Derfor er et 500 år gammelt blodbad relevant for Danmarks krige i dag

Historiker bag ny bog mener, at Danmark som nutidig krigsførende nation kan lære meget af en voldsom begivenhed, som fandt sted i 1520.

- Hele tiden bruger man historien til at legitimere sine handlinger, siger forfatter Janus Møller Jensen. (© CC/Marines.mil)

I Nyborg har de et helt særligt forhold til kong Christian d. 2.

Han blev nemlig født på Nyborg Slot, og skrev sig ind i historiebøgerne, da han i 1520 henrettede 82 fremtrædende svenskere - en begivenhed der skulle blive kendt som det stockholmske blodbad.

- Han er en af mine favoritkonger, for han tænkte stort, siger historiker Janus Møller Jensen, der sammen med historiker Lars Bisgaard netop har udgivet bogen 'Magt, Menneske og Myte. Christian 2. og kætterprocesserne i Stockholm'.

Han er afdelingsleder på Nyborg Slot og har også været med til at lave udstillinger om kongen, der levede fra 1481 til 1559 - og i øvrigt er den eneste konge, der er født på slottet.

Påvirkede forholdet til Sverige

Blodbadet i Stockholm havde stor indflydelse på både samtidens og eftertidens syn på kongen. Og det har ifølge forfatteren også haft betydning for forholdet mellem Danmark og Sverige.

Skulptur af Christian d. 2. 1530 i Sankt Knuds Kirke i Odense (© CC)

- Helt frem til 1700-tallet refererede man til den begivenhed som en gyldig krigsgrund, siger han og pointerer, at bogen forsøger at beskrive historien på en anden måde end det tidligere er gjort.

- Historikerne har været optaget af at placere skyld, men vores udgangspunkt er anderledes. Vi vil se den her historie fra begge sider. Christian d. 2. fjernede sine modstandere, men han førte jo en retsproces, der skulle fremstille hans motiver som legitime. Det blev selvfølgelig opfattet helt modsat på den anden side. Jeg synes, der er en interessant problemstilling i forholdet mellem magt og ret: Hvem har magten, og hvem definerer retten – og hvad er rigtigt og forkert?

En krigsførende nation kan lære af historien

Det er også derfor Janus Møller Jensen mener, det er lige så vigtigt at se en sag fra to sider i dag som det var for 500 år siden. For udover at fortælle spændende danmarkshistorie, vil han bruge kongens gerning til at vurdere nutidens krigsdeltagelse.

Danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan. (Foto: Lance Cpl. Bryan Nygaard © CC)

- Danmark er igen blevet en krigsførende nation, og vi står i en proces, hvor det hele tiden bliver italesat, at det er de gode, der kæmper imod de onde, og man spørger, hvem, der har startet balladen: Går det tilbage til korstogstiden? Og hvad er der sket i nyere tid? Hele tiden bruger man historien til at legitimere sine handlinger. Det gjorde man også på Christian d. 2.'s tid, og man gjorde det efterfølgende ved at referere til det stockholmske blodbad - men med meget forskellige opfattelser af, hvad det var der foregik.

Bogen tager udgangspunkt i spørgsmålet: Var blodbadet en retfærdig og legitim handling udført af en lovmæssig hersker, eller var det lovløshed? Det kommer an på, hvem der vurderer den dramatiske begivenhed.

Andre begivenheder langt mere blodige

Janus Møller Jensen fortæller, at kongen var den første, der kaldte det et blodbad. Det skete i et brev, han skrev til paven, da han måtte undskylde, at to biskopper også var blevet dræbt. Men i forhold til, hvad der ellers skete i samtiden, var blodbadet ikke værre end så meget andet, der ikke fik samme historiske betydning, fortæller Janus Møller Jensen.

...de smed 200 bagbundne stockholmere i skærgården, så de druknede.

- Hansestaden Lübeck deltog i 1522 i belejringen af Stockholm, og kilderne siger, at de smed 200 bagbundne stockholmere i skærgården, så de druknede. Et massemord, der var mindst dobbelt så stort som blodbadet, siger han og pointerer:

- Den begivenhed er fuldstændig glemt, for den nye svenske konge Gustav Vasa havde brug for at være venner med lübeckerne i sin kamp mod den danske konge. Og for at få ham afsat havde han brug for at fremstille Christian d. 2. som tyran overfor svenskerne, der jo selv havde valgt ham som konge.

"Objektiv ondskab" findes ikke

Historien kan tolkes og forstås på mange måder. I bogen skriver forfatterne, at ”der findes ikke objektiv ondskab.”

...hvis man er fuldstændig overbevist om, at verden ser ud på én måde, så retfærdiggør og legitimerer det også de fleste handlinger.

Janus Møller Jensen, historiker

Janus Møller Jensen beskriver det som et udsagn, der kan vække modstand:

- Jeg ved godt, det er lidt provokerende. Men hvis man er fuldstændig overbevist om, at verden ser ud på én måde, så retfærdiggør og legitimerer det også de fleste handlinger. Og det kan vi så være enige eller uenige i. Men hvis vi ikke forstår den forudsætning, så kan vi heller ikke lære af historien. Derfor er det en relevant problemstilling – og derfor er Christian d. 2. og det stockholmske blodblad relevant i dag.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube