Historiker: Derfor skal vi fortsat forske i Holocaust

Jo mere vi ved om Holocaust, jo lettere kan vi genkende fremtidige optakter til folkedrab, lyder det fra historiker Claus Bundgaard Christensen, på dagen hvor vi mindes ofrene for det historiske folkemord.

Over seks millioner jøder blev dræbt før og under anden verdenskrig som en konsekvens af den nazistiske "Endlösung". Laszlo Bernath overlevede sit ophold i koncentrationslejren Auschwitz, men samtlige familiemedlemmer på billedet blev dræbt i lejren. Ifølge historiker Claus Bundgård Poulsen kan viden om Holocaust være med til at forebygge folkedrab i fremtiden. (Foto: laszlo Balogh © Scanpix)

I dag markerer FN international Holocaust-mindedag. Og der er god grund til at mindes netop Holocaust. For der er intet andet folkedrab i menneskets historie, der kan sidestilles med det de europæiske jøder var udsat for under anden verdenskrig.

Sådan lyder der fra forsker og historiker ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. Han er medforfatter på bogen "Waffen SS" som blandt andet undersøger de tyske elitekorps krigsforbrydelser og deltagelse i folkedrab under anden verdenskrig.

Den 27. januar

FN har markeret international Holocaust-mindedag siden 2005.

I Danmark markeres dagen som ’Auschwitz-dag’, flere steder i landet.

- Holocaust er det mest moderne folkedrab vi har haft. Vi har ikke før eller siden set et folkedrab der havde det omfang, systematik eller industrielle karakter, som Holocaust havde, fortæller Claus Bundgård Christensen.

Han mener, at viden om Holocaust er nødvendig for at forstå strukturerne bag folkedrab, og at den viden i sidste ende kan være med til at forebygge fremtidige folkedrab.

"Hvis vi kender folkedrabenes strukturer og mekanismer kan det internationale samfund reagere hurtigere."

Historiker Claus Bundgård Christensen

- Vi må desværre se i øjnene, at der er risiko for, at vi også i fremtiden vil komme til at se folkedrab. Eller at vi i hvert fald kommer til at se optakten til dem. Hvis vi kender folkedrabenes strukturer og mekanismer kan det internationale samfund reagere hurtigere.

Han forklarer, at selvom der er blevet forsket i Holocaust siden afslutningen på anden verdenskrig, er der områder, der stadig ikke er så udforskede som man måske skulle tro.

Lille viden om gerningsmændene

- Der er stadig mange sorte huller i vores viden om Holocaust. Det gælder for eksempel vores viden om de gerningsmænd, som var lavest i hierarkiet og som stod på jorden og udførte drabene, lyder det fra Claus Bundgård Christensen.

Danske forskningsværker om Holocaust:

"En skole i vold", Therkel Stræde og Dennis Larsen (2014)

"Waffen-SS", Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen, og Peter Scharff Smith (2015)

"Dansk viden 1941-1945 om Holocaust", Palle Andersen (2010)

"Holocaust og civilsamfundets reaktion", Cecilie Banke, Anders Jerichow (red.) (2013)

Han forklarer, at selvom vi aldrig får et totalbillede af gerningsmændene, blandt andet fordi de selv ødelagde bevismateriale da krigens afslutning nærmede sig, så har vi i de sidste årtier fået et langt mere nuanceret og komplekst billede af, hvem gerningsmændene var.

- Vi er ved at få et mere helt billede af gerningsmændene og af hvor mange, som egentlig var involverede i Holocaust. Det er meget mere komplekst end man tidligere har troet, fortæller han.

Netop forskningen om gerningsmændene er væsentlig ifølge forskeren, fordi studierne blandt andet kan hjælpe med til at forstå gerningsmændenes psykologi.

- Den viden kan også være nyttig efter folkedrabene, hvor gerningsmændene skal findes og retsforfølges, afslutter Claus Bundgård Christensen.

FN har markeret den 27. januar som international Holocaust-mindedag siden 2005. I Danmark er dagen betegnet som Auschwitzdag.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube