Tema Må der være forskel?

Fattigdom og ulighed var accepteret indtil 1700-tallet

For 400 år siden var økonomisk ulighed opfattet som en del af samfundets orden. Det ændrede moderne oplysningsfilosofi, og i dag er debatten om lønforskelle og formuer kommet for at blive, siger idéhistoriker.

Maleriet "Sat ud" er malet af kunstneren Erik Henningsen i 1892. Under industrialiseringen i 1800-tallet voksede socialrealismen frem i kulturlivet, hvor der kom fokus på fattigdom og elendighed. (Foto: Erik Henningsen © Statens Museum for Kunst)

Skaber økonomisk ulighed vækst, og er man lykkeligere, hvis man får en høj løn? Debatten om økonomisk ulighed er ofte på den danske dagsorden. Men sådan har det ikke altid været.

Faktisk blev økonomisk ulighed stort set ikke italesat før 1700-tallet, selvom den i høj grad eksisterede, fortæller lektor i idéhistorie Christian O. Christiansen fra Aarhus Universitet.

Fokus på ulighed

I Danmark har vi længe været et af verdens mest lige lande. Men dét til trods er der stor forskel på livet som rig eller fattig, og de senere år er uligheden steget.
I et nyt tema ser DR på, hvordan det faktuelt står til med uligheden i Danmark. Motiverer ulighed til at arbejde, og er den nødvendig for at drive et samfund fremad? Eller slukker den håb og skaber polarisering? Følg debatten på #drforskel

Han har taget DR Historie med på eksprestog gennem ulighedens historie.

- Diskussioner om lighed og ulighed opstår på forskellige tidspunkter i historien hos forskellige personer eller grupper, der kæmper hver deres lighedskamp, forklarer Christian O. Christiansen, der blandt andet har forsket i global ulighed og fattigdom.

- I det før-moderne samfund blev ulighed sjældent karakteriseret som et problem i de vestlige samfund, og ofte accepterede man den. Der herskede ikke nogen stærk lighedstanke, fortsætter lektoren.

Ulighed var en del af den naturlige orden

Den gamle græske idé om demokrati og politisk lighed lå i dvale i flere århundreder, mens enevældet dominerede Danmark - en tid hvor handelsmænd begyndte at tjene formuer gennem verdensomspændende handelsaftaler, og hvor bønderne hverken ejede hus eller jord.

(...) den dominerende tanke var, at uligheden var en del af den naturlige orden, som Gud havde skabt.

Christian O. christiansen, idéhistoriker

- Der var utilfredse bønder, der klagede over deres situation, men de refererede ikke til en abstrakt idé om lighed, men ud fra et argument om, at de ville have bedre priser for deres korn, forklarer idéhistorikeren.

Han fortæller, at den dominerende tanke var, at uligheden var en del af den naturlige orden, som Gud havde skabt.

-Det var argumentet for, at ulighed var legitimt, siger han.

Lighedsdebatten får vind i sejlene i 1700-tallet

Først fra midten af 1700-tallet slog ideen og idealet om ulighed igennem. Det skete i takt med, at den industrielle revolution skabte vækst, og den moderne oplysningsfilosofi vandt frem, forklarer Christian O. Christiansen og karakteriserer Oplysningstiden som en eksplosion af lighedskampe.

- Med den økonomiske vækst i Europa steg uligheden, og man begyndte i stigende grad at kunne se, at nogle mennesker blev væsentligt rigere end andre. I Danmark var det først og fremmest bønderne, der trådte ind i lighedskampen, siger lektoren og peger på, at ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 kan ses som et resultat af de nye ideer om lighed.

Videnskab og kultur satte fokus på fattigdom

Så man fik simpelthen øjnene op for, hvordan nogle dele af samfundet også så ud.

christian o. christiansen, idéhistoriker

Lighedstankerne fortsatte med at præge samfundet op igennem 1800-tallet, hvor både ideologier som liberalisme og socialisme vandt indpas, samtidig med at den økonomiske ulighed voksede.

- Industrisamfundet var godt i gang i 1800-tallet, hvor der var et meget begrænset socialt sikkerhedsnet til at samle folk op, forklarer idéhistorikeren og fortsætter:

- Samtidig voksede socialrealismen frem i kulturlivet, og sammen med de fremvoksende socialvidenskaber satte den fokus på elendigheden og fattigdommen hos den industrielle arbejderklasse. Så man fik simpelthen øjnene op for, hvordan nogle dele af samfundet også så ud.

I løbet af 1800-tallet begyndte kunstnerne at sætte fokus på den udbredte fattigdom og elendighed. Den norske maler Christian Krohg levererede en kraftig samfundskritik med sit maleri "Kampen for tilværelsen" fra 1889.

Hvor 1700-tallets lighedskamp var båret af bønderne, så var det arbejderne og den spirende fagbevægelse, der gik forrest i 1800-tallets lighedskamp, og debatten centrerede sig i høj grad omkring økonomiske og sociale vilkår og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Grundloven sikrede offentlig forsørgelse

Som et resultat af lighedskampene i 1800-tallet og en liberal bølge, der skyllede gennem Europa, fik Danmark sin første grundlov i 1849, der blandt andet sikrede retten til offentlig forsørgelse. De første socialsikringslove blev vedtaget i slutningen af samme århundrede, og op gennem 1900-tallet udviklede den danske velfærdsstat sig støt. Gamle lighedskampe fik nyt liv, og nye opstod. I tiden efter Anden Verdenskrig dominerede blandt andet debatten om lige løn mellem mænd og kvinder, hvilket i 1976 resulterede i ligelønsloven.

I samme periode begyndte idealet om økonomisk lighed dog at få konkurrence af genopståede liberalistiske ideer.

Nye liberalistiske tanker legitimerer ulighed

Med neoliberalismens gennembrud i de sidste årtier af det 20. århundrede kan man med en vis ret sige, at den økonomiske ulighed igen bliver legitimeret.

Christian o. christiansen, idéhistoriker

- Med neoliberalismens gennembrud i de sidste årtier af det 20. århundrede kan man med en vis ret sige, at den økonomiske ulighed igen bliver legitimeret. Den betragter ikke ulighed som et problem, men tværtimod som årsag til et dynamisk og rigt samfund, forklarer Christian O. Christiansen.

- På samme tid spiller kommunismen fallit, man bliver åben for mere markedsstyring, globaliseringen sætter velfærdssamfundene under pres, og man accepterer derfor i højere grad uligheden, fortsætter han og peger på, at uligheden i økonomien, ifølge statistikker, ikke kun er kommet for at blive. Også debatten om lønforskelle og formuer har rodfæstet sig i den danske offentlighed.

- Der er en stadig strøm af ny socialvidenskabelig forskning og bøger om ulighed og dets konsekvenser i forhold til kriminalitet, økonomisk vækst, tryghed, uddannelsesniveau og social mobilitet. Det påvirker samfundsdebatten. Billedet er broget og giver derfor anledning til debat igen og igen, slutter idéhistorikeren.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube