Fortidens straffe: Kritiserede kongen og blev forvist til Christiansø i 15 år

Engang sendte vi forbrydere og systemkritikere ud af deres egen by eller sågar landet som en af de mest ultimative straffeformer.

Jacob Jacobsen Dampe var i første omgang blevet dømt til døden, men fik senere kongens benådning og blev i stedet sendt til Christiansø, hvor han endte med at sidde i 15 år.

For mindre end 200 år siden kunne vi i Danmark straffe folk ved at sende dem bort, enten til en anden by, en anden landsdel eller i yderste konsekvens sende dem til et andet land. Landsforvisning var en straf, som forbrydere og systemkritikere blev idømt, hvis de for eksempel havde begået forbrydelser mod staten.

I sin tid var landsforvisningen ikke en sjælden straffeform. En af de mest kendte sager går tilbage til 1820, hvor teologen, kritikeren og prædikeren Jacob Jacobsen Dampe blev forvist fra København til Christiansø i livsvarig fængsel for at have ytret sig kritisk om den enevældige stat og det danske samfund. I sine offentlige taler troede Dampe på folkets suverænitet og en nedkæmpelse af hæren, men i stedet endte Kong Frederik VI med at landsforvise ham til Christiansø.

Mindede om kinesiske tilstande

- Jeg tror, at for et moderne menneske, og hvis man skal forestille sig den politiske situation af, hvad man måtte og ikke måtte, så minder det meget om Kina i dag. Alting fungerede sådan set meget roligt, bare man holdt sig i politisk ro. Man skulle ikke sige noget, der kunne føre til, at nogle begyndte at stille spørgsmålstegn ved enevælden som styreform. Så faldt hammeren, siger forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet, Ditlev Tamm.

DR K ser på straffens rædsler

For 150 år siden fik Danmark sin første samlede straffelov. DR K markerer året over fire onsdage ved at dykke ned i de gruopvækkende, blodige og radbrækkende straffe, der er blevet benyttet igennem tiden og op til i dag.

Fjerde afsnit af 'Straffens rædsler' sendes i aften klokken 20:30 på DR K.

Jacob Jacobsen Dampe var i første omgang blevet dømt til døden, men fik senere kongens benådning og blev i stedet sendt til Christiansø, hvor han endte med at sidde i 15 år.

Landsforvisning som straf kan spores tilbage til Romerrigets tid. I Danmark var denne straffeform særligt udbredt fra 1500- til 1700-tallet, men blev også anvendt tidligere. Forvisning som anvendelse mødte man i første omgang i forbindelse med manddrab, siden systemkritikere. Anvendelsen af forvisning fortsatte et stykke ind i 1800-tallet, men blev her indskrænket og kun anvendt i de værste tilfælde.

Udstødelse af fællesskabet

- Udvisning var en særlig form for straf, der trådte i kraft, når man havde opgivet alt håb. Så kunne man sige: Vi kan ikke længere få dig tilbage på dydens smalle vej, vi kan ikke få dig ind i flokken igen, så derfor udviser vi dig. På den måde var det også en ret voldsom straf, fordi det netop var denne her udstødelse af fællesskabet, siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

For mange af de dømte personer, der blev forvist til et andet sted i landet eller sågar sendt ud af landet, var det ikke uden personlige omkostninger. Ligesom i forbindelse med isolationsfængsling, som Danmark også anvendte på daværende tidspunkt, var forvisningsstraffen forbundet med psykiske lidelser.

- Der er en lang række af hjerneforskningsforsøg, som viser, at det at blive ekskluderet fra en eller anden gruppe, gør ondt på samme måde som det at blive slået. Det er simpelthen de samme hjernecentre, der processerer denne her sociale eksklusion, som processerer fysisk smerte, siger Michael Bang Petersen.

Landsforvisningens ophør

De mentale lidelser som følge af landsforvisningsstraffen fik i 1827 Danmark til at ophæve denne straffeform, hvilket kom Jacob Jacobsen Dampe til gode. Efter 15 år på Christiansø blev han flyttet i forvisning til Bornholm, hvilket gav ham et friere liv, selv om han ikke måtte vende tilbage til København.

I Danmark indså man, at det at forvise dømte personer hørte middelalderen til. Samtidig havde man den opfattelse, at det var upassende at besvære andre landsdele og andre lande med en anden persons forbrydelser og lovovertrædelser.

Ifølge Michael Bang Petersen var det en naturlig reaktion at sende de dømte væk, men samtidig peger han på, at det at blive udstødt af fællesskabet også kan forårsage isolation og død som følge, hvilket ikke er til den dømtes eller samfundets bedste.

- En af de måder vi reagerer på, er jo netop at bringe skam over dem, som gør det. Og netop fordi vi er en social art, hvilket jo betyder, at vi er afhængige af hinanden, så er vi afhængige af, at der er andre, som vil hjælpe os og passe på os. Derfor er det et enormt problem at blive skammet ud af fællesskabet, for vi har brug for fællesskabet for at overleve.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube