Arkæolog: Vi kan alle være Indiana Jones

ANALYSE En stadig mere professionel gruppe af amatørarkæologer tilfører arkæologien ny viden af høj videnskabelig kvalitet, vurderer arkæolog Jeanette Varberg.

Alle kan være Indiana Jones og finde skatten, og heldigvis husker de fleste, at skatten tilhører os alle og ikke kun de få, forklarer arkæolog Jeanette Varberg. (Foto: ho © Scanpix)

Arkæologer har i dag undersøgt under 10 procent af jordens overflade for spor efter vores forfædre.

Alt hvad vi ved om samtlige af fortidens civilisationer kommer fra et lille indsamlingsareal på størrelse med nutidens Egypten.

Under én procent af verdens samlede kulturskatte menes at være udgravet professionelt, og presset på jordens ukendte kulturskatte fra urbanisering, befolkningsvækst og landbrug har aldrig været større.

Jeanette Varberg

Arkæolog og forfatter, vinder af Rosenkjærprisen 2014, arbejder som museumsinspektør ved Moesgaard Museum og skriver analyser til dr.dk/historie.

Det har taget os hundredvis af år at nå så langt, men i løbet af de næste ti år vil kendskabet til menneskers spor på jordoverfladen sandsynligvis blive meget større ifølge en visionær amerikansk arkæolog, der vil tage den nyeste teknologi i brug til at kaste nyt lys på ældgammelt liv.

En rumarkæolog med visioner

Takket være en nytænkende ung amerikansk arkæolog Sarah Parcak tages crowd-funding i brug i 2016 til at finansiere en online satellittjeneste, hvor alle kan melde sig til at overvåge følsomme arkæologiske områder og være med til både at indrapportere nye fundsteder og angive tegn på plyndringer af oldtidslevn.

Parcak er selv en af verdens førende rumarkæologer, som ved hjælp af satellitkort har udpeget en række nye arkæologiske fundsteder i Egypten og resten af verden. Hun har for eksempel fastslået beliggenheden af 17 hidtil ukendte egyptiske pyramider og opdaget totalt ukendte oldtidsbyer.

Hendes visioner indbragte hende TED prisen i 2016, som gives til en visionær ide, som er værd at sprede. Med prisen følger en million dollars, som prismodtageren kan anvende til at udbrede sit projekt.

Fem år i et verdensarkæologisk helvede

De sidste fem år har været katastrofale for arkæologiske lokaliteter på verdensplan. Kriminelle organisationer og religiøse kampgrupper som IS og Taliban har uigenkaldeligt skadet vores alles kulturarv.

"De sidste fem år har været katastrofale for arkæologiske lokaliteter på verdensplan. Kriminelle organisationer og religiøse kampgrupper som IS og Taliban har uigenkaldeligt skadet vores alles kulturarv."

Jeanette Varberg

Også i Mellemamerika udgraves store gravpladser med bulldozere, og plyndret gravgods ender under hammeren på respekterede auktionshuse over hele verden.

I Egypten, Syrien, Irak og Afghanistan sælges en strøm af oldsager illegalt og er med til at finansiere brutale krige og konflikter. Vi kan kun sidde måbende tilbage i andre lande og se til, mens viden om, hvem vi er som mennesker, skabelsen af store kulturer og en bedre forståelse af den komplicerede verdenshistorie forsvinder for øjnene af os.

Dermed er Sarah Parcaks øjne fra rummet uvurderlige til at bekæmpe rovdriften på vores fælles historie. Nu vil hun bruge sin pris til både at inddrage alle i kampen mod de kriminelle og i kapløbet om at finde nye arkæologiske lokaliteter – før de forkerte gør det.

Verdens borgere skal stå sammen om at overvåge kulturarven via satellitter

For hundrede år siden var arkæologien forbeholdt de rige, som havde råd til en dyr hobby. Vores egen konge Frederik den 7. var for eksempel en ivrig amatørarkæolog i første halvdel af 1800-tallet.

For 50 år siden var arkæologien stort set forbeholdt mænd, og i dag er det akademikere, som dominerer faget. Men ifølge Sarah Parcak kan arkæologi blive for alle uanset nationalitet, køn og uddannelse.

Ved hjælp af crowdsource exploration kan man øge indsatsen for at opdage og beskytte ældgamle levn. Alle med en internetadgang og en mail-adresse kan koble sig op på Global Xplorer netværket, og måske være med til at gøre århundredets arkæologiske opdagelse eller forhindre at uvurderlig viden om fortiden forsvinder i de forkerte hænder.

Potentialet i overvågning af kulturarv via satellit er enormt.

Danske amatørarkæologer er blandt verdens bedste

I Danmark har vi heldigvis ikke de store problemer med plyndring af vores kulturarv.

Takket være danefæloven, som sikrer at arkæologiske fund af særlig værdi bliver godtgjort med en danefæs udbetaling, og en stadig mere professionel gruppe af amatørarkæologer, som ved hjælp af metaldetektorer og GPS tilfører arkæologien ny viden af høj videnskabelig kvalitet.

"I 2014 blev 7176 genstande danefævurderet, og 2015 blev et rekordår med knap 10.000 indsendte danefæ genstande"

Jeanette Varberg

I 2014 blev 7176 genstande danefævurderet, og 2015 blev et rekordår med knap 10.000 indsendte danefæ genstande. Det er uhørt høje tal – og de er mangedoblet på ti år.

Det er helt enestående, at så mange dygtige amatører i den grad bidrager til ny viden. Dermed befinder Danmark sig i den absolutte front, når det gælder organisering og professionalisering af amatørernes indsats rundt omkring på de danske marker.

Det er nemlig ikke skattejagten, som er drivkraften bag de mange detektorforeninger, men samarbejdet med museerne og den anerkendelse, der ligger i at være med til at bidrage til, at nye aspekter af vores fælles historie kommer frem i lyset.

Dermed er det ikke nyt i Danmark, at alle kan være Indiana Jones og finde skatten, og heldigvis husker de fleste, at skatten tilhører os alle og ikke kun de få.

Fakta: Danefæ

  • Danefæ er genstande fra fortiden, der findes i jorden i Danmark. Langt det meste danefæ findes med metaldetektor af danske amatørarkæologer.
  • Danefæ er ofte forarbejdet af guld, sølv, bronze eller rav. Alle mønter før 1536 er danefæ. Det samme er sjældne mønter og mønter af ædelmetal ældre end 100 år. Stenøkser og genstande fremstillet af ben, tak eller træ kan også være danefæ.
  • Danefæ tilhører staten. Det skal afleveres til et lokalmuseum eller til Nationalmuseet. Til gengæld får finderen en skattefri godtgørelse bestående af metalværdien samt en dusør, hvis størrelse afhænger af fundets sjældenhed.
  • Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer danefæloven, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer.
  • Alle mønter fundet som danefæ opbevares på Den Kgl. Mønt og Medaillesamling på Nationalmuseet, mens størsteparten af de øvrige fund af deponeres på det lokalmuseum i hvis område, fundet blev gjort.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube