BILLEDER Sådan gik det da vestinderne kom til Danmark

Da vestindere ved århundredeskiftet ville slå sig ned i Danmark, gik det ofte overraskende godt og nemt, fortæller historiker bag ny bog.

Hvordan var det for en sort vestinder at ankomme til Danmark for 100 år siden - og hvordan blev man modtaget?

Det har historiker Per Nielsen fra Nationalmuseet undersøgt i en ny bog, som er baseret på en gennemgang af 90 vestindiske indvandreres liv.

Fakta: Dansk Vestindien
  • Dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.
  • Ejet af det danske 'Vestindisk-guinesisk Kompagni' indtil 1755, hvor kong Frederik den. 5. overtager.
  • Formålet med øerne var trekantshandel, hvor danske industrivarer blev solgt til Afrika i bytte for slaver, som blev sejlet til øerne for at arbejde i plantager - hvorefter udbyttet fra plantagerne blev sejlet til Danmark.
  • Slaveri på øerne afskaffes i 1848.
  • Øerne overdraget til USA for 25 millioner dollars i 1917.

- Kunne man bare tage båden over atlanterhavet og sige ’Hej, jeg er fra kolonierne, nu er jeg her’? Min research tyder på, at ja - det kunne de faktisk godt, siger Per Nielsen til DR Historie.

I bogen - som hedder 'Fru Jensen og andre danske vestindere' - fortæller han om en lang række vestinderes liv, fra de ankom til Danmark mellem 1880 og 1920. På det tidspunkt var slaveriet i Dansk Vestindien for længst ophørt, og vestinderne kom typisk til landet som sømænd eller sammen med en etniske danskere, som de havde arbejdet for.

James blev en holden forretningsmand

- En sort vestindisk sømand kunne sagtens gå i land i en dansk havn og få arbejde som eksempelvis tjener. Det skete for eksempel for James Thompson (Se billede, red.). Han blev senere hotelejer og en holden forretningsmand, fortæller Per Nielsen, men understreger, at det dog hørte til sjældenhederne, at det gik helt så godt.

- For det meste blev de i job i samme samfundsklasse - men her tyder meget altså på, at de klarede sig lige så godt som etniske danskere.

Per Nielsen forklarer, at det ikke mindst skyldes statens indstilling til de nyankomne.

- Vestinderne var jo, hvis de var indfødte, sådan set danske statsborgere, når de ankom til Danmark, fordi det jo var en dansk koloni. Og det respekterede myndighederne faktisk fuldstændigt. Så deres børn kunne komme i skole, og der var ingen slinger i valsen i forhold til at få arbejde.

Det hele var dog ikke kun rosenrødt for vestinderne, som stak ud fra mængden.

- Der var selvfølgelig danskere, som fik sagt nogle bøvede og racistiske ting. For eksempel blev vestinderen Henriette Jensen kaldt for en ’skiden negerkælling’, hvilket jo ikke var særligt flatterende. Men langt de fleste anså tilsyneladende blot vestinderne som overordentligt spændende, fortæller Per Nielsen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube