Historiker: Tusindvis af piger blev stemplet som 'tyskertøser' efter krigen

Antallet af de såkaldte ’tyskerpiger’, som havde et forhold til tyske soldater, er blevet nedtonet gennem årtier, for at støtte fortællingen om Danmark som en modstandsnation, fortæller historiker.

En måde at straffe kvinder, der var kærester med tyske soldater under besættelsen, var blandt andet ved at klippe al deres hår af under diverse klippeaktioner. Det var for mange kvinder dybt traumatiserende og yderst skamfuldt, fortæller Merete Just, der har skrevet bogen ’Tyskernes piger’. (© Frihedsmuseet)

De er blevet kaldt uintelligente, grimme, billige og sinker. Deres børn er blevet omtalt som drageyngel, der er inficeret med nazistisk blod.

Sådan er kvinder, der var kærester med tyske soldater under besættelsen, blevet fremstillet igen og igen i film, skønlitteratur og skolernes historieundervisning.

Historier om kærlighed, skam og hån

I dokumentarserien ’Min mor var tyskertøs’ fortæller otte børn af tyske soldater og danske kvinder deres mødres historie. Historier om kærlighed, skam og hån.

Serien bliver sendt på DR K kl. 20.30 den 28. september, 5. oktober, 12. oktober og 19. oktober.

Det fortæller Anette Warring, professor i historie på Roskilde Universitet, som også medvirker i tv-dokumentaren ’Tyskertøser’, som har premiere på DR K i aften.

Tyskerpigerne var skurkene

Anette Warring pointerer, at synet på kvinderne først mange årtier senere er blevet nuanceret. I tiden efter krigen havde kvinder nemlig en vigtig rolle at spille som skurk.

- Stort set fra den første dag, hvor Danmark igen var frit, blev alting pludseligt meget sort og hvidt. Det lykkedes at skabe en selvopfattelse og en altdominerende fortælling om, at flertallet af danskerne havde arbejdet imod den tyske besættelsesmagt, og det kun var få danskere, der havde stået uden for det fællesskab, siger professoren der har skrevet en ph.d. om netop de piger og kvinder, der var sammen med de tyske soldater.

Der findes ingen officiel registrering af tyskerpigerne, men på baggrund af sin forskning vurderer Anette Warring, at der højst sandsynligt er tale om 40-50.000 kvinder – muligvis flere. Et tal, der skurrer mod opfattelsen af et helt folk, der var fælles om modstanden mod tyskerne.

"Min far var en tysk soldat og min mor en dansk pige. Man sagde om dem at min mor var en foragtelig tøjte og min far en gemen forbryder," fortæller Inge i dokumentarserien "Min mor var tyskertøs".

Som i enhver anden historie var der i fortællingen om Danmark som modstandsnation brug for både helte og skurke. Det store, nationale fællesskab indtog rollen som helten, der handlede rigtigt, mens stikkerne, nazisterne, de Østfrontsfrivillige og tyskerpigerne spillede rollen som skurkene.

De stod uden for fællesskabet og repræsenterede alt det, resten af danskerne ikke var. Det pointerer Anette Warring i sin ph.d.-afhandling.

- For at kunne forklare hvorfor der var nogen, der ikke handlede ligesom os andre, måtte de jo være unormale, og så begyndte man at betragte dem som dumme, grimme og lette på tråden, siger hun.

Danmark med på det vindende hold

Da de tyske soldater havde overgivet sig og var begyndt at traske mod grænsen, var en ny kamp allerede i gang med at blive udkæmpet i Danmark.

Det var en kamp om, hvem der skulle have magten over Danmark. De folkevalgte politikere havde samarbejdet med besættelsesmagten – dem, der nu havde tabt krigen – helt indtil slutningen af august 1943, så kunne de bare sådan uden videre genindtage Rigsdagen? Eller skulle det i stedet være de modige modstandsfolk som havde kæmpet mod tyskerne, der nu skulle lede landet – på trods af, at de ingen politisk erfaring havde?

Det lykkedes at skabe en selvopfattelse og en altdominerende fortælling om, at flertallet af danskerne havde arbejdet imod den tyske besættelsesmagt.

Annette Warring

For både politikere og modstandsbevægelse var det vigtigt, hvad der blev fortalt om det besatte Danmark efter krigen. Og selvom de sloges om magten, smeltede deres interesserer sammen her: De ønskede begge, at Danmark skulle huskes som en modstandsnation.

Samarbejdspolitikken var det beskyttende skjold

For politikerne gjaldt det om at stille samarbejdspolitikken i det bedst mulige lys. Både over for danskerne, som politikerne håbede ville stemme på dem igen, og over for det internationale samfund.

- I fortællingen havde politikerne udgjort skjoldet, som havde givet modstandskampen de bedste betingelser for at udvikle sig. Og den udlægning havde politikerne stor interesse i, fordi den var grundlaget for, at de kunne rehabilitere sig i en verden, hvor det nu stod klart, hvem der havde holdt med den sejrende part, de allierede, og hvem der ikke havde, forklarer Anette Warring.

Modstandskamp eller terrorisme?

Idéen om, at samarbejdspolitikken skulle have hjulpet frihedskampen, var modstandsbevægelsen ikke enig i. Men også de havde en interesse i, at Danmark efterfølgende skulle huskes som modstandsnation, og derfor hjalp de alligevel fortællingen på vej ved at overdrive modstandsviljen i befolkningen, siger Anette Warring.

Efter befrielsen bliver omkring 5000 kvinder interneret, fordi de er tyskerpiger. (Foto: Douglas © sCANPIX)

- I Danmark var der en regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt frem til august 1943, så modstandsbevægelsen agerede jo imod en lovlig valgt regerings politik. Det plejer vi at kalde terrorisme. For at give deres modstandskamp legitimitet efter krigen, havde de interesse i at sige, at folkets mandat var med dem. Og det mandat kom til udtryk i, at der var en stor modstandsvilje i befolkningen.

Også den almindelige dansker efter krigen kunne nikke genkendende til fortællingen om Danmark som modstandsnation, pointerer hun:

- Alle mennesker har brug for at leve sig ind i det, der er den rette, stærke norm. Og jeg tror slet ikke, vi i dag kan forestille os, hvor massiv fortællingen var om, hvad der havde været det rigtige at gøre under besættelsen.

Franks mor og far møder hinanden på Bornholm. De bliver dybt forelskede, får Franks storebror og gifter sig. Senere tager Franks mor med hans far til Tyskland, hvor Frank bliver født. Men da den russiske hær nærmer sig, må hun flygte tilbage til Bornholm. Hun rejser videre til Sjælland og stifter ny familie. Sine to sønner efterlader hun på Bornholm. (© privat foto)

- Og så er det klart, at selvom man ikke havde ydet aktiv modstand, så kunne det, at man havde knyttet hånden i lommen, når en tysker gik forbi, pludselig blive transformeret til, at man havde støttet modstandsbevægelsen. Sådanne handlinger fik storhed gennem fortællingen om, at vi alle sammen aktivt eller passivt bidrog til, at Hitler-Tyskland faldt, uddyber hun.

Puttede vat i ørerne når hun skulle klippes

Tyskerpigerne blev i årene efter krigen mindet om deres rolle som skurk, hver gang fortællingen om den brede, danske modstand blev genfortalt.

For nogle gav det så voldsomme sår, at de aldrig kom sig over det.

Merete Just har skrevet bogen ’Tyskernes piger’ om de danske piger og kvinder, der var sammen med tyskere under besættelsen på Skive-egnen. Hun har mødt flere, der gennem hele deres liv var plaget af oplevelserne under besættelsen.

Andre tyskerpiger kom i resten af deres liv kun sammen med kvinder, som havde samme, skamfulde fortid.

- En af kvinderne blev klippet af modstandsbevægelsen i Frederiksgade i Skive så sent som den 9. maj 1945. Det har været en helt forfærdelig oplevelse for hende, som har traumatiseret hende og givet hende voldsomme mareridt, siger forfatteren og fortsætter:

- Fra det øjeblik hvor hun blev klippet, gik hun aldrig til frisør igen. Resten af sit liv klippede hun det selv på den måde, at hun samlede det i en hestehale, puttede vat i ørerne, fandt køkkensaksen frem og klippede håret af i ét hug. Det var det samme, når børnene skulle klippe julepynt – så røg vattet i ørerne. Hun kunne ikke klare lyden af en saks.

Andre tyskerpiger kom i resten af deres liv kun sammen med kvinder, som havde samme, skamfulde fortid. Og ganske ofte hemmeligholdte tyskerpigerne deres fortid, så ingen, heller ikke deres egne børn, fik sandheden at vide. Sådanne hemmeligheder er både Anette Warring og Merete Just ofte stødt på, når de har talt med tyskerpiger.

- Det er klart, at når fortællingen om Danmark som en modstandsnation blev genfortalt massivt i bøger, i blade, i taler og i mindekultur, fik man som tyskerpige hele tiden rippet op i de traumatiske fortællinger, og man blev hele tiden mindet om, at man havde opført sig forkert. At man havde stået på den forkerte side, siger Anette Warring.

  • Det anslås, at der var omkring 50.000 tyskerpiger i Danmark under besættelsen.
  • 5.500 børn er blevet registreret med en tysk far, men undersøgelser har vist, at tallet nærmere er 10.000.

Kilder: ”Tyskerpiger. Under besættelse og retsopgør” af Anette Warring, ”Tyskernes piger” af Merete Just, ”Bornholm besat” af Jesper Gaarskjær, ”Horeunger og hellidage” af Arne Øland, ”Under tvang” af Helge Hagemann, Rigsarkivet samt private breve og faderskabssager.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube