Arkæolog: De første danske kors kan have indgået i sort magi

Nyheden om et nyt dansk fund af et guldkors med Kristusfigur på har rejst verden rundt.​ Men det interessante ligger mere i hvilken sammenhæng korset kunne være brugt, vurderer arkæolog Jeanette Varberg.

Det nyfundne guldkors fra Østfyn kan have hængt om halsen på en kristen, men måske har den siddet i bæltet hos en vølve, der afprøvede den kristne guds magt udi trolddomsbesværgelser og spådomsmagi.

I sidste uge fandt anlægsgartner og amatørarkæolog Dennis Fabricius Holm noget helt særligt på en mark ved Aunslev ved Nyborg.

Hans metaldetektor fejede hen over den østfynske muld, og signalerne fortalte ham, at der var metal i jorden.

10 cm under jordoverfladen fandt han et 14 gram tungt guldkors med en kristusfigur på.

Guldkorset og dermed den lille kristusfigur er fra vikingetiden mellem år 900 og 950 – det vil sige ældre end Kristusfiguren på Jellingstenen, der dateres til år 965.

Jeanette Varberg

Arkæolog og forfatter, vinder af Rosenkjærprisen 2014, arbejder som museumsinspektør ved Moesgaard Museum og skriver analyser til dr.dk/historie.

Skal historien så skrives om? Både ja og nej.

Ja, fordi kristusfiguren på det lille guldkors er den ældste fundet herhjemme.Derfor kan lokalfremstillingen af kristne symboler skrives lidt tilbage i tid.

Men det ændrer ikke ved vores opfattelse af den tidligste kristendom i Danmark.

Harald Blåtand var ikke den første kristne danske konge

Den første danske konge som lod sig døbe hed ikke Harald Blåtand. Han hed Harald Klak og levede mere end 100 år før.

I år 826 lod han sig døbe sammen med sin nærmeste familie og et følge på 400 mand i Mainz, Tyskland.

Det var et led i et større magtpolitisk spil om den danske trone, hvor Harald Klak søgte støtte fra den mægtige kejser i Frankerriget.

Prisen for kejserens politiske opbakning var blandt andet, at Harald Klak lod sig døbe.

Så han fornægtede sine hedenske rødder, men lige meget hjalp det ham. Året efter blev han fordrevet fra den danske trone og land, og han fik aldrig sin drøm opfyldt om at herske over Danmark.

Dermed blev kristendomen heller ikke en statsreligion i Danmark i 800 årene, men først i år 965.

Vikingetidens sømandspræster

Sammen med Harald Klak kom missionæren Ansgar til Danmark.

Gennem mange år missionerede han i både Danmark og Sverige og skulle have anlagt Nordens ældste kirke i Birka - nutidens Stockholm.

Vikingerne importede også påskeæg

I disse dage nyder mange af os chokoladepåskeæg – måske med et strejf af lakrids og andre velsignede herligheder. Men de færreste af os er klar over, at de første påskeæg kom til Danmark i lommen på vikinger.

Påskeægget er et kristent symbol på genopstandelse, og det stammer angiveligt fra 1000-tallets Kiev i Rusland. Små dekorede æg i keramik blev efterhånden populære – også blandt vikingerne, der både kæmpede og handlede omkring Kiev.

Derfor er nogle af verdens ældste påskeæg fundet i vikingernes byer i Sverige og i Hedeby lige syd for den dansk/tyske grænse. Vikingerne, der i 1000-tallet overvejende var blevet kristne, har sandsynligvis taget dem med hjem som små souvenir fra en lang rejse mod øst. Om de også har stillet dem frem på bordet til påskefrokoster, ved vi ikke noget om.

Missionærerne havde i 800-tallet nærmest karakter af at være sømandspræster for de kristne købmænd, som anløb de danske handelsbyer.

Enhver dannet dansk viking var altså udmærket klar over, hvem den hvide Krist var og kendte til munke, præster og andet kristent godtfolk.

Flere vikinger havde sikkert også ladet sig døbe, hvis det kunne hjælpe en handel på vej ude i den store verden.

Men det betød ikke, at de var kristne, for de holdt uden problemer fast i begge religioner ud fra den snusfornuftige tilgang til religion, at en gud ekstra ikke ville skade ens livsheld og lykke.

Nyfunden kors er magen til svensk vølvekors

Men måske skal der alligevel tilføjes lidt til historiebøgerne.

Der findes et sølvkors, som er næsten magen til det nyfundne danske guldkors. Det er fundet i en grav i den svenske viking-by Birka.

Det lille svenske sølvkors har den samme kristusfigur på korset. Det er ikke den lidende Kristus, som vi kender fra kirkealtrene, men en mere vikingeagtig fremtoning som en stærk og sejrende Kristus.

Spørgsmålet er, om Birkakvinden så kunne være en af de første kristne i Sverige. Missionæren Ansgar byggede jo ifølge kirkeskrifterne en kirke i Birka. Men hendes grav er tværtimod kendt som en vølvegrav.

Det vil sige, at kvinden blev begravet efter hedenske forskrifter, og med sig i graven fik hun gaver, som peger på, at hun var vølve. Blandt andet en vølvestav, som er forgængeren for tryllestaven, der er kendt fra nutidens eventyrunivers.

Danske kors kan have indgået i sort magi

En vølve var en form for troldkvinde, seerske og kultisk rådgiver for vikingerne. Hun kunne se ind i en anden verden og tolke gudernes vilje. Når det lille sølvkors er endt i hendes hænder, så betyder det ikke, at hun var kristen.

Tværtimod. Kvinden har samlet på mange mærkelige amuletter, der kunne give hende kraft i sit magiske arbejde.

Den kristne gud var for hende en gud på linje med mange andre guder.

Derfor kan vi heller ikke vide, om guldkorset fra Østfyn har hængt om halsen på en kristen eller i bæltet hos en vølve, der afprøvede den kristne guds magt udi trolddomsbesværgelser og spådomsmagi.

Dermed skal historien måske alligevel skrives om endnu engang.

De første danske kors kan have indgået i sort magi, fremfor at være tegn på den rene tro.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube