Astrid Lindgrens krigsdagbøger: Anti-nazistisk dansk konge vandt forfatterens hjerte

Børnebogsforfatter Astrid Lindgren kom vidt omkring i sine dagbøger fra Anden Verdenskrig. Flere historier om den danske kong Christian d. 10. nåede over sundet og blev nedfældet. Her er tre eksempler.

Astrid Lindgren havde et blødt punkt for kong Christian d. 10. (© Scanpix/CC)

Besættelsesdagen, bombning af Shell-huset, rationeringsmærker og modstandskamp. Danmark optræder flere steder i den populære børnebogsforfatter Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-45, der i dag er udkommet på dansk.

Men særligt én dansk person går igen i de 17 dagbøger, der både beretter om Anden Verdenskrigs rædsler, Lindgrens arbejde som brevspion for den svenske stat og om hverdagen i det neutrale Sverige.

DR Historie har fundet tre historier om kong Christian d. 10. - den såkaldte Rytterkonge - fra Astrids Lindgrens krigsdagbøger.

1. Kong Christian falder af hesten

  • Astrid Lindgrens dagbog, 3. november 1942
    I Danmark vokser irritationen, kong Christian er faldet af sin hest og var ved at dø, men synes gudskelov at være kommet sig.

Når den folkekære svensker flere steder i dagbøgerne skriver om kongen og situationerne i både Danmark, Norge og Finland, så handler det om mere end blot almindelig nordisk naboskab, forklarer Jens Andersen.

Kort om Pippis mor

Astrid Lindgren 1907 - 2002

Svensk børnebogsforfatter

Debuterede i 1944 og fik sit gennembrud i 1945 med sin første bog om Pippi Langstrømpe

Skrev ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller m.m. og er især kendt for Pippi, Ronja Røverdatter, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte.

Han er forfatter til Lindgren-biografien 'Denne dag, et liv' og har studeret netop krigsdagbøgerne indgående.

- Astrid var et menneske med et kæmpe omsorgs-gen. Hun udviste virkelig omtanke og medfølelse for andre mennesker, uanset om det var den danske konge eller de unge tyske soldater på Østfronten. Hendes næstekærlighed er tydelig overalt i krigsdagbøgerne, forklarer Jens Andersen.

Han og peger på, at bøgerne især skildrer Lindgrens analyse og kritik af patriarkalske magt- og styreformer samtidig med, at de viser det humanistiske og idealistiske drive, der senere kom til at præge hendes forfatterskab.

(© Kungliga biblioteket)


Forfatterens notat i dagbogen illustrerer i øvrigt også datidens langsomme kommunikationsveje. For godt nok styrtede den danske konge på en af sine daglige rideture gennem København, men det er faktisk en hel måned siden, da Astrid Lindgren skriver om det i sin dagbog.

2. Hitler bliver fornærmet over kortfattet kongetelegram

  • Astrid Lindgrens dagbog, 7. marts 1943
    Jeg kan ikke huske, om jeg overhovedet har noteret den besynderlige hændelse med kong Christians Hitler-telegram. Det påstås, at skærpelsen i den tyske behandling af Danmark var en direkte følge af dette telegram.

    Altså: Hitler sendte et telegram til den danske konge, det må have været på hans fødselsdag. Telegrammet var i den sædvanlige svulstige stil om Europas nye orden. Christians svartelegram lød i al sin hjerteskærende danskhed som følger: "Mange tak. Christian Rex." Ikke så underligt, at Hitler blev sur.

- Astrid Lindgren kendte til Danmark, danskerne og ‘danskheden’, og hun havde et ‘særligt-kærligt’ forhold til landet, siger Jens Andersen om notatet fra den 7. marts 1943, der beskriver ‘telegramkrisen’ fra efteråret 1942.

Lindgren læste ikke kun meget dansk litteratur, men havde også et helt særligt følelsesmæssigt bånd til nabolandet vest for Øresund, fordi hun som 18-årig i al hemmelighed fødte sin første søn på Rigshospitalet i København. Gravidteten var uden for ægteskab, og det var dengang noget man gik stille med, og på Rigshospitalet kunne kvinder føde under ordnede forhold uden at opgive faderens og moderens navn. En uge efter fødslen blev sønnen indlogeret hos en plejefamilie i Brønshøj, hvor han boede i tre år.

- Der var livet igennem en særlig taknemmelighed og kærlighed til Danmark fra Astrid Lindgrens side, som havde rod plejefamiliens varme og kærlige behandling af sønnen.

Dagbøgerne er fyldt med avisudklip. (© Kungliga biblioteket)


- Derfor tror jeg også, at hun i vendingen ‘hjerteskærende danskhed’ virkelig identificerer sig med danskernes 'besatte' hverdag, og at situationen faktiske føltes hjerteskærende også for hende, fortsætter Jens Andersen.

Han mener ikke, at man skal forstå det sådan, at Lindgren mente, at danskerne burde have gjort mere oprør under tyskernes invasion, hvor danskerne indstillede modstanden efter mindre end to timers kamp.

- Det ville ligne hende dårligt at udstille danskerne på det punkt, siger Jens Andersen.

- Kongens svartelegram til Hitler er enkelt, men alligevel ret så oprørsk, og det var for Lindgren, der var erklæret pacifist, det eneste, man som konge rigtig kunne gøre under besættelsen, siger forfatteren bag biografien om den berømte forfatter.

3. Tyskerne ville hejse hagekorsflag på Amalienborg

  • Astrid Lindgrens dagbog, 7. november 1943
    Om den danske konge fortælles der ret mange historier. Blandt andet påstås det, at da tyskerne havde planer om at indføre jødestjernen i Danmark efter samme mønster som i Tyskland, så sagde den danske konge, at i så fald skulle han blive den første, der bar den.

    Der blev ikke indført nogen jødestjerne i Danmark. Videre påstås det, at da tyskerne ville hejse hagekorsflaget på Amalienborg, sagde Christian, at i så fald ville en dansk soldat omgående tage det ned igen.

    "Så bliver den danske soldat skudt," sagde den tyske overbefalingsmand. "Den danske soldat er mig," sagde kongen.

Selvom den danske konge igen bliver nævnt d. 7. november 1943 og ved flere notater op til krigens afslutning, så var Astrid Lindgren faktisk ikke særligt royalistisk, forklarer Jens Andersen og fortæller:

- Der findes ingen beskrivelser eller antydninger af, at hun var glødende royalist. Så hun skriver ikke om Christian d. 10. med udgangspunkt i en decideret royal begestring. Ligesom danskerne så hun ham snarere som et slags modstandsbillede mod nazismen og et samlingspunkt for folket.

Den danske oversættelse af Astrid Lindgrens krigsdagbøger er udkommet på forlaget gyldendal.

- Omvendt var hun mig bekendt heller ikke erklæret republikaner. Sandsynligvis betragtede hun kongehusene som noget, man måtte leve med og som hørte fortiden til, vurderer Jens Andersen.

Krigen formede Lindgrens forfatterskab

Han ser dagbøgernes nøgterne og detaljerige rapportering om krigen som et udtryk for, at børnebogsforfatteren havde en journalistisk, intellektuel nerve, som tit bliver overset i fortællingen om hendes særlige geni. Blandt andet er dagbøgerne fyldt med avisudklip og afskrifter fra breve, som hun læste gennem sit arbejde i den hemmelige svenske postcensurtjeneste i Stockholm.

- Krigsdagbøgerne er fantastisk vigtige for hendes forfatterskab, for sideløbende med den nysgerrige undersøgelse af magtens og ondskabens væsen, som hun bedriver, fødes den skønlitterære forfatter, som vi kender, fastslår Jens Andersen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube