Dansktoppens begyndelse: Kultureliten følte sig højt hævet over slagermusikken

I 1960’erne kæmpede den danske kulturelite og folket om retten til at elske og hade den nye slagermusik. Danmarks Radio spillede stor rolle.

I Danmark begyndte man derfor at kopiere de svenske hits, hvilket Johnny Reimar fik stor succes med på sin sang ”Lille Fregnede Louise,” der i midten af 1960’erne solgte mere end 100.000 eksemplarer.

I dag er Dansktoppen en integreret genre i det dansk musiklandskab. De folkelige slagere har taget et stykke af dan dansk selvforståelse og skabt en musikgenre, som har fulgt os i omkring 50 år.

Dansktoppen skulle dog meget igennem, før den fik sit gennembrud. Engang var den ugleset og stærkt kritiseret af den danske kulturelite, heriblandt Danmark Radio, der i de første årtier efter Anden Verdenskrig gjorde en dyd ud af at udelukke den mere folkelige, lette musik i radio og på tv.

- I Danmarks Radio og blandt visse journalister var der en holdning om, at man ikke måtte give folk det, som de gerne ville have. De skulle have noget, de ikke ville have. Det synes jeg, var en mærkelig holdning. Og omkring 1960 var Danmarks Radio renset for alt, hvad der hed moderne musik, siger sangeren og musikeren Johnny Reimar.

Kultureliten mod folket

Reimar og en række andre Dansktop-stjerner fortæller i en ny tv-serie på DR K, ”Dansktoppen: Hadet og elsket”, hvordan slagermusikken mødte kraftig modstand, især op gennem 1960’erne, hvor det især var den amerikanske jazzmusik, der tordnede ud gennem DR’s kanaler.

Det dårlige vers bliver surrogat, sammenkogt steril dåsemad"

Poul Henningsen

På den ene side stod DR, kultureliten, de kulturradikale, heriblandt Poul Henningsen og manede til mere kvalitet og substans, hvilket de fandt i jazzen. På den modsatte fløj stod folket og krævede retten til en god, let melodi, man kunne synge med på som et sorgløst indspark i en ellers barsk verden med kold krigs-retorik.

Kultureliten forstod ingenting.

Derfor skrev PH en kronik i Politiken, hvor han gjorde opmærksom på, at slagernes sentimentale undertoner var mangel på kvalitet og medførte en risiko for at gøre befolkningen passiv. Han skrev bl.a.:

- Den slags vers fritager forbrugeren for at føle noget ægte. Det dårlige vers bliver surrogat, sammenkogt steril dåsemad, flugt fra følelsernes virkelighed, ryggen til sandheden og livet.

Kultureliten eller ej, så fastholdt de danske slager-musikere som Bjørn Tidmand, Keld Heick og Johnny Reimar retten til at synge en let melodi, trods DR i flere omgange gennem 1960’erne nægtede at spille deres musik. Det gjaldt eksempelvis sangen ”Ensom er jeg” af Bjørn Tidmand.

- Kultureliten følte sig højt hævet over slagermusikken og det, der senere blev til Dansktoppen. Det har aldrig rigtig været fint,” siger musiker Keld Heick.

Reimar og Heick slog igennem

Et vendepunkt kom i forbindelse med opblomstringen af pigtrådsmusikken og den engelsksprogede populærmusik med The Beatles som toneangivende. Trods kulturelitens modstand tog folket og især ungdommen imod de nye toner med begejstring. I Danmark opstod en række Beatles-inspirerede musikgrupper såsom Sir Henry & His Butlers og Defenders, der dog alle sang på engelsk.

Alligevel var vejen banet for de danske slagere, inspireret af Den svenske Svensktoppen, der i 1960’erne havde haft stor succes med svenske slagere. I Danmark begyndte man derfor at kopiere de svenske hits, hvilket Johnny Reimar fik stor succes med på sin sang ”Lille Fregnede Louise,” der i midten af 1960’erne solgte mere end 100.000 eksemplarer.

Keld Heick brød med The Donkeys igennem med sangen ”Ved Landsbyens Gadekær” i 1966

Med fulgte Keld & The Donkeys, ledt an af Keld Heick, der i 1966 brød igennem med sangen ”Ved Landsbyens Gadekær,” der oprindelig var en gammel vise fra 1920’erne, nu omskabt i en ny og moderne 60’er-lyd. Siden strøg nummeret til tops.

- I starten havde vi et mærkeligt forhold til det. Vi kunne ikke finde ud af, hvordan man skulle spille det, men efterhånden kom vi til at synes om det. Vores honorar for at spille steg til det tidobbelte, vi var målløse, overalt hvor vi kom, var der fyldt. Den sang blev en landeplage og en omvæltning for os, siger Keld Heick.

Dansktoppen kopieret fra Sverige

Tiderne skiftede, flere og flere begyndte af synge på dansk, og da Danmarks Radio med den unge radiovært Jørn Hjorting i spidsen i 1968 startede radioprogrammet Dansktoppen, vandt de småborgerlige, Morten Korch-klingende slagere stor udbredelse.

- Jeg havde lagt mærke til den succes, Keld & The Donkeys havde fået med ”Ved Landsbyens Gadekær” samt Bjørn Tidmands ”Lille Sommerfugl.” Derfor tænkte jeg, at der var et stort publikum, som godt ville høre musik på dansk. Jeg havde hørt, at man havde Svensktoppen i Sverige, hvorfor jeg rejste til Stockholm for at finde ud af, hvordan de lavede programmet. Så tog jeg hjem og gik i gang, siger Jørn Hjorting.

Dansktoppen fik radiopremiere i september 1968, hvor 15 danske sange blev præsenteret, hvorefter lytterne kunne stemme. Ind på førstepladsen strøg sangen ”Vi skal gå Hånd i Hånd” med Keld & The Donkeys. Kultureliten var endnu ikke overbevist, heller ikke Danmarks Radio, men de gode lyttertal på mere end 2 mio. lyttere beklagede man sig naturligvis ikke over i DR’s underholdningsafdeling.

- Jeg blev fantastisk glad, stolt og lykkelig over at være nummer ét på den allerførste Dansktop. Det var stort, siger Keld Heick.

’Dansktoppen: Hadet og elsket’ har premiere på DR K, onsdag d. 16 marts kl. 20.30. De tre følgende afsnit vises de følgende uger samme tid.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube