Tema Valg i USA 2016

ANALYSE Ikke første gang Europa har frygtet en præsidentkandidat

Det er slet ikke så forfærdeligt mange år siden, at man i Europa var mindst ligeså afstandtagende overfor en anden amerikansk præsidentkandidat, fortæller historiker Ulla Tofte.

Ligesom Trump var Reagans billede i Europa præget af forargelse, hån og latterliggørelse. Og ligesom Trump talte han i banale men slagkraftige one-liners.

Han bliver erklæret fascist i Frankrig, latterliggjort i Spanien og beskrevet som værre end Lord Voldemort i England. Europæerne fatter ikke, hvad der sker med Donald Trump - og med amerikanerne.

Trump fik for nylig copyright på sloganet ”I’ll make America great again”. Et slogan, der – i hvert fald i Europa – er blevet synonym med spin, floskler og tomme løfter.

Ulla Tofte

Historiker og museumsdirektør ved Museet for Søfart i Helsingør.

Tidligere leder af Golden Days historiske festival.

Skriver analyser til DR Historie.

Et slogan og en præsidentkandidat, der repræsenterer nogle værdier, der er så ueuropæiske, at han er udsat for en total dæmonisering i europæiske medier.

Men det er slet ikke så forfærdeligt mange år siden, at man i Europa var mindst ligeså afstandtagende overfor en anden amerikansk præsidentkandidat. Og han endte faktisk med at vinde både valget og amerikanernes hjerter.

Navnet er selvfølgelig Ronald Reagan. Manden, der opfandt Trump-sloganet ’I’ll make America great again” og blev USA's 40. præsident – indsat i embedet første gang i 1981.

Reagan udsat for hån og latterliggørelse

Takket være en kombination af borgerlig kanonisering og revisionistisk historieskrivning står Reagan i dag nærmest som præsidenten, der egenhændigt afsluttede den kolde krig og ved sin død i 2004 blev han udråbt til én af USA's største præsidenter i det 20. århundrede.

Men skruer vi tiden tilbage til 1980, hvor valgkampen om at blive USA's næste præsident stod mellem den pragmatisme demokrat fra sydstaterne, Jimmy Carter, og den karismatiske ex-skuespiller Ronald Reagan, var skudsmålet et andet.

Forargelse, hån og latterliggørelse prægede billedet af Reagan set fra Europa. Ligesom Trump talte han i banale, men slagkraftige one-liners.

Ligesom Trump var han jubeloptimist og gik ind for hurtige enkle løsninger på store problemer. Ligesom Trump stod han for heftig omfordeling og skattelettelser til de rige, og ligesom Trump mente Reagan, at bekymringer for miljøet var udtryk for pessimistisk ævl.

Europa rystede på hovedet

Skældsordet var ’unamerican’, mantraet var ’The Government is not the Solution, The Government is the problem’.

Det lykkedes ham at overbevise mange middelklassevælgere om, at den største trussel mod USA kom fra ’african-american welfare queens’ , ’central american leftist’ og ’The evil Empire’ i Moskva.

Da han forsøgte at vinde nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat første gang i 1976, anså partifæller ham for alt for konservativ.

1980 stillede han op og vandt – Europa rystede på hovedet. I dag bliver han nærmest anset som moderat.

Spørgsmålet er, om Trumps eftermæle ender i den rene kærlighedserklæring, som det er sket for Reagan. Only time will show, som man siger ’over there’.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube