Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder

Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.

De nye traktorer blev købt med penge fra Marhsallhjælpen. De startede en teknisk udvikling, som gjorde meget af arbejdskraften i landbruget overflødig (Foto: Ulf Nilsen © Scanpix)

- Vi havde grise, køer, høns og ti arbejdsheste. Mælkekusken kom hver dag og kørte mælken til det lokale mejeri, fortæller Ove Korsgaard, som er vokset op på et typisk familiebrug på Mors.

Ove Korsgaards far arbejdede på gården fra klokken fem morgen til klokken seks aften - også i weekenden. Kun hver anden søndag holdt de fri om eftermiddagen. I køkkenet sørgede hans mor for mad til 12 personer. Otte børn, to karle og en pige i huset.

Sådan gik livet sin vante gang indtil en dag i 1949. Den dag startede en udvikling, der skulle komme til at ændre dansk landbokultur for altid. De fik traktor.

Ikke en Ferguson, som så mange andre familiebrug i Danmark, men en Ford. Resultat var dog det sammen. De ti heste blev til to heste, og pludselig kunne én mand udføre det samme arbejde som mange hænder.

Hestene udgjorde rygraden i dansk landbrug, indtil traktoren gjorde dem overflødige efter Anden Verdenskrig. Antallet af heste på bondegårde faldt fra over 650.000 heste til under 100.000 heste på godt tyve år. Det frigjorde betydelige arealer til større landbrugsproduktion, som før gik til hestefoder.

Dramatisk fald i bedrifter

Dansk landbrug har trukket overskrifter i aviserne på det seneste med en ny landbrugspakke, som skal hjælpe de økonomisk trængte landmænd. Erhvervet er under hård konkurrence fra udlandet. En konkurrence, som har været en af årsagerne til den omfattende effektivisering, der har fundet sted siden 1940’erne.

"Landbruget har været igennem en meget dramatisk udvikling"

landbohistoriker Carsten Porskrog Rasmussen

- Landbruget har været igennem en meget dramatisk udvikling, siger landbohistoriker Carsten Porskrog Rasmussen og henviser til det store fald i antallet af bedrifter og beskæftigede i landbruget siden Anden Verdenskrig.

1940’erne var det tidspunkt i Danmarkshistorien med flest bedrifter. Der var mere end 200.000 små selvstændige landbrug ifølge tal fra Danmarks Statistik. I dag er tallet reduceret til kun godt 11.000 heltidsbrug samt et større antal deltids- og hobbybrug.

Hestene slagtes

Den røde Ford-traktor sætter for alvor gang i udviklingen på Hvidbjerggaard, hvor Ove Korsgaard voksede op.

- Traktoren betyder, at de ti heste kan slagtes. Og da der ikke skulle dyrkes foder til hestene længere, blev der frigjort store stykker jord til større produktionen på gården, fortæller Ove Korsgaard, der til daglig er professor i pædagogik.

Han har skrevet bogen “Solskin for det sorte muld" om sin fædrene gård og dansk landbokultur.

Ove Korsgaards far fortsætter med at udvide produktionen op gennem 1960’erne. Han køber først et lille husmandsbrug tæt på Hvidbjerggaard og senere to andre gårde. Han bygger en ny kostald, en ny kornsilo og et nyt maskinhus til de mange maskiner. Udviklingen kulminerer med mejetærskeren i slutningen af 1960’erne.

- Hvis ikke man ekspanderede, gik man bagud af dansen. Ellers havde man ikke råd til nye maskiner og en levefod, der svarede til resten af samfundet, forklarer Ove Korsgaard.

I takt med at landmanden kan klare mere og mere selv ved hjælp af maskiner bliver familiebruget til et énmandslandbrug, hvor familien kun hjælper til i fritiden.

Arbejdskraften svinder

Før traktorens indtog efter Anden Verdenskrig bestod dansk landbrug af små såkaldte familiebrug med medhjælp.

- Det var en bondegård med mand, kone, børn, karl og pige i huset, fortæller Carsten Porskrog Rasmussen og fortsætter:

- I 1950’erne og 1960’erne forsvinder medhjælpen. Nu får vi et rent familiebrug uden karl og pige i huset.

I takt med at landmanden kan klare mere og mere selv ved hjælp af maskiner bliver familiebruget til et énmandslandbrug, hvor familien kun hjælper til i fritiden.

Samtidig får mange af de mennesker, som tidligere var beskæftiget i landbruget arbejde i byerne, hvor lønningerne er bedre. Selvom dansk landbrug står godt i konkurrencen med udlandet i 1960’erne, må det fortsat udvide produktionen for at følge med udviklingen i resten af samfundet.

Sidste skridt i udviklingen af dansk landbrug er de mindre virksomheder, som starter i 1980’erne.

- Bondegårdene bliver til små virksomheder ligesom et tømrerfirma med en mester, to svende og en lærling, forklarer Carsten Porskrog Rasmussen.

I 60'erne tog udviklingen for alvor fart. Mejetærskeren gør landbruget endnu mere effektivt.

Landbokulturen forsvandt

De enkelte gårde har mangedoblet deres produktion de sidste 30 år og næsten alle har specialiseret sig i én slags produktion. Enten grøntsager, køer, grise eller høns. Kun tre procent af landbrug med husdyr har både køer og svin i dag ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Det alsidige landbrug, som Ove Korsgaards far drev hele sit liv er forsvundet. Det samme er den kultur, som var forbundet med familiebruget.

- Forsamlingshuset var pludselig væk, da jeg var på Mors for tre år siden. Der var et gabende tomt hul, hvor huset havde stået.

Forfatter Ove Korsgaard

- Forsamlingshuset var pludselig væk, da jeg var på Mors for tre år siden, siger Ove Korsgaard og beskriver synet, der mødte ham:

- Der var et gabende tomt hul, hvor huset havde stået.

Forsamlingshuset var nøglen til dansk landbokultur. Det var her man mødtes til filmforevisninger, banko og foredrag.

- Der var en stærk selvfølelse i landbruget. Vi var ikke kun landmænd. Vi var kulturbærende borgere i lokalsamfundet med andelsbevægelsen, sognerådet og idrætsklubberne, siger Ove Korsgaard.

I dag ligger landsbyen ved Hvidbjerggaard uddød hen. Servicefunktionerne er forsvundet. Købmanden, frisøren, smeden, mureren og tømrerne er alle væk. Ove Korsgaards bror bor stadigt på Hvidbjerggaard, men jorden er solgt fra.

De enkelte gårde har mangedoblet deres produktion de sidste 30 år og næsten alle har specialiseret sig i én slags produktion. Enten grøntsager, køer, grise eller høns. (Foto: Nanna Kreutzmann © Scanpix)

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube