Kikset øksehug blev enden på offentlige henrettelser i Danmark

For præcis 150 år siden besluttede man at beholde dødsstraffen i Danmark. Men en særligt uheldig episode kom til at markere enden på de offentlige henrettelser herhjemme.

Kun få år efter dødsstraffen bevares ved lov, i Straffeloven af 1866, forekommer den sidste offentlige henrettelse i Danmark. Anders Sjællænders blodige henrettelse blev nemlig en skandale.

For 150 år siden fik vi vores første samlede straffelov i Danmark. Men selvom resten af Europa her i 1866 vaklede i støtten til dødstraf, valgte Danmark at bevare den i den nye lov.

Men man udfører relativt få dødsstraffe i tiden efter 1866, og en særligt uheldig begivenhed markerer enden på de offentlige henrettelser i Danmark.

En tidlig novembermorgen i 1882 blev en mark lidt uden for Nakskov på Lolland omdannet til en blodig henrettelsesplads.

Dødsstraf i Danmark

Straffeloven fra 1866 tillod dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten.

Anders Sjællænders henrettelse i 1882 blev den sidste offentlige henrettelse i Danmark

Den sidste der blev henrettet i fredstid, efter straffeloven fra 1866, var Jens Nielsen i 1892.

Den 15. april 1930 blev dødsstraf afskaffet i den borgerlige straffelov. Dødsstraf blev bibeholdt i den militære straffelov indtil 1978.

Efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse.

Den 20. juli 1950 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den allersidste i Danmark.

Den 29-årige Anders Sjællænder var blevet dømt skyldig i et grufuldt rovmord på en mand, der blev fundet med hovedet knust og hjernemassen hængende ud.

Mistanken faldt hurtigt på Anders Sjællænder, der blev set sammen med den afdøde inden drabet.

Bødlen gled i mudret

Men henrettelsen af Anders Sjællænder kommer ikke til at foregå som planlagt:

- Et af de store problemer ved henrettelser var jo, at det var et menneske der foretog den, og at det kunne gå galt. Og da Anders Sjællænder skulle henrettes i 1882, var det længe siden, man sidst havde prøvet det, forklarer Tyge Krogh, arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet.

Anders Sjællænderbliver lagt på blokken, og hans hals bliver spændt fast i jernbøjler. Over ham står skarpretter Jens Seistrup. I fem år har han været kongens bøddel.

Men lige som han lader øksen falde, glider Seistrup. Han misser Anders Sjællænders’ hals og rammer i stedet skulderen.

Journalisten Svend Fleuron skrev efterfølgende i sin avis, at man hørte en ”ynkelig jamren fra det sårede slagteoffer”.

Først efter at øksen er hugget i Anders Sjællænder tre gange, triller hovedet ned på jorden.

Kikset henrettelse fik konsekvenser

I flere aviser kan man senere læse, at adskillige blandt publikum besvimer ved den blodige henrettelse.

DR K ser på straffens rædsler

For 150 år siden fik Danmark sin første samlede straffelov. DR K markerer året over fire onsdage ved at dykke ned i de gruopvækkende, blodige og radbrækkende straffe, der er blevet benyttet igennem tiden og op til i dag.

Fjerde afsnit af 'Straffens rædsler' sendes i aften klokken 20:30 på DR K.

Hele forestillingen fik konsekvenser for, hvordan man så på dødstraffen:

- Da bødlen ikke lykkedes med at hugge hovedet af, men måtte bruge hele tre slag, vakte det et enormt røre og var med til at udstille dødsstraffen og sætte spørgsmål ved, om vi i grunden overhovedet skulle have dødsstraf på dagsordenen, slutter Tyge Krogh.

I avisen Morgenbladet skrev en anden journalist: ”Hvis det, der er foregået ikke er oprørende nok til, at det i Danmark for fremtiden er en umulighed at henrette med øksen, opgiver jeg at tro på, at jeg nogenlunde kan dømme om, hvad der i et civiliseret Land kan døjes af rædsler.”

Samme aften indkaldes der til flere protestmøder mod dødsstraffen, og Anders Sjællænders henrettelse bliver den sidste offentlige i Danmark.

En tidlig novembermorgen i 1882 blev en mark lidt uden for Nakskov på Lolland omdannet til en blodig henrettelsesplads.

Opslået af DR Nyheder på 10. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube