Danske forskere finder oldgammel exceptionel handelsrute fra Danmark til Middelhavet

For mere end 3.000 år siden handlede man med glas og rejste ad en rute fra Danmark til Syrien, viser ny forskning. Nu er bronzealderruten blevet døbt ‘Glasvejen’.

Har danske handlende i bronzealderen rejst i karavaner gennem Europa og til Egypten og Syrien? Muligvis.

Danske forskere har nemlig dokumenteret det, som bronzealderforskere i årevis har spekuleret i: at der for 3.300 år siden har været en handelsrute fra Skandinavien til Mesopotamien - det vi i dag kalder Irak og Syrien.

- Der har været tegn på, at der har været global handel i bronzealderen, men det har aldrig været påvist. Men nu kan vi tydeligt vise, at der faktisk har været en rute, og at der har været etableret et stort globalt handelsnetværk. Det er for mig helt vildt, siger Jeanette Varberg, der er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

Sammen med Flemming Kaul fra Nationalmuseet og flere europæiske forskere har hun kortlagt den historiske rute, som har fået navnet ‘Glasvejen’ efter inspiration fra ‘Silkevejen’ - den historiske rejserute fra Middelhavsområdet til Kina.

Sådan kunne Glasvejen se ud ifølge arkæolog Jeanette Varberg. Klik på de røde punkter for at følge ruten, start i Syrien. De gule plusser viser, hvilke fund af mesopotamisk glas forskerne har analyseret.

- Glasvejen har været en kanal for mennesker, viden og varer - ligesom Silkevejen. Det er ikke sikkert, at en dansk bronzealderhandlende har været helt i Egypten, men man har handlet hele vejen gennem Europa via en etableret vej, fortsætter Jeanette Varberg, der kalder Glasvejen for ‘the missing link’ mellem oldtidens Middelhavskulturer og Nordeuropa.

Tre blå perler startede banebrydende forskning

Det var i forbindelse med opbygningen af de nye udstillinger på Moesgaard Museum, at Jeanette Varberg fandt en æske med nogle små blå glasperler, der aldrig havde været undersøgt før.

I 2014 blev det derfor en verdensnyhed, da den danske arkæolog kunne fortælle, at franske analyser af de blå perler viste, at flere perler fundet i gravhøje fra bronzealderen stammede fra Egypten og Mesopotamien.

De blå perler fra Voerladegaard, som oprindelig var starten på Jeanette Varbergs forskning i glas. (© Hum Au)


Og det er den viden, som samme forskerhold nu har bygget videre på.

- Vores nyeste forskning viser, at det ikke kun er i Danmark, at man har haft glasperler fra Mesopotamien i bronzealderen. Den samme type glas har været flere steder i Europa, forklarer Jeanette Varberg.

Forskerne har analyseret den kemiske sammensætning i blå glasperler fundet i Rumænien, Tyskland, Egypten og Danmark. Analyserne viser, at perlerne har den samme kemisk profil og dermed alle har oprindelse i Mesopotamien.


- Man kan lave en meget præcis sporing af glas i modsætning til rav, så glas giver en hel ny og unik mulighed for at spore de veje, der er gået gennem Europa, siger Jeanette Varberg.

- Man har diskuteret, hvorfor den nordiske bronzealder har været så rig. Det er på grund af vores rav. For de steder vi har fundet mesopotamisk glas, har der også været rav, forklarer arkæologen og kalder opdagelsen af Glasvejen for et gennembrud i bronzealderforskningen.

Glasvejen vil blive diskuteret i forskerkredse

Kristian Kristiansen, der er arkæolog og bronzealderforsker ved Göteborg Universitet, kalder også dokumentationen af Glasvejen for et gennembrud - omend et mindre i en række af flere forskningsgennembrud de seneste par år.

- Det er ny, vigtig og spændende historisk viden, der knytter flere nyere resultater indenfor bronzealderforskningen sammen, forklarer han og henviser blandt andet til ph.d. Karin Margarita Freis forskning fra sidste år, der viste, at bronzealder-berømtheden Egtvedpigen rejste flere gange over store afstande fra Danmark til sandsynligvis Sydtyskland.

Ikke desto mindre er den nye viden om Glasvejen noget, som man vil komme til at diskutere i forskerkredse.

For hver gang, man opnår ny og overraskende viden, så bliver man tvunget til at sætte sig ned og kigge på tidligere tolkninger af historien og måske omformulere de tidligere tolkninger, fortsætter Kristian Kristiansen.

Bronzealderen var mere udviklet end antaget

De gamle handelsruter

Silkevejen var en handelsvej fra Kina gennem det centrale Asien.

Nær grænsen mellem Kina og Afghanistan delte den sig i to, hvor den ene gik til Indien og den anden til Persien og Europa.

Handelsvejen kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer til Sydasien og Europa.

Kilde: Denstoredanske.dk

Både Kristian Kristiansen og Jeanette Varberg peger på, at Glasvejen er endnu et eksempel på, at fortællingen om bronzealderen som et primitivt stammesamfund, hvor uldklædte bønder passede sig selv, ikke holder.

- Bronzealderens samfund var langt mere udviklet, end vi hidtil har troet. På mange måder var bronzealderen den første kommercielle globalisering. Man har handlet globalt og rejst som den naturligste ting i verden, siger Kristian Kristiansen og kalder det ‘utroligt interessant’, hvordan Glasvejen viser, at civilisationscentre som Mesopotamien har været knyttet sammen med mere perifære samfund i Europa.

- Alle systemer har tilsyneladende været knyttet sammen, siger han og sammenligner bronzealderen med vikingetiden.

- Bronzealderen fremstår mere og mere som et højdepunkt i vores historie. Ligesom Vikingetiden var det en ekspansionsperiode, hvor vi deltog i international handel og byggede nogle af danmarkshistorien største monumenter. Så man var mindst lige så avanceret i bronzealderen som i vikingetiden, vurderer han.

At rejse var også en livsstil for 3000 år siden

Jeanette Varberg ser den nye viden om tiden fra 1700 før vor tidsregning til 500 før vor tidsregning som en nøgle til at forstå vores fortid.

- Selv for mange tusinde år siden var vi et åbent, globaliseret land, hvor rejser var en livsstil, og hvor der på rejsen blev udvekslet alt fra almindelig sladder til viden om stjerner og solens vandring over himlen, fortæller hun.

- Så vi skal rykke os ud af billedet af, at vi ikke har rejst og vandret før moderne tid, for vi har været ret mobile allerede i bronzealderen, siger hun og fortæller, at jo flere glasprøver, hun og de andre forskere analyserer, jo flere detaljer kan de finde frem om handelsruten og dem, der har rejst af den i sin tid.

- For lige nu har vi kun det overordnede billede, siger hun.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube