John Christian Schetky i 1834. (© creative commons)

- Nogle af de voldsomste vejrfænomener i det Atlantiske Oceankan opleves i Biscayabugten. (…) Den har altid været frygtet blandt søfolk, lyder én beskrivelse fra en erfaren sømand.

- Denne strækning byder på uforudsigelige bølger og rasende storme, lyder en anden nutidig beskrivelse fra professionelle sejlere.

Sømands udkårne i store problemer uden penge

Situationen var altså yderst alvorlig for den danske sømand, men også hjemme i København stod brevets modtager, Ingeborg Andersdatter, i en ubehagelig knibe.

Hun er ifølge flere af eksperterne sandsynligvis Svend Olsen Falchs forlovede eller kone - og har tilsyneladende haft brug for sin mands indkomst.

I hvert fald meddeler Svend Olsen Falch i brevet, at han har bedt en person ved navn Lousen om at træde til og hjælpe med økonomien, når han nu sidder fast i Frankrig.

  • Fordi at Lousen han kommer hjem så har jeg skrevet til ham i Nantes at han skulle forstrække jer med penge til jeg kommer hjem.


- Det er nok næsten den vigtigste information i brevet – at hun ikke skal bekymre sig om økonomien. Men det har hun jo så nok gjort alligevel, for brevet nåede jo aldrig frem, siger ph.d. og håndskriftsspecialist Birgit Christensen, der står bag tydningen og 'oversættelsen' af brevet.

- Man kan kun håbe, at brevet til Lousen i det mindste er nået frem, så hun kunne få nogle penge, tilføjer hun.

Kunne ende på gaden

Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv understreger, hvor alvorlig en situationen Ingeborg ville stå i, hvis hun skulle mangle penge – eller pludselig stå helt uden sin mands indkomst, hvis han ikke skulle vende hjem.

I yderste konsekvens ville hun ende på gaden

Peter Wessel Hansen, københavns stadsarkiv

- Det ville være ret alvorligt – og endnu mere alvorligt, hvis hendes mand slet ikke vendte hjem. Hun er jo kvinde og kunne ikke bare sådan lige skaffe sig et arbejde. Så i yderste konsekvens ville hun ende på gaden, siger Peter Wessel Hansen, som har forsket i netop de fattiges historie.

Han vurderer, at hun og den nyslåede kaptajn har været en del af borgerstanden – altså en slags øvre middelklasse – men uden at være velhavende.

- Hun skulle gå pænt klædt og generelt agere efter sin klasse. Så hvis hun ikke havde andre til at tage sig af hende, og ikke længere havde råd til at fremstå, som hendes klasse burde, ville hun ryge ned i hierarkiet, være nødsaget til at tigge – og dermed værst af alt også miste sin ære, siger Peter Wessel Hansen.

”Til døden”

I brevets venstre margen beder han om at hilse familien – og ikke mindst om at få svar tilbage.

  • Før al ting skriv mig til igen og hils min svoger og hans kære kone.


Den danske kaptajn er fanget midt i en krig 2.000 kilometer væk hjemmefra, skib og last bliver muligvis konfiskeret, hans udkårne mangler penge – og han sejler i et af de voldsomste vande i Europa.

Svend Olsen Falch er godt klar over, at situationen er alvorlig, hvilket hans afsluttende hilsen også indikerer.

  • Eders hengivne ven til døden Svend Olsen Falch hermed eder gud befalet. Salute.


Tak til Birgit Christensen, Vibeke Dalberg og Rob Rentenaar for tydning og af brevet. Også tak til Københavns Stadsarkiv, Københavns Post- og Telemuseum samt Nationalmuseet for hjælp med analyse af indholdet. Læs en detaljeret afskrift og tydning af brevet her.

- Det her er jo en historie og en ekstraordinær situation, som man kun yderst sjældent får indblik i, siger Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv om det gamle brev.

Opslået af DR Nyheder på 27. januar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube