Dansk arkæolog kan give bombesprængte gravtårne i Palmyra nyt liv

Forskere fra Aarhus Universitet har indsamlet dokumentation om en stor del af den syriske oldtidsbys kulturarv. Den dokumentation kan få stor betydning i fremtiden.

Man byggede gravtårne på et højdedrag på vejen mellem Palmyra og Emesa, der i dag er kendt som byerne Homs og Damaskus. Her blev særligt de velhavende familier begravet i nicher, der blev afsluttet af et såkaldt gravportræt. Et af tårnene kunne dateres tilbage til år 44. I dag er de helt eller delvist ødelagt af Islamisk Stat. (© Creative Commons- Wikimedia Commons)

De rejste sig over ørkensandet i Palmyra. Mærket af tidens tand men stadig velbevarede stod gravtårnene Jamblique, Elhbel og Kithot fra det 1. århundrede og mindede de besøgende om en svunden fortid. Faktisk var tårnene blandt de bedst bevarede af deres slags i hele verden.

I slutningen af august i år var gravtårnene væk. Ødelagt af Islamisk Stats systematiske vold mod oldtidsbyen Palmyra og de mange kulturskatte, som byen gemmer på.

Nu kan et dansk forskningsprojekt ende med at spille en helt central rolle for genskabelsen af den syriske verdenskulturarv, hvor gravtårnene med deres gravportrætter har en helt særlig plads.

Gravportrætterne fra Palmyra

Gravskulpturerne fra Palmyra udgør den største samling af portrætter, altså afbildning af personer, som findes uden for Rom.

- Projektet vil kunne bidrage til en rekonstruktion af situationen i Palmyra før borgerkrigen, fordi man med vores dokumentation i hånden vil kunne skabe sig et overblik over, hvad der er blevet ødelagt, fortæller Rubina Raja, der er arkæolog og forskningsleder på Palmyra Portrait Project, der har til huse på Aarhus Universitet.

Siden 2012 har projektet Palmyra Portrait Project indsamlet dokumentation om mere end 3000 syriske gravportrætter samt de bygninger, hvor portrætterne har været. Heriblandt de gravtårne, som Islamisk Stat sprængte i luften i slutningen af august.

Stjålen kulturarv på auktion

Da Palmyra Portrait Project startede i 2012 var udgangspunktet, at man ønskede at indsamle alt data og dokumentation på de gravportrætter, Palmyra har været særligt kendt for, og som Glyptoteket i København har den andenstørste samling af uden for Syrien.

"Projektet vil kunne bidrage til en rekonstruktion af situationen i Palmyra før borgerkrigen, fordi man med vores dokumentation i hånden vil kunne skabe sig et overblik over, hvad der er blevet ødelagt"

rubina raja, forskningsleder og arkæolog

Med gravportrætternes gengivelser af de afdøde oldtidsborgere i Palmyra har portrætterne kunnet tegne et helt unikt billede af livet og døden i regionen i det 1. århundrede.

Efter borgerkrigen brød ud i 2011 steg antallet af syriske gravportrætter på både det legale og illegale auktionsmarked. Som projektets dokumentation af portrætterne voksede, kunne den bruges til at spore genstandene tilbage til deres oprindelsessted. På den måde blev det muligt at finde ud af, om der var tale om stjålen, syrisk kulturarv eller kulturarv fra gamle samlinger.

Rubina Raja forventer, at det arbejde kun vil blive mere omfattende, når situationen i Syrien falder til ro.

- Med projektet vil man kunne arbejde med at føre stjålne kulturgenstande tilbage til Syrien, fordi vi kan få gjort de forskellige auktionshuse opmærksomme på, hvilke genstande der er lovligt og ulovligt ført ud af Syrien.

Den palmyrenske samling af gravportrætter er den største man har fundet uden for Rom. Gravportrætterne forestiller den afdøde, og blev brugt som udsmykning af deres grave. (© Carlsbergfondet)

Palmyra er en del af superligaen

Palmyra er ikke en hvilken-som-helst-oldtidsby. Ifølge arkæolog og museumsinspektør på Moesgaard Museum Jeanette Varberg, er Palmyra en del af superligaen, når det kommer til verdenskulturarv. Præcis ligesom pyramiderne i Egypten og Stonehenge i England er det.

Palmyra Portrait Project

Palmyra Portrait Project går blandt andet ud på at kategorisere de flere tusinde palmyrenske gravportrætter i ét samlet arkiv. Forskningsprojektet indbefatter på nuværende tidspunkt mere end 3000 gravportrætter og er støttet af Carlsbergfonden og Aarhus Universitet.

Netop derfor mener hun, at et projekt som Palmyra Portrait Project er meget vigtigt – særligt efter de omfattende ødelæggelser i oldtidsbyen.

- Man må aldrig tage kulturarv for givet. Der kan ske uventede ting som for eksempel borgerkrige og terror, og der kan veldokumenterede forskningsprojekter være med til netop at bevare kulturarven. Den viden, vi har fået om Palmyra igennem projektet, er sikret for eftertiden, siger Jeanette Varberg.

Rådgiver Unesco

På baggrund af Palmyra Portrait Project har Rubina Raja også rådgivet Unesco, der har Palmyra på sin liste over verdenskulturarv. Tidligere på året kaldte Unesco-chef Irina Bokova ødelæggelsen af det Baal Shamin-templet i Palmyra for en krigsforbrydelse.

- I forbindelse med en konference om kulturarvssituationen i Syrien, har jeg givet råd til kontoret for kulturarvsbeskyttelse i Unesco om, hvordan sådanne dokumentationsprojekter kan sættes i gang, og hvad de kan bidrage med, siger Rubina Raja og forklarer, at en af de store udfordringer lige nu er, at der findes meget få, omfattende dokumentationsprojekter som for eksempel det danske Palmyra Portrait Project.

Senere på året skal Rubina Raja til Oslo, hvor hun skal deltage i en konference, hvor også de nordiske kulturministre er til stede. Her skal hun præsentere projektet og endnu en gang diskutere, hvorfor det er vigtigt med forskning, der dokumenterer verdens kulturarv.

- Det er vigtigt at vise, at god grundforskning også kan bruges i et samfundsmæssigt perspektiv, siger hun.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube