Historiker rydder op i myterne om berømt dansk adelsmand

Herluf Trolle har fast plads i det danske heltegalleri. Men netop idag, hvor det er 500 år siden han blev født, kaster en bog nyt blik på Trolle, der faktisk ikke var den lærde søhelt, vi normalt kender ham som.

Sebastian Olden-Jørgensen rydder op i myterne om den berømte adelsmand i sin nye bog 'Herluf Trolle – adelsmand, kriger og skolestifter' (© Roberto Fortuna)

Sebastian Olden-Jørgensen er historiker, og klar i mælet, når han siger:

- Herluf Trolle var ikke en søhelt.

Det har mange ellers lært, når de har læst om Danmark i 1500-tallet. Århundredet, der her i landet forbindes med reformationen, og hvor Trolle blev født den 14. januar 1516.

Herluf Trolle

Adelsmand født i 1516.

Gift med Birgitte Gøye.

Stifter af Herluftsholm Skole.

Han blev admiral, rigsråd og adelsmand, og sammen med sin hustru, Birgitte Gøye, stiftede han Herlufsholm Skole. Han døde som en mægtig mand af de sår, han fik i et slag mod svenskerne.

Men søhelt var han ikke, og hvis nogle mener, at han var lærd, stemmer det heller ikke overens med det billede, Sebastian Olden-Jørgensen trækker frem i sin nye bog Herluf Trolle – adelsmand, kriger og skolestifter.

Herluf Trolle stiftede Herlufsholm skole, en kostskole hvor blandt andre Prins Nikolai har gået. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Heltemyten voksede og voksede

Til gengæld var han så meget andet, og det gør ham til en spændende person. Hvad Trolle i virkeligheden var, vil Sebastian Olden-Jørgensen gerne fortælle, men først en forklaring på, hvorfor der er skabt så mange forkerte billeder af Herluf Trolle.

Det hele begynder med teologen Niels Hemmingsen, der talte, da Trolle blev begravet:

" Idealbilledet af Herluf Trolle kommer fra Niels Hemmingsens ligprædiken, hvor Trolle bliver beskrevet som den ideelle kristne adelsmand"

Historiker Sebastian Olden-Jørgensen

- Idealbilledet af Herluf Trolle kommer fra Niels Hemmingsens ligprædiken, hvor Trolle bliver beskrevet som den ideelle kristne adelsmand. Han er from, god mod sine folk og de fattige og omsorgsfuld overfor kirke og skole. Og ikke mindst har han et forbilledligt familieliv.

På den grundlag blev der i de følgende århundrede broderet videre på heltemyten. Senere forfattere kunne nemlig ikke bruge billedet af den kristne adelsmand til så meget, så i 1600- og 1700-tallet blev beskrivelsen udvidet med historierne om, at Trolle var både lærd og historisk interesseret. I 1800-tallet blev han hyldet som en fremsynet militærstrategisk helt, fortæller Olden-Jørgensen og følger op med forklaringen:

- På det tidspunkt er Danmark en småstat og man har brug for historierne om militær storhed i fortiden.

Han var lidt skydegal

De mange idealbilleder af Trolle har fået lov til at leve lystigt videre helt frem til i dag, og i sin bog tager Olden-Jørgensen livet af dem alle. Det er der en god grund til:

"Ingen kan tage det personlige mod fra ham, men rollen som militærstrategisk fornyer og en søkriger på linje med Lord Nielson og Niels Juel holder ingen steder. Han var tværtimod lidt skydegal"

Historiker Sebastian Olden-Jørgensen

- Idealbillederne er helt igennem usande. Ingen kan tage det personlige mod fra ham, men rollen som militærstrategisk fornyer og en søkriger på linje med Lord Nielson og Niels Juel holder ingen steder. Han var tværtimod lidt skydegal og kendte kun én taktik: Nemlig lige på og hårdt. Hvis man synes, det er skønt, er han selvfølgelig en helt, men så findes der mange helte.

På samme måde er der ikke grundlag for billedet af Trolle som lærd. Den tolkningen beror på fejltolkninger af tekster fra 1500-tallet. Den tyske, store reformator Philipp Melanchthon skrev fortaler til bøger, i dem omtalte han Trolle:

- Det har man set som et udtryk for en brevveksling mellem Trolle og Melanchthon, og troet, at de var gode venner. Det blev til, at Trolle havde kontakt med hele det intellektuelle europæiske liv og han var lærd. Men det er altså historien om den ene fjer, der bliver til fem høns. For der findes ikke andre vidnesbyrd om, at han var lærd. Han havde gået i skole og kunne latin til husbehov.

Herlufsholm ligger i Næstved. Her flages der ved kostskolens 450 jubilæum i 2015. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Han var en god chef

Olden-Jørgensen fortæller videre, at den tyske reformator havde politiske og strategiske grunde til at skrive som han gjorde, men intet handler om, at han havde en nær lærd ven i Trolle.

Sådan punkterer historikeren den ene historie efter den anden om Herluf Trolle og for så vidt også hans hustru, Birgitte Gøye. Men hvis der ikke er nogen klog søhelt tilbage, hvorfor så gøre så meget ud af en mand, der blev født for 500 år siden.

For Sebastian Olden-Jørgensen er der tre grunde til at interessere sig for den gamle dansker. Han stiftede Herluftsholm Skole, der stadig eksisterer og, med historikerens ord:

- tydeligvis ikke er på vej ud på historiens overskudslager.

Yderligere tilhører Trolle den første generation efter reformationen, og kan give et godt indtryk af i Danmark og i adelsvældet i 1500-tallet, Og så var han, udover en omsorgsfuld ægtemand med humoristisk sans, en god chef:

"Det kan godt lyde en anelse kedeligt, at jeg siger, at han var en god chef, der dyrkede anerkende ledelse, men man skal bare have oplevet én dårlig chef, så synes man ikke, det er spor trivielt, vel?"

Historiker Sebastian Olden-Jørgensen

- Det kan godt lyde en anelse kedeligt, at jeg siger, at han var en god chef, der dyrkede anerkende ledelse, men man skal bare have oplevet én dårlig chef, så synes man ikke, det er spor trivielt, vel?, spørger Olden-Jørgensen og fortsætter:

- Der er så nok lidt mere smæk i at sige, at hvis man lader være med at fokusere på det der med søhelt, som han altså ikke var, så kan man faktisk godt se, at han havde sans for logistik, forsyninger, efterretning og betydningen af informationer. Både dem, man får og skaffer sig, og dem, man forhindrer fjenden i at få. På den måde er der en række punkter, hvor den rigtige og ægte Herluf Trolle egentlig kan sige almindelige mennesker meget mere end søhelten på piedestalen kan, slutter Sebastian Olden-Jørgensen, hvis bog om Trolle udkommer på den gode chefs 500 års jubilæum, den 14. Januar.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube