Kønsforsker om Lili Elbe: Hun blev en historisk kastebold

”The Danish Girl” skildrer den transkønnede dansker Lili Elbe og hendes kamp for at komme til rette som kvinde i 1920’erne, men kampen har i lige så høj grad været om hendes eftermæle, mener kønsforsker.

'En figur, som er blevet en kastebold og er blevet taget til indtægt af mange forskellige diskurser. Så når du spørger, hvor hun selv er henne i det, er det næsten umuligt at finde ud af', fortæller Tobias Raun. Fotoet er fra udstillingen med malerinden Gerda Wegener (Lili Elbes kone) på Museet Arken i Ishøj januar 2016. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Da Einar Wegener lod sig portrættere som en kvinde i begyndelsen af 1900-tallet, fik hans kone, Gerda, mærkbar succes med sine malerier. Wegener-parrets leg med flydende seksualitet og køn skabte furore i tidens bornerte København, men blev samtidig Einar Wegeners katalysator til rent fysisk at skifte køn.

Officielt som den første i verden.

Transformationen fra Einar Wegener til Lili Elbe er historisk blevet læst som en tragedie: en kvinde fanget i en mands krop. Men hvad drev egentlig den vejlensiske kunstmaler til operationsbordet i 1930 – og var der i det hele taget tale om en identitetskonflikt?

-Det er det, mange i dag er interesseret i, men som vi ikke bare lige kan få et svar på, siger Tobias Raun, adjunkt i kommunikation på Roskilde Universitet med speciale i køn og medier.

-Det svar, ”The Danish Girl” giver, er virkelig et fiktionaliseret svar, da det er baseret på en roman, og der ikke er nogen historiske kilder som sådan, fortæller han.

Konflikt som plotdrive

En kilde, mange refererer til, hedder ”Fra Mand til Kvinde: Lili Elbes Bekendelser” og er udgivet på dansk efter Elbes død i 1931. Ifølge Tobias Raun er bogen dog problematisk som selvbiografi.

-Der er flere forfattere på, og man mener også, at Loulou Lassen, en dansk journalist, som har interviewet Lili Elbe, i høj grad har været med til at præge bogen og den måde, historien er forløbet på. At maleren Einar og kvinden Lili Elbe ligesom er to forskellige personer, der ikke er kommensurable og kæmper en dødelig kamp. Det er noget, der ligger i den her selvbiografi, der har karakter som en roman, og som bliver et plotdrive et eller andet sted, siger kønsforskeren.

Eller også var Lili Elbe et produkt af Einar og Gerda Wegeners fantasi, et kunstnerisk eksperiment, mener lektor i dansk litteratur på Syddansk Universitet Dag Heede, der er ekspert i trans-kvindens biografi.

-Lili var Gerda og Einars fælles barn, hvis man kan sige det på den måde. Einar hjælper Gerda i hendes portrætmalerier, og det bliver så fødslen til den her Lili-figur, som altså er en skikkelse, der har levet i Einar og Gerda Wegeners ægteskab, fortæller han.

Fra machosoldat til blond skønhed

I ph.d.-afhandlingen ”Wie Lili zu einem richtigen Mädchen wurde” (”Hvordan Lili blev til en rigtig pige”, red.) kigger den tyske forsker Sabine Meyer på receptionen og mediekonstruktionen af Lili Elbe.

-Det trækker lange tråde i repræsentationen af transkønnethed, at det er portrætteret som en kamp, fortæller Tobias Raun med henvisning til afhandlingen, der netop er udkommet som bog. Men også, at det er blevet tænkt som en radikal transformation fra én ting til noget andet.

Det bestyrker dagbladet Daily News i 1952 med sensationshistorien ”EX-GI BECOMES BLONDE BEAUTY” – om amerikaneren Christine Jorgensen, en anden prominent trans-kvinde i 1950’erne, der havde fået foretaget en vellykket kønsskifteoperation på en klinik i Danmark.

-Tanken er, at der går en soldat ind, og så kommer der en blond skønhed ud, siger Tobias Raun, der også påpeger, at trans-personer igennem det tyvende århundrede er blevet opfattet som spaltede eller sindslidende.

-Vi har en masse skildringer af trans-kvinden op igennem historien som en afsporet person, og på den måde bliver transkønnethed forbundet med en populær, kulturel forestilling om, hvad skizofreni er. Det bliver en patologisering af den transkønnede, når kampen udelukkende placeres i den transkønnedes psyke, i stedet for at den kamp udspiller sig i hvert fald – hvis ikke først og fremmest – som et mellemværende med en omverden, som jo ofte på ingen måde bakker op, siger forskeren.

Lili Elbe blev en historisk kastebold

Modsat Christine Jorgensen får Lili Elbe kun et kort liv som kønsopereret. Hun dør 13. september 1931, 48 år gammel og bare et år efter de første kønskorrigerende operationer af dr. Magnus Hirschfeld i Berlin. Skal man tro biografien ”Fra Mand til Kvinde. Lili Elbes Bekendelser”, ønskede Elbe inderligt, men naivt at stifte familie med børn og fik som det sidste indopereret en livmoder på en såkaldt Frauenklinik i Dresden.

-Om den sidste operation siger hun, at det i høj grad handler om, at lægen har lovet hende, at hun kan få et lille barn. Der er virkelig mange kameler, der skal sluges i ”Fra Mand til Kvinde”, vi kan ikke rigtig tro på den, konkluderer litteraturhistoriker Dag Heede.

Upåagtet biografiens lidt kuriøse fremstilling, så har Lili Elbe været deprimeret over sin kropslige begrænsning, altså over ikke at være genkendelig for omverdenen som kvinde, mener Tobias Raun.

-Det smitter selvfølgelig også af indadtil, det er klart. Idet kropslige ændringer synes umulige, så bliver der en dissonans, siger han og supplerer.

-Det er noget andet at været transkønnet i dag, end det f.eks. var i 20’erne. Især på Lili Elbes tid har det – og sådan har det været ret langt op i historien – været ret sparsomt med, hvad man har kunnet finde af litteratur om, hvad man gjorde, hvis man havde de her tanker, og hvad det var for nogle medicinske og kirurgiske muligheder, man kunne opsøge. De transkønnede har været underlagt lægers og psykologers autoritet og forgodtbefindende, så at sige. Det er dem, som har haft den helt store definitionsmagt, og der har ikke været så meget udveksling de transkønnede imellem.

Operation var en hyldest til lægevidenskaben

Og netop lægeverdenen gjorde effektiv brug af Lili Elbe i årene omkring hendes kønsoperationer, bekræfter tidens danske aviser.

-Nogle af de artikler, jeg har læst tilbage fra Politiken om Lili Elbe, er meget det her: nej, hvor er det mærkeligt og forunderligt at se, hvad lægevidenskaben kan. Det er en hyldest til lægevidenskaben, hvor de hylder sig selv og har en interesse i at markere et skel – et før og et efter – fordi det understøtter deres position som nogle mirakelmagere, der kan gøre det umulige, fortæller Tobias Raun om figuren Lili Elbe.

-En figur, som er blevet en kastebold og er blevet taget til indtægt af mange forskellige diskurser. Så når du spørger, hvor hun selv er henne i det, er det næsten umuligt at finde ud af. Hendes tanker og tanker om sig selv er heller ikke uberørte af den tid, hun lever i, afslutter kønsforskeren med en enkelt tilføjelse.

-Så det er ikke den virkelige Lili, vi får at se i ”The Danish Girl”.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube