Fra klamphugger til familielæge - sådan har den praktiserende læge udviklet sig

Engang udskrev lægen kviksølv på recepter - og der blev røget cigar på hjemmebesøget. Meget har ændret sig siden.

Det var sjældent en rar oplevelse at have besøg af lægen i 1800-tallet. (© CC)

Der er ikke mange ligheder med de læger, der i 1700-tallet kom på hjemmevisit hos den danske adel og det bedre borgerskab, til det vi i dag kender som den praktiserende læge eller ’egen læge’.

For nok fik de praktiserende læger i Danmark deres egen specialuddannelse i 1993, men tilbage i 1700-tallet og starten af 1800-tallet fungerede alle læger i princippet som huslæger og altså en slags praktiserende læger.

Lægerne dengang var nogle klamphuggere

Klaus Larsen, journalist og forfatter

Det fortæller Klaus Larsen, der er journalist og forfatter til flere bøger om medicinhistorie og lægestanden i Danmark.

- Lægerne dengang var nogle klamphuggere og vidste ikke særligt meget om, hvordan kroppen fungerede. Så det var nærmest mere farligt at komme i hænderne på lægen, end at lade naturen gå sin gang, fortsætter Klaus Larsen.

Blodtapning var kur mod næsten alt

Han forklarer, at i en tid hvor bakterier endnu ikke var opdaget og antibiotikaen ikke opfundet, var blodtapninger kuren mod stort set alt, og giftigt kviksølv blev udskrevet på recepter som et middel mod syfilis.

En mand behandles med blodtapning - illusteret af James Gilray i 1804. (© CC)

Dengang fandtes der ingen sygesikring som i dag, og lægen var en privat erhvervsdrivende med patienter, der havde råd til at betale. Derfor var det også i høj grad en relation, der bar præg af, at patienten skulle være glad og tilfreds.

- En vigtig del af lægens arbejde dengang var at lytte, spørge ind og trøste. Så kiggede han måske lidt i halsen på dem, inden han udskrev en recept på et mærkeligt præparat, fortæller Klaus Larsen og referer til filosoffen Voltaires citat “lægekunsten består i at underholde patienten, mens naturen kurerer sygdommen”.

- Og det havde han jo ret i, vurderer forfatteren.

Sygekasseloven baner vejen for familielægen

At lægen lytter til patienten og skaber en relation er stadig centralt i lægens arbejde, mener Anders Beich, der er formand i Dansk Selskab for Almen Medicin, selvom tiden til patienten er udfordret af et stigende antal opgaver:

- Lægen som den personlige rådgiver er en meget gammel rolle. Selv i den over 2.000 år gamle hippokratiske ed (I dag revideret og kaldet lægeløftet, red.) står tillidsforholdet mellem lægen og patienten som noget centralt.

Han peger på, at da Danmark i 1892 får den første sygekasselov, der indførte offentlig støtte til sygekasser, blev den praktiserende læge tilgængelig for flere og flere almindelige danskere.

Operation i 1882. En særlig eksperimentel antibakteriel spray opfundet af skotten Joseph Lister benyttes under operationen. Den skulle senere vise sig at være enormt succesfuld - og dødraterne for opererede patienter faldt markant. (Foto: Wellcome Library © creative commons)

Hvor lægen førhen var kommet til patienterne, begyndte patienterne i slutningen af 1800-tallet at opsøge lægen, som typisk havde konsultation i sin private bolig. I mellemtiden havde lægen fået mere præcise diagnoser og flere behandlingsmuligheder.

Lægerne blev i senere tid markant dygtigere - ikke mindst på grund af god forskning som de kunne støtte sig op ad. Her er det Johannes Fibiger, der i 1927 modtog Nobelprisen i medicin for sine studier af eksperimentelt fremkaldte kræftsvulster hos rotter. (© CC)

- Typisk sad man i lægens dagligstue og ventede på at komme til, for der var ikke nogen tidsbestilling. Lægen var desuden meget fleksibel og kunne blive tilkaldt på alle tider af døgnet, siger Anders Beich, der som formand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, har stor interesse for fagets historie.

...i 1960 blev familielægen tilkaldt på en søndag, selvom han var midt i et parti bridge.

Han fortæller, at ved sin egen fødsel i 1960 blev familielægen tilkaldt på en søndag, selvom han var midt i et parti bridge med byens spidser.

- Jordemoderen vidste, hvor lægen var - også om søndagen. Og det var en familielæge med stort F, siger formanden og forklarer, at op gennem 60’erne og 70’erne rykkede mange læger ud af privaten og ind i selvstændige lægepraksisser.

Erfaren læge: ‘Hyggesnakken’ er et valg

I 2009 blev den praktiserende læge igen tilgængelig i døgndrift, da de fik pligt til at tilbyde deres patienter email-konsultation. En service som danskerne flittigt benytter sig af. I 2013 sendte danskerne sammenlagt over fire millioner mails til deres læger, og det kan mærkes ude i landets praksisser.

- Email-konsultationer en fin service til patienterne, men der kommer så mange mails, at det er blevet en yderligere arbejdsopgave, fortæller praktiserende læge gennem 29 år, Jesper Delholm, der arbejder i en lægepraksis i Asnæs, der har huset læger siden 1873.

Alt i alt er der mindre tid til patienterne.

Jesper Delholm, læge

Og ikke kun mængden af mails og konsultationer har ændret lægens arbejdsdage gennem tiden. Også patienternes problemer har skiftet karakter, fortæller han.

- Langt flere af mine patienter i dag kommer med arbejdsproblemer, stress og psykiske vanskeligheder end før, hvor det var mere ‘klassisk’ behandling af skader og sygdom, siger Jesper Delhom og peger på, at gennem de sidste 20 år er patienterne blevet mere oplyste og kritiske.

I dag er der også mere papirarbejde med at dokumentere utilsigtede hændelser end tidligere, fortæller han og fortsætter:

- Alt i alt er der mindre tid til patienterne. Tidligere brugte jeg helt klart mere tid på at ‘hyggesnakke’ for at få et kendskab til Hr. Jensens historie og liv. I dag er det et mere valg, om jeg kan give plads og tid til at være den slags familielæge.

  • Tre ubehagelige metoder lægen ikke længere bruger
  • Sennepsplasteret
    En masse pulveriseret sort sennep og vand smurt tykt ud på et stykket lærred på patientens hud skulle i gamle dage øge blodgennemstrømningen og dermed trække alskens sygdom ud af kroppen.
  • Den spanske flue
    Den smaragdgrønne og giftige bille blev i 1800-tallet solgt som et elskovsmiddel og desuden brugt i den medicinske verden til behandling af sindssygdom, kroniske kramper, paralytisk tyfus og som forebyggelsesmiddel mod hundegalskab og kighoste. Billen blev også brugt til at fremprovokere blærer på huden, fordi man troede, at væskefyldte blærer var kroppens måde at skille sig af sygdom.
  • Kopsætning
    Kopsætning blev brugt helt til begyndelsen af 1900-tallet til behandlingen af blandt andet smerter, søvnbesvær og lungebetændelse. Lægen anbragten en opvarmet, cirka fem centimeter stor metal- eller glaskop på patientens hud for gennem et undertryk at øge blodgennemstrømning. Kopsætning blev ofte efterfulgt af blodtapning.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube