60 år siden: Bellahøjhusene var Danmarks første skyskrabere

For 60 år siden stod de 28 ikoniske Bellahøjhuse færdigbygget på Københavns højeste bakke. Store, moderne lejligheder, der blev et symbol på efterkrigstidens nye velfærdssamfund.

På Købehavns højeste bakke ligger 28 højhuse. Uanset om man befinder sig på toppen af Rundetårn, Christiansborg eller Rådhustårnet, rejser de sig i udkanten af byen som det første højhusbyggeri i Danmark.

Der har de stået siden 1950’erne – de såkaldte Bellahøjhuse – der i år kan fejre 60 års jubilæum, da de stod færdigbygget i 1956.

Bellahøjhusene, også kendt under navnet ”Danmarks første skyskrabere,” blev indgangen til en epoke i efterkrigstiden, hvor en række almene boligkomplekser skød op i og omkring de større byer herhjemme.

Her blev Bellahøjhusene et vigtigt symbol på statens visioner om at give menige familier større, bedre og sundere lejeboliger. Nu skulle arbejderne flytte ud af de små og uhumske lejligheder inde i byen og i stedet rykke ud i rummelige, moderne lejligheder med lys og grønne omkringliggende arealer.

- Lejlighederne levede fuldt op til funktionalismens idealer om moderne boliger. Boligerne havde lys ind fra tre sider, og fungerede næsten som et fritliggende enfamiliehus, siger Jannie Rosenberg Bendsen, der er medforfatter til bogen ”Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse.”

Baggrunden for at opføre Bellahøjhusene tog afsæt i en arkitektkonkurrence, som Københavns kommune tog initiativ til i 1944. Dels for at skabe flere boliger i en tid med stor boligmangel, dels var der tale om et visionært beskæftigelsesprojekt for at mindske antallet af danskere, der blev sendt til Tyskland som tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig.

Store, lyse lejligheder

Konkurrencen blev vundet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming, men på grund af krigen, var man først klar til at tage første spadestik til de 28 højhuse, også kaldet punkthuse, i 1951. For Nielsen og Irming var det afgørende, at punkthusene kom til at ligge i en åben bebyggelse med græsplæner og stisystemer mellem de enkelte huse. Husene vekslede mellem 8 og 13 etager, fra 1-5 værelser og bestod af i alt 1.300 lejligheder.

- De var meget veludstyrede med et velfungerende køkken, et badeværelse med badekar og rindende vand og rummelige stuer med en tilhørende altan, fortsætter Jannie Rosenberg Bendsen.

Byggeriet af Bellahøjhusene var altså stærkt inspireret af funktionalismens og modernismens strømninger, heriblandt den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier, hvis arkitektur var præget af enkelthed og funktionalitet.

Le Corbusier havde allerede i 1920’erne været inde på, hvordan man ved at bygge højt i byerne ville frigøre en masse plads, der kunne skabe luft og natur omkring boligerne. Bellahøjhusene lå i tråd med disse filosofier om at integrere landskabet med boligen. Derudover brød Bellahøjhusene i øvrigt med den danske byggetradition.

For den kreative middelklasse

- Bellahøjhusene var et overgangsbyggeri, hvor man både trak på fortidens traditionelle byggeri og samtidig brugte man utraditionelle byggemetoder med jern og beton. Man afprøvede simpelthen nye byggeteknikker i håbet om, at man kunne bygge hurtigere og billigere. Sådan blev det dog ikke helt.

Selv om Bellahøjhusene var tænkt til at huse den menige arbejder, var det i begyndelsen den bedre og kreative middelklasse, der flyttede ind i det nyopførte præstigebyggeri.

De højere lejepriser skyldtes især den høje kvalitet, der gennemsyrede de 28 højhuse. Der var tale om et kombineret industri- og håndværksbyggeri, og samtidig var flere af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter involveret i projektet.

Et symbol på velfærdsstaten

Alligevel blev Bellahøjhusene et symbol på den opblomstrende velfærdsstat i årtierne efter Anden Verdenskrig. De repræsenterede et nyt og moderne liv. Derfor var det heller ikke tilfældigt, at højhusene blev brugt som kulisse i tv-serien Krøniken, hvor Palle og Søs flytter ind som et tegn på fremskridt og modernitet. Og i 2003 kunne man se Bellahøjhusene skildret på et Post Danmark-frimærke.

- Byggeriet blev et symbol på modernismens arkitektur, et symbol på fremskridt, sunde og lyse boliger til almindelige mennesker. Samtidig blev Bellahøjhusene et symbol på indgangen til velfærdssamfundet, fordi det lykkedes at få effektiviseret det moderne byggeri, siger Jannie Rosenberg Bendsen.

I dag består Bellahøjhusene af fire separate boligselskaber. I løbet af de næste ti år står de 28 højhuse over for en omfattende renovering, hvor blandt andet facaderne skal udskiftes.

Ifølge Jannie Rosenberg Bendtsen bliver udfordringen både at bevare og forny byggeriet. Hvorvidt Bellahøjhusene skal fredes, vil dette blive besluttet i de kommende år.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube