300 år gammelt brevs modtager døde smertefuldt sammen med 23.000 andre københavnere

Den virkelige historie om en dansk kaptajn og hans udkårne har fået et yderst tragisk twist, efter nye oplysninger er kommet frem.

I 1711 døde 23.000 københavnere af den samme sygdom, og byens befolkningstal blev reduceret med en tredjedel. En af de afdøde hed Ingeborg Andersdatter. (Foto: (Fotomanipuleret træsnit))

Et tilfældigt 323 år gammelt brev fundet på bunden af en hollandsk post-kiste, har vist sig at indeholde en historie, der er en Hollywood-film værdig.

Ikke mindst på grund af det uhyggelige twist, som nye oplysninger netop har givet fortællingen.

Miniserie: Brevet til Hummergade

DR's historieredaktion har via et hollandsk forskningsprojekt, som undersøger en kiste med uåbnede breve fra mellem 1689 og 1706, fået fingre i et dansk brev fra 1692. I en miniserie af artikler undersøger vi brevet og dets indhold i samarbejde med nogle af landets fremmeste eksperter på området.

Efter at være blevet kapret af statsansatte pirater, strander den danske kaptajn Svend Olsen Falch i 1692 i det krigshærgede Frankrig på ubestemt tid. Hans skæbne er uvis – og derhjemme venter hans udkårne Ingeborg Andersdatter, som mangler penge til at leve for. Alligevel lykkedes det kaptajnen at komme hjem i live.

Men Hollywood-filmen skal ikke ende helt så lykkeligt. For filmen er baseret på virkelige hændelser - og de virkelige hændelser var intet mindre end frygtindgydende.

Det afslører de nyeste oplysninger om Ingeborg Andersdatters dødsårsag.

Pest udslettede en tredjedel af byen

Registreringer i Holmens Kirkes kirkebog viser, at kaptajnens udkårne den 11. september 1711 blev begravet blot 38 år gammel – netop som en ualmindeligt voldsom pestepidemi hærgede København og udslettede en tredjedel af byens befolkning.

"Svend Falck Skippers Hustrue fra Hummergaden navnlig Ingeborre 38 Aar gl.” - Holmens kirkes kirkebog 1698-1713 side 87. (Fundet af Peter Wessel, Københavns Stadsarkiv)

23.000 københavnere døde – og en af dem var højst sandsynligt kaptajnens udkårne.

Det vurderer Karl-Erik Frandsen, der er en af landets fremmeste eksperter i 1711-pesten.

- Pesten var egentlig ved at løje af på det tidspunkt, men netop i det tætbefolkede område ved Holmens Kirke, hvor hun boede, døde flere hundrede stadig i den sidste periode af epidemien. Så pest er højest sandsynligt årsagen til hendes tidlige død, siger Karl-Erik Frandsen.

Han står bag bogen ’The Last Plague in the Baltic Region’, som også handler om netop pestens hærgen i København i 1711.

Soldater sluttede ring om Helsingør

Men før den legendariske sygdom nåede Ingeborg Andersdatter, havde den være på en lang rejse.

I flere andre europæiske lande havde epidemien allerede længe været i fuldt udbrud – og i oktober 1710 nåede den havnebyen Helsingør nord for København. Én teori er, at en hollandsk sømand tog den med sig fra Stockholm.

Nogle årtier før den ramte København, blev London også hærget af pesten. Her en illustration fra byen fra 1665.

- Han nåede lige at slippe ind, inden de danske myndigheder fik blokeret for adgangen for skibe fra Stockholm, hvor pesten hærgede. Og det var skidt, for kort tid efter døde alle i det hus, han boede i – og så var smitten en realitet, siger Karl-Erik Frandsen.

I starten spredtes smitten langsomt. Men i foråret 1711 gav årstidens varme bakterien gode levevilkår, og den fik den for alvor fat. Folk i Helsingør døde som fluer, og 25. maj tog kongen en drastisk beslutning: Helsingørs beboere skulle spærres inde.

En stor militærstyrke omringede byen og fik ordre på at nedskyde enhver, som forsøgte at flygte. Fra søsiden blev byen indespærret af flere krigsskibe med samme ordrer.

Fakta: Byldepest
  • Pesten, som ramte København i 1711, var en klassisk byldepest – og den sidste til nogensinde at ramme Danmark.
  • Sygdommen kommer fra bakterien Yersinia Pestis, som lever på lopper. Lopperne bor på rotter, som nemt transporterer sygdommen rundt i byer og dermed smitter mennesker.
  • Tætbefolkede områder, som det omkring Hummergade i København hvor Ingeborg Andersdatter og Svend Olsen Falch bor, er særligt udsatte.

Pesten fandt en bagdør

Men ikke overraskende brød helsingoranerne sig ikke om at være spærret inde i en pestbefængt by. Det kom blandt andet til slåskampe med ordensmagten – og mange forsøgte at flygte.

Som kaptajn Carl v. Kohl i 1912 skriver i bogen ’Pesten i København’, standser militærvagter ikke pestens vandring:

”Selv om Hovedportene stænges, finder den altid en Bagdør at slippe ind og ud igennem.”

Og ganske rigtigt – trods en ihærdig indsats og mange foranstaltninger så som karantænestationer og oplysningskampagner fra kong Frederik d. 4 – fandt pesten den 10. januar 1711 vej til København, hvor Ingeborg Andersdatter boede i et af byens tættest bebyggede kvarterer.

Lig smidt i grøfter

- Det har været ubeskriveligt hæsligt at bo i byen, da den bryder ud. Der ligger lig på gaderne, og graverne kan slet ikke følge med, fortæller Karl-Erik Frandsen.

Træsnit fra pestens hærgen i London 1665. Lig smides i grøfter på grund af overfyldte kirkegårde.

Myndighederne måtte oprette ekstra kirkegårde uden for byen – og ofte var der egentlig ikke tale om reelle kirkegårde.

- Der blev gravet lange grøfter, hvor folk simpelthen bare blev smidt ned – uden nogen form for gudstjeneste eller noget som helst. Ikke engang en markering af graven var der tid til, fortæller Karl-Erik Frandsen.

I senere arkæologiske udgravninger har man fundet eksempler på hastværket. Hvis der overhovedet var kister i pest-gravene, var de smidt ned i graven på kryds og tværs. Stik imod traditionerne, som blandt andet påkrævede, at hovedet skulle ligge mod vest.

5-10 centimeter store bylder

Det lykkes Ingeborg Andersdatter at holde pesten fra døren længe. Men i de sidste måneder af dens hærgen slipper den ind – og hun bliver smittet.

- Det har været helt og aldeles frygteligt for hende, siger Karl-Erik Frandsen om sygdommen, der er kendetegnet ved høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og opkast.

Men mest ikonisk er de sorte pletter samt de 5-10 centimeter store bylder, som opstår på halsen, i lysken, i armhulerne og i skridtet.

- Det er da bylderne og pletterne kommer, at de er blevet helt sikre på, at hun havde pest, pointerer Karl-Erik Frandsen.

Isoleret i Hummergade

Kirkebogen viser, at Ingeborg boede i Hummergade. Sandsynligvis sammen med Svend Olsen Falch i det hus, som han havde købt i 1704.

Den lille bolig i Hummergade havde matrikelnummer 325 - her markeret med ved den røde pil. Holmens Kirke ses i bunden af kortet, som er fra 1761.

Og her er hun muligvis blevet totalt isoleret under sin sygdom, for myndighederne tog smitten meget alvorligt.

- Ingen måtte komme ind, og ingen måtte komme ud af et pestramt hus. Ofte blev en vagt placeret foran hoveddøren – og havde ordre på at skyde enhver, der forsøgte at komme forbi ham, siger Karl-Erik Frandsen og pointerer, at det dog langtfra altid skete, da antallet af befængte huse var alt for stort.

Barberer øgede smittedes chance for overlevelse

Hvis nogen, fik lov at komme ind, ville det sandsynligvis være en barber. De fungerede som en slags praktiserende læger for almindelige borgere og besøgte de pestramte for at skære bylderne af med deres skarpe barberknive – eller tømme dem for den bakteriebefængte væske.

- Behandlingen gav faktisk en større chance for at overleve, siger Karl-Erik Frandsen.

I 1700-tallet var det barberer der tog sig af de fleste operationer og medicinske indgreb – uden bedøvelse naturligvis. Flamsk maleri af David Ryckaert III fra slutningen af 1600-tallet.

Men den bedste chance for overlevelse var hverken læger eller barberer – det var penge.

- De rige folk havde langt bedre overlevelseschancer, for de kunne isolere sig derhjemme og sende tjenerne i byen efter mad. På den måde undgik de mange af smittekilderne. Det kunne de almindelige borgere jo ikke.

Død efter 14 dage

Og Ingeborg Andersdatter var netop blot en almindelig borger. Hun har sandsynligvis været syg i cirka 14 dage, inden hendes krop har givet efter – den typiske tid fra de førte symptomer opstår, til patienten dør.

Hun begraves den 11. september 1711 - muligvis på Holmens Kirkes ekstrakirkegård, som blev placeret uden for byen på det nuværende Østerbro.

Tragisk nok ville hun måske have overlevet, hvis hun havde holdt pesten fra døren i blot et par måneder mere. For allerede i oktober klingede den af – og med det kolde vejr i november var den næsten væk.

1711 var sidste gang en pestepidemi nogensinde besøgte Danmark.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube