Dansk kaptajn var en hård hund: Overlevede pest, krig og tre koner

Afsenderen af det 300 år gamle brev døde først som en gammel mand, viser nye oplysninger. Han fik også sin udkårne – samt to andre kvinder. Den fascinerende historie ender muligvis på museum i Holland.

Efterforskningen af historien bag et 300 år gammelt brev fundet på bunden af en hollandsk post-kiste, har gennem de seneste måneder løftet sløret for en fascinerende fortælling.

En fortælling om krig, statsansatte pirater, livsfarlige sejladser - og ikke mindst en voldsom pestepidemi.

Miniserie: Brevet til Hummergade

DR's historieredaktion har via et hollandsk forskningsprojekt, som undersøger en kiste med uåbnede breve fra mellem 1689 og 1706, fået fingre i et dansk brev fra 1692. I en miniserie af artikler undersøger vi brevet og dets indhold i samarbejde med nogle af landets fremmeste eksperter på området.

Intet af dette kunne dog få bugt med historiens hovedperson den danske kaptajn Svend Olsen Falch. Det viser fundet af hans begravelsesdato i Holmens kirkes kirkebog.

For først som en ældre herre - 70 år gammel - lægges han den 17. december 1723 i jorden.

Et voldsomt liv i en voldelig tid

- Det er virkelig fantastisk at have fået et så detaljeret indblik et en ganske almindelig persons livshistorie, siger Peter Wessel Hansen fra Københavns stadsarkiv.

Han pointerer, at kaptajnens vilde oplevelser med nutidige øjne kan virke yderst voldsomme, hvilket de også var – men ikke nødvendigvis ualmindelige.

- De fleste havde jo eksempelvis set folk i det offentlige rum blive brændemærket, hængt og sat på hjul og stejle. Livet var simpelthen bare mere voldsomt, voldeligt og farligt dengang.

Hjul og stejle var en skærpet form for dødsstraf, hvor den dømte fik knust brystkasse og lemmer, hvorefter kroppen blev flettet ind i egerne på et hjul, som blev anbragt på en pind. (© Det kongelige Bibliotek)


Alle var dog ikke udsat for lige så mange udfordringer som Svend Olsen Falch, vurderer Peter Wessel Hansen:

- Han nåede, at få en hel del action og eventyr i sit liv, inden han døde – også mere end de fleste andre på den tid.

I Holmens kirkes kirkebog: ”Skipper Svend Falch 70 Aar gl. Fra Hummergaden”. (© Rigsarkivet)

Trolovet med 20 år yngre Ingeborg

Men inden både Ingeborg og Svend blev lagt i jorden, skete dog også glædelige ting.

For allerede kort før Svend Olsen Falch drog af sted på den farefulde rejse til Frankrig i 1692, blev de to nemlig trolovet. Trolovelsen var en bindende aftale om ægteskab, som der dengang blev lagt næsten lige så meget vægt på som på selve vielsen.

Ifølge Holmens Kirkes kirkebog finder ceremonien sted den 16. december 1691 hos rebslageren Jacob Jacobsen.

Jacob Jacobsens hus på hjørnet af Admiralgade og Hummergade, hvor vielsen muligvis foregår. Tegning fra 1744. (Foto: Helga Mohr © Københavns Magistrats kopibog)


Ingeborg er på dette tidspunkt blot 18 år gammel, mens Svend er 38.

- En aldersforskel af den størrelse var ikke usædvanlig i slutningen af 1600-tallet, lyder det fra Charlotte S. H. Jensen fra Rigsarkivet.

Hun pointerer, at det dog kan være svært at afgøre, hvorfor de to egentlig blev trolovet. Dengang blev ægteskaber nemlig indgået af mange forskellige årsager.

- For eksempel kunne man gifte sig, fordi man ønskede at komme ind i en velhavende eller respekteret familie, og på landet kunne det simpelthen være fordelagtigt at have en frisk ægtefælle, som kunne tage fra i det daglige fysiske arbejde.

- Men det kunne selvfølgelig også være 'true love', tilføjer Charlotte S. H. Jensen.

Svend og Ingeborgs trolovelse 16. december 1691. (© Rigsarkivet)

Ingeborg måtte vente i over to år

Men inden de to trolovede kunne nå at blive smedet endeligt sammen som mand og kone, tog Svend ud på den farefulde rejse, som endte med, han strandede i Frankrig.

Her sendte han 29. maj 1692 brevet til Ingeborg, for at fortælle, at han ville blive forsinket. Han berettede, at han formoder at få sit ”skib fri med Gud hjælp”, men måske først om ”et år”.

Svend skriver i brevet, at han med "Guds hjælp" kan få sit skib fri.


Men først den 29. juni 1694 - altså præcis to år og en måned efter han skrev brevet - kommer Svend hjem til København. Her viser toldregistreringer, at han passerer Øresund.

Skibet er tomt - kun "ballast" er registret som værende ombord - nok fordi lasten er taget af kaperne i Frankrig.

Gift i Holmens kirke

Kort tid efter hjemkomsten møder Svend den 10. juli 1694 op på rådhuset i forbindelse med en retssag angående tabet af lasten fra skibet ’Hvide Fortuna’. Og kun syv dage derefter bliver de to den 17. juli 1694 gift i Holmens kirke.

Holmens Kirke i København som den cirka så ud, da Svend og Ingeborg blev gift, samt kirkens registrering af vielsen den 17. juli 1694. (Foto: Laurids de Thurah 1748 © CC)


Sandsynligvis har Svend Olsen Falch simpelthen været fanget i Frankrig siden 1692, hvor han skrev brevet, vurderer Peter Wessel fra Københavns Stadsarkiv.

- Det skulle ikke undre mig om det kaprede skib, han fortæller om i brevet, var Hvide Fortuna, og han simpelthen først kommer hjem igen i sommeren 1694, og at det er derfor, han er i retten og bliver gift med få dages mellemrum, siger han.

Gift tre gange i alt

Svend Olsen Falch nåede altså at få 17 år med Ingeborg Andersdatter som sin kone, inden hun døde i pesten - som han selv overlevede.

Men kaptajnen mere end bare overlevede – for på et tidspunkt imellem 1711 og 1715 gifter kaptajnen sig igen - denne gang med en kvinde ved navn Anne Thomasdatter.

Det viser et testamente, som han og Anne Thomasdatter får udarbejdet i 1715. Her står de står anført som mand og kone.

Testamente med Anna Thomasdatter, Svends tredje kone. Svends underskrift og segl fremhævet. (Foto: Charlotte S. H. Jensen © Rigsarkivet)


Og kaptajnen lader til at have været et godt parti – for Anne er tilsyneladende faktisk kaptajnens tredje kone.

Ingeborg var nummer to – og den første var en ukendt kvinde, som han giftede sig med på et ukendt tidspunkt. Det vides lige nu kun, at hun eksisterede, fordi Svend under vielsen med Ingeborg betegnes som ”EM” – altså enkemand.

Stærke kvinder livsnødvendige

At enkemænd blev gift igen var helt normalt, og at Svend tilsyneladende sørger for at få sig en ny kone meget hurtigt efter Ingeborgs død er også meget forståeligt.

For at have en hustru var ekstremt vigtigt for, at livet og en eventuel forretning kunne køre rundt, fortæller Peter Wessel Hansen.

Kvinderne var simpelthen nødvendige, for at tingene kunne fungere

peter wessel hansen, københavns stadsarkiv

- Kvinderne kunne dengang ikke bare sådan lige blive kaptajner eller håndværksmestre, men til gengæld stod de for en lang række andre ting. Kvinderne var simpelthen nødvendige, for at tingene kunne fungere.

Og det handlede ikke bare om at lave mad til ægtemanden.

- Man kunne eksempelvis sagtens forestille sig, at Svend har haft noget af sit mandskab boende i huset i Hummergade – og at det også er her han driver sin handelsforretning fra. Så konerne har skulle sørge for et helt hold af ansatte, og har sikkert også stået for kontakten til kunder i Svends fravær, siger Peter Wessel Hansen.

Skibe i Holmens kanal. Udsnit af tegning fra 1690 efter van Wicks maleri fra 1611. (© Københavns Stadsarkiv)


Rigsarkivets boopgørelse efter Svends død viser også, at han havde hele tre mænd logerende i husets værelser - måske matroser på skibet - hvilket indikerer, at der har været rigeligt at se til.

Han understreger:

...hvis man forestiller sig Ingeborg og de andre koner som sådan nogle victorianske fornemme damer, der bare sidder på en klunkesofa i en hjørne og ser pæne ud, så kan man godt tro om igen.

PETER WESSEL HANSEN, KØBENHAVNS STADSARKIV

- Så hvis man forestiller sig Ingeborg og de andre koner som sådan nogle victorianske fornemme damer, der bare sidder på en klunkesofa i en hjørne og ser pæne ud, så kan man godt tro om igen.

Fik ingen børn

Til trods for, at Ingeborg og Svend efter vielsen nu havde kirkens hellige tilladelse til ubegrænset kopulering, fik Svend og hende ingen børn. Og sandsynligvis fik han heller ingen med sine andre koner - i hvert fald ikke børn som levede, vurderer Charlotte S. H. Jensen fra Rigsarkivet.

Hun har fundet Ingeborg og Svends testamente fra 1708 frem fra arkivet – og teksten taler et tydeligt sprog.

- Eksistensen af et testamente peger i retning af, at der ikke er fælles børn, som automatisk ville arve, siger hun og henviser til teksten i testamentet:

Her pointeres det tydeligt, at de to "ikke er af Gud med nogen livsarvinger velsignet" og at de ej heller har børn i andre ægteskaber eller "på andre måder" – altså børn uden for ægteskabet.

Svend Olsen Falchs segl - tilsyneladende med initialerne "S O F" - på testamente fra 1709. (Foto: Charlotte S. H. Jensen © Rigsarkivet)


På samme måde ville testamentet med den tredje hustru Anne Thomasdatter næppe eksistere, hvis de havde fået børn – eller regnede med at få nogen, vurderer Charlotte S. H. Jensen.

Ender måske på museum i Holland

Men selvom historiens hovedperson tilsyneladende ikke efterlader sig nogen efterkommere, efterlader han sig en unik historie.

En historie som ved en tilfældighed er blevet bragt til live – her tre århundreder efter den sluttede.

(Foto: Mikkel Maltesen © dr)

Og denne historie vil – sammen med det originale brev – om nogle år sandsynligvis blive en del af en stor museumsudstilling i Holland, hvor resten af brevene fra den hollandske post-kiste skal præsenteres.

Det fortæller hollandske David van der Linden fra Groningen Universitet til DR Historie.

Det her viser jo, hvor værdifuldt blot ét brev kan være for at kunne forstå fortiden

David van der linden, groningen universitet

Han er en af forskerne fra projektet Signed Sealed & Undelivered, som er i gang med at analysere og kategorisere brevene fra den hollandske post-kiste.

Han oplyser, at udstillingen dog stadig er et godt stykke ude i fremtiden.

- Vi er lige nu i gang med at scanne alle brevene med røngtenteknologi for at kunne læse dem uden at åbne dem. Jeg forventer, at der vil gå 2-3 år mere, før en udstilling vil være helt klar, siger David van der Linden, der i øjeblikket sidder med 2.600 breve af samme type foran sig.

Han kalder historien for ”vidunderlig” – og understreger:

- Det her viser jo, hvor værdifuldt blot ét brev kan være for at kunne forstå fortiden.

Efterforskningen af et 300 år gammelt brev har løftet sløret for en fascinerende fortælling.

Opslået af DR Nyheder på 5. marts 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube