Her sniger fortiden sig ind i fremtidens byer

En brutal byggeudvikling i 60’erne og 70’erne gik ud over flere historiske bygninger og områder. Her er tre fascinerende projekter, som vil genskabe fortiden.

Drenge leger i Ladegårdsåen i København i år ca. 1910, der nu ligger under Åboulevarden. Forslaget om at genåbne åen er ét ud af tre projekter, der vil reetablere historiske områder eller bygninger. (© www.danskebilleder.dk)

Har man befundet sig i nogle af Danmarks største byer i de seneste 10 år, har man næppe undgået at lægge mærke til de mange byggeprojekter, der har været en fast del af bybilledet.

Overalt skyder nye bygninger, broer og rekreative områder frem – og blandt de mange nye tiltag findes flere projekter, der griber tilbage i tiden.

Man fandt ud af, at den bystruktur, man havde lavet, ødelagde byen. Vejen lå som et åbent sår, og det prøver man nu at hele

Annemarie LunD, Arkitektens Landskabredaktion

Og det er ikke uden grund, at fortidens indtræden på den arkitektoniske scene er populær blandt borgerne, forklarer Annemarie Lund, ansvarshavende redaktør på magasinet Arkitektens landskabsredaktion.

- Det er attraktivt for en by, at have arkitektur og bydele fra forskellige epoker. Man kan se på, hvor vi selv søger hen, når vi er ude at rejse. Så tager vi tit til byer, der har krogede vejnet og stor forskellighed i kvartererne så som London, Rom og Paris, siger hun.

Fremtidens by byder da også på elementer fra både 15-, 18- og 1900-tallet. Med tre nye projekter bliver både København og Odense beriget med elementer fra fortiden.

Superarkitekts tidlige arbejde genopstår

Arne Jacobsens grundtegninger af de to boder ved Enghaveparken, hvor man dengang kunne købe henholdsvis is og frugt. (© Københavns Stadsarkiv)

Ved Enghaveparken på Vesterbro kunne københavnerne i godt 40 år købe is og frugt ved to boder, der flankerede indgangen til parken. Men i 1970 blev de revet ned og aldrig erstattet af nyt byggeri.

Først for nylig kom det frem, at de to boder sammen en musiktribune, to læskure og indgangspartierne til parken alle var tegnet af den nu verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen. Oplysningerne kom frem i forbindelse med en undersøgelse af parken, som i de kommende år skal revitaliseres og fornyes.

Når de to nye boder står færdigt, er der planer om, at de skal huse både en café og et bibliotek. (© Tredje Natur / COWI / Platant)

Her viste det sig, at den unge arkitekt arbejdede i Stadsarkitektens Direktorat fra 1927 til 1929, hvor han tegnede de to boder. De udgør altså noget af hans tidligste arbejde.

Derfor er det nu besluttet, at de to boder med støtte fra Realdania skal genopføres efter originaltegningerne, så de endnu engang kan pryde indgangen og sætte deres præg på den københavnske byhistorie.

Fra motorgade til ny bymidte

Thomas B. Thriges Gade år 1971. (© Odense Stadsarkiv)

Et andet projekt, der griber tilbage i historien, er omlægningen af den firesporede motorgade Thomas B. Thriges Gade i Odense.

I 1962 tog vejarbejderne det første spadestik til en stor motorgade, der skulle skære lige igennem Odense midtby og gøre det lettere at køre direkte til byen. Men det tog dog ikke længere end 20 år, før et enstemmigt byråd fastslog, at den udskældte Thomas B. Thriges Gade var en skamplet på byen.

- Man fandt ud af, at den bystruktur, man havde lavet, ødelagde byen. Vejen lå som et åbent sår, og det prøver man nu at hele, siger Annemarie Lund.

Fremtidens bymidte i Odense. Her ses blandt andet planerne for den nye apotekerhave. (© Entasis)

I 2014 lukkede man derfor gaden og satte gang i projektet om at restaurere bymidten og lave gaden om til blandt andet et indkøbsstrøg.

Et af elementerne i den nye plan er også at reetablere apotekerhaven Lotzes Have, som skal søge stor inspiration fra den oprindelige udformning. Derudover kan odenseanerne også se frem til en letbane - nutidens pendant til sporvognen.

Vil genskabe gammel å

Ladegårdsåen år ca. 1900. Åen løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge sø. (© www.danskebilleder.dk)

En anden trafikeret vej har også gjort sig bemærket og skabt debat. I skrivende stund har 19.545 personer skrevet under på, at de ønsker Åboulevarden, der løber mellem bydelene Frederiksberg og Nørrebro, nedlagt og den gamle Ladegaardså åbnet.

Før man begyndte at rørlægge åen tilbage i 1896, tjente den som en del af Københavns vandforsyning. Den leverede ikke kun drikkevand, men også vand til de gamle volde, der fungerede som Københavns forsvar. Men da åen med tiden blev en del af kloaksystemet, valgte man af sanitære årsager at rørlægge den.

Hvis Ladegårdsåen bliver genåbnet, skal den ikke blot lette trafikken i området, men også fungere som skybrudssikring. (© Miljøpunkt Nørrebro / Helle Rye Westphal og Kamilla Aggerlund)

I dag løber en af hovedstadens største trafikårer over Ladegaardsåen, men hvis det lykkes at få åen genåbnet, bliver bilisterne forvist til tunneler under jorden, så københavnerne i stedet kan nyde godt af de grønne omgivelser.

En konsekvens af de travle 60’ere

At to af projekterne involverer store motortrafikveje, som, dengang de blev bygget, ryddede store områder med flere års historie, er ingen tilfældighed.

Hvornår står det færdigt?
  • Projektet om genåbning af Ladegaardsåen i København er endnu ikke vedtaget i byrådet. Dog er Københavns Teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, venligt stemt overfor forslaget, som også er bakket op af Radikale Venstre.
  • Arne Jacobsens Boder forventes at stå færdige i 2018. En af boderne skal lægge hus til en socialøkonomisk café.
  • Thomas B. Thriges Gades forvandling vil stå på frem til år 2020. Når gaden står færdig vil den huse nye kvarterer, en have, en letbane og en torvehal.

Leder af Dansk Center for Byhistorie, Mikkel Thelle, fortæller, hvordan modernismen begynder at slå igennem i arkitekturen i 60’erne, og hvordan den bygger på et ideal om, at alt skal bygges op fra bunden.

På det her tidspunkt var tankegangen, at der skulle noget helt nyt til og at de gamle historiske byer var en hæmsko for den bevægelighed og komfort, man skulle have, fortæller han.

Med udviklingen af nye byggetekniker og asfalt bliver det muligt at bygge i stor skala og med det følger en række store byggeprojekter i blandt andet København. Ofte på bekostning af ældre og mere historisk byggeri.

Når vi ser tilbage på det, kan byggeudviklingen gennem 60’erne og ind i 70’erne godt virke brutal. Men dengang handlede det om, at modernisere byen og gøre livet lettere for det voksende antal biltrafikkanter, fortæller historikeren.

Det var også i denne tid, at de to grønne boder tegnet af Arne Jacobsen måtte lade livet. En skæbne, de nok ikke havde mødt den dag i dag, mener Annemarie Lund.

- Jeg oplever i høj grad, at der er en del mennesker i dag, der synes, at vi ikke skal pille for meget ved byen. At man skal lade de gode steder være, siger hun.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube