I dansktoppens guldalder bestemte én mand det hele

I begyndelsen af 1970’erne var Dansktoppen et fast og integreret radioprogram i det danske musiklandskab - men det var ikke altid let at få sin musik i programmet.

”I branchen var det velkendt, at den DR-jury, der sad og bestemte de her grammofonpladers succes, i virkeligheden kun var én mand ved navn Jørn Hjorting" fortæller Johnny Reimar. (Foto: Per Pejstrup © Scanpix)

Dansktoppens tidlige begyndelsen i slutningen af 1960’erne var præget af en kulturkamp mellem den kulturelle elite og de Dansktop-syngende pionerer som Johnny Reimar og Keld Heick.

Danmark Radio, jazzmusikerne og kultureliten afviste de lette slagere, mens folket krævede retten til en god melodi, de kunne synge med på.

Kampen om slagermusikken faldt ud til folkets fordel, da Danmarks Radio i 1968 lancerede radioprogrammet Dansktoppen med radioværten Jørn Hjorting ved mikrofonen. Herfra var der ingen vej tilbage, hver lørdag spillede Dansktoppen derudad til tonerne af Birthe Kjær, Ulla Pia, Reimar, Heick og de andre slager-stjerner.

- Der var altid nogle, der var kritiske over for genren, indimellem også med rette, men Dansktoppen viste sig hurtigt at få et stort publikum, og den fik en meget stor betydning for branchen, siger musiker Johnny Reimar.

Sange, man ikke skulle fordybe sig i

I begyndelsen af 1970’erne var Dansktoppen et fast og integreret radioprogram i det danske musiklandskab, og helt frem til i dag har genren overlevet, hvilket en ny tv-serie på DR K, Dansktoppen: Hadet og elsket, sætter fokus på.

Dansktoppens guldalder i 1970’erne bød på en række kendte slagerhits af blandt andre Birthe Kjær med sangen Cassatchok og Arrivederci Franz og Ulla Pia med Flower Power Tøj, og alle gjorde de sig bestræbelser på at ramme dén folkelige melodi, der ville sende dem ind på førstepladsen. Sange, der undveg de ubehagelige og kedelige ting ved livet og i stedet underholdte. De skulle forlyste, ikke sætte dybsindige tanker i gang.

- Det var ikke sange, man skulle fordybe sig i. De var stemningsskabende og spredte glæde. Når vi var ude at optræde, var folk glade i låget og sang med. Folk kendte sangene, siger Birthe Kjær.

Dansktoppens enorme betydning

En ting var at finde den populære tone, der satte sig fast i folkets hukommelse. Hvad endnu vigtigere var at sammensætte en sang, der kunne gøre sig på Dansktoppen og som faldt i dommerjuryens smag.

- Man prøvede jo at lave sine plader sådan, at de passede til Dansktoppen, fordi den havde så stor en betydning. Mange af pladerne blev lavet specielt til det formål, nemlig lanceringen, siger Johnny Reimar.

Selv om både Danmarks Radio og slagermusikken oplevede stor succes med den nye hitliste, var der interne uenigheder og kampe om, hvordan de enkelte sange blev udvalgt. Hver lørdag havde Dansktoppen omkring to millioner lyttere, og havde derfor en enorm indvirkning på, hvilke plader der blev købt i pladebutikkerne.

Udvælgelsen foregik således, at tre ansatte i DR’s Underholdningsafdeling lyttede til de plader, der var kommet ind i ugens løb, hvorefter de udvalgte tre sange, som Jørn Hjorting præsenterede i programmet. Derudover bad DR 300 faste lyttere om at udvælge de resterende numre. Men ifølge Johnny Reimar forløb udvælgelsen ikke altid retfærdigt.

Jørn Hjorting havde magten

- I branchen var det velkendt, at den DR-jury, der sad og bestemte de her grammofonpladers succes, i virkeligheden kun var én mand ved navn Jørn Hjorting. Indimellem valgte han eksempelvis at vende pladen om og spille nogle andre sange end de store succeser, den magt havde han.

En kritik, som Jørn Hjorting ikke altid kunne tage seriøst.

- Jeg blev beskyldt for at være den store diktator, der nærmest styrede alt, hvad der hed populær underholdning dengang. Sådan var det ikke, jeg bestemte jo ikke, hvad selskaberne skulle indspille, det gjorde jeg ikke. Men selvfølgelig kom jeg med nogle anbefalinger, der indimellem blev fulgt, siger Jørn Hjorting.

Johnny Reimar husker især en episode, hvor Jørn Hjorting og DR nægtede at spille hans siden så kendte hit, ”Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat.” Reimar endte i stedet med at synge sangen i fjernsynet, hvorefter den opnåede landeplage-status.

”Så gik der inflation i den”

Radioprogrammet Dansktoppen sendte fra 1968 til 1976. Trods idéen var at spille sorgløse, ukritiske sange, sneg der sig med årene flere samfundskritiske tekster ind, herunder melodierne Prøv At Se Det Hele Fra Den Lyse Side af Keld Heick og Bliv Væk Fra Vores Kvarter af Peter Belli.

Dansktoppen forblev dog i de lunefulde stemningsmelodier – noget, der i sidste ende førte til programmets lukning.

Ifølge flere af Dansktop-stjernerne, heriblandt Johnny Reimar, lukkede radioprogrammet ganske enkelt, fordi genren ikke udviklede sig, alle gik efter at skabe et hit, der kunne gøre sig på Dansktoppen, hvilket bremsede udviklingen.

- Dansktoppen startede med de bedste hensigter, den kom godt fra start, blev en kæmpe succes og var med til at udklække de store talenter og lancere en masse dejlig musik. Men så gik der inflation i den, siger Johnny Reimar.

Onsdag den 23. april sender DR K kl. 20.30 det andet program i serien Dansktoppen: Hadet og elsket.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube