Analyse: Kulturarvsprojekt i Vestindien kan åbne vores øjne for nutidig racisme

En åben erkendelse af dansk histories mørke sider kan være med til, at åbne vores øjne for nutidig racisme og ulighed, vurderer historiker Michael Böss

Der vaskes tøj i bækken på St. Croix ca. 1844. St. Croix var en del af de Dansk Vestindiske Øer, hvor Danmark i en lang periode udnyttede afrikanske slavearbejdere til plantagearbejde. Farvetegning af Frederik von Scholten, Museet for Søfart.

I finansloven for 2016 har regeringen bevilget en million kroner til forundersøgelser i forbindelse med et kulturarvsprojekt i det tidligere Dansk Vestindien.

Projektet er udarbejdet af Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) og handler om at skabe et nationalmuseum og et kulturcenter i nogle af de bygninger, som det danske kolonistyre efterlod sig i 1917 i hovedstaden Charlotte Amalie på Sankt Thomas i det, der i dag hedder Jomfruøerne og tilhører USA.

MICHAEL BÖSS

Lektor i historie og samfundsvidenskab, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet

Har blandt andet skrevet bogen 'Republikken Danmark' og 'Det demente samfund'

Skriver analyser til dr.dk/historie

Bygningerne er i dag svært forfaldne og holdes kun ved lige af cementpuds og plasticmaling. BYFO har allieret sig med Danmarks to arkitektskoler om en gennemgribende restaurering med et budget på 135 millioner kroner i ryggen.

På en nyoprettet arkitekt- og håndværkerskole skal lokale unge oplæres i fremover selv at stå for det videre arbejde med restaurering og vedligeholdelse af øernes danske kulturarv.

Bevaring af dansk kulturarv og øgede turistindtægter

Der er to formål med projektet. Det første er henvendt til os danskere, og går ud på at bevare et stykke dansk kulturarv i udlandet. Det andet er rettet mod den lokale befolkning, som på den måde vil få mulighed for at øge sine turistindtægter.

Det er håbet, at de to nye institutioner kan medvirke til at vende den nedadgående økonomiske og sociale udvikling på de fattige øer, som hidtil kun har haft sandstrande at lokke turisterne til med.

Ansvarshavende for projektet, arkitekt Ulla Lunn, understreger over for Kristeligt Dagblad, at der ikke er tale om nogen indpakket undskyldning for Danmarks fortid som koloniherre og slaverhandler.

Et ønske om en sådan undskyldning har der heller ikke været fremsat fra øernes side. Men hun medgiver, at når det nu er blevet muligt at få penge til et sådant projekt, er det udtryk for, at kulturarven er kommet i centrum for en ny fase i den værdipolitiske kamp, og projektet har ”tidsånden i ryggen”.

Danskerne skal kende Danmarks kolonihistorie

Projektet bør nok også ses som udtryk for en ny erkendelse af vigtigheden for nutidige danskere at kende til Danmarks historie som kolonimagt.

Det er særligt betydningsfuldt, fordi vi i dag lever med følgerne af de europæiske staters kolonialistiske fortid: Nutidens etnisk blandede befolkning i lande som Storbritannien og Frankrig skyldes først og fremmest indvandring fra deres tidligere kolonier.

Og i Danmark har vi sukkerproduktionen på de vestindiske øer at takke for nogle af de prægtigste bygninger i København.

Selv om den manglende offentlige bevidsthed og politiske berøringsangst over for dette kapitel i danmarkshistorien sikkert skyldes nutidens skam over Danmarks fortid som slavehandler, kan der ikke føre godt med at lægge slør over den del af historien, man skammer sig over.

Tværtimod kan en åben erkendelse af de mørke sider af historien – i dette tilfælde racisme og økonomisk udnyttelse af andre mennesker – være med til at åbne øjnene for nutidig racisme og ulighed.

"Skam og dårlig samvittighed gør ingen gavn i vores tidligere kolonier"

Men forhåbentlig kan en større bevidsthed om Danmarks koloniale kulturarv også medvirke til at udrydde den vrangforestilling, at også Grønland engang var en dansk koloni, og at der derfor ikke var forskel på Danmarks forhold til Grønland og til Dansk Vestindien.

Hvad der i dag ofte siges om Grønland uden for faghistorikeres rækker – og selv inden for dem – tyder på, at der er stærkt behov for oplysning om forskellene mellem middelalderens imperier og de merkantilistisk motiverede koloniseringer, der foregik fra 1600-tallet og frem.

Forhåbentlig vil det nye kulturarvsprojekt sammen med markeringen næste år af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA gøre os mere omhyggelige med brugen af begrebet ”koloni”. Ordet er ladet med så megen politik og så mange følelser, at det kan stå i vejen for nutidens relationer og samarbejde inden for Rigsfællesskabet.

Og efterkolonial skam og dårlig samvittighed gør ingen gavn i vores tidligere kolonier. Det gør derimod hjælp til økonomisk og social udvikling.

Michael Böss er lektor i historie og samfundsvidenskab på Aarhus Universitet og skriver analyser til DR Historie.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube