Kvindernes kampdag: Her er 6 af kvindekampens vigtigste mænd

Stærke kvinder fejres i dag verden over. Men ikke kun kvinder var vigtige for kvindekampen, påpeger historiker.

Både forfatteren Ludvig Holberg og politikeren Anker Jørgensen har gjort store ting for kvindekampen, påpeger historiker Jytte Larsen. (Foto: Søren Ditlevsen (grafik) © CC)

En lang række danske mænd har gennem historien haft stor positiv betydning for kvinders rettigheder.

- Danske mænd har faktisk spillet en meget stor rolle for dansk ligestilling, siger ekspert i dansk ligestillingshistorie Jytte Larsen til DR Historie.

Hun står bag bogen ’Dansk ligestillingshistorie – også andre hensyn’, som udkom i 2015 – og som blandt andet beskæftiger sig med mænds rolle i kvindekampen.

I anledning af kvindernes internationale kampdag nævner Jytte Larsen her seks mænd, som alle på hver deres måde har haft enorm betydning for kvindekampen.

1. Forfatter mente, at mænd var bange for kvinder

Ludvig Holberg. (© creative commons)


I 1700-tallet begyndte forfatteren Ludvig Holberg (1684-1754) at argumentere for kvinders rettigheder. Eksempelvis mente han, at de både skulle have ret til at studere og arbejde – nogle yderst kontroversielle standpunkter på det tidspunkt.

- Han skal klart med på listen, siger Jytte Larsen og fortsætter:

- Han sagde blandt andet direkte, at den eneste grund til, at ligestillingen var skæv, var, at mænd simpelthen var rystende bange for at blive udkonkurreret af kvinder.

I mange af hans værker kan man desuden tydeligt se hans progressive holdning til kvinder. I romanen 'Niels Klims underjordiske Rejse' lod han eksempelvis kvinderne i det utopiske land Potu besidde fuld ligeret med mændene.

- Han er helt på den ligestillingslinje, som blev mere og mere populær senere hen, pointerer Jytte Larsen.

2. Minister fik dårlig samvittighed

Ditlev Gothard Monrad. Maleri af Constantin Hansen, 1846. (© CC)


Da minister D. G. Monrad (1811-1887) sammen med kollegaen Orla Lehmann var med til at skrive og gennemføre den danske grundlov i 1849, fik kvinderne ikke valgret i samme ombæring – og det nagede de to politikere.

- De havde simpelthen så rasende dårlig samvittighed over, at det ikke kom med. De vidste, at der i Europa var stor debat om netop dette emne – og at vindene blæste i kvindernes retning, siger Jytte Larsen.

De to var en del af den første generation af politikere, som gjorde kvinderne og kvinders rettigheder til en mærkesag. Allerede i 1857 starter de en ligestillingslovgivning, hvor ugifte kvinder blandt andet får lov til at arbejde og får lige arveret.

- I den forbindelse siger de simpelthen åbenlyst, at ’de har gjort kvinderne uret’ og at nu skal der rettes op på det. De erklærer, at deres mål er et ligestillet samfund. Så de to var politisk set virkelig vigtige for kvindekampen og ligestillingspolitikken.

3. mandlig politiker var med til at starte kvindebevægelse

Frederik Bajer. (© sCANPIX)


I 1871 stiftede forfatteren og politikeren Frederik Bajer (1837-1922) Dansk Kvindesamfund sammen med sin hustru Mathilde Bajer.

Foreningen spillede og spiller i dag stadig en central rolle i kvinde- og ligestillingsspørgsmål.

- Sammen med sin hustru spillede han en meget stor rolle i kvindebevægelsens opblomstring, siger Jytte Larsen om politikeren, der fik gennemført en lov, der i dag er kendt som Bajer-loven.

Den gav gifte kvinder rådighed over, hvad de tjente ved at arbejde. Han fremsatte desuden flere gange også forslag om valgret til kvinder.

4. Partistifter tog kvinders parti

Louis Pio. (© creative commons)


Socaildemokratiets grundlægger Louis Pio (1841-1894) er også med på listen.

I juni 1876 blev partiets første partikongres gennemført, hvor partiprogrammet blandt andet krævede valgret til kvinder og moderne sociale reformer.

- Han var meget fokuseret på ligestilling – og en vigtig person i denne sammenhæng, siger Jytte Larsen og pointerer:

- Socialdemokratierne stillede som det første parti også krav om lige og almindelig valgret i Danmark. Det var også det første parti, der fra starten havde kvindelige medlemmer - og endda en kvinde i ledelsen.

5. Statsminister lod hustruen arbejde

Carl Theodor Zahle. (© creative commons)


Stifteren af Det Radikale Venstre og senere statsminister, Carl T. H. Zahle (1866-1946) var statsminister i den regering, som gennemførte grundloven.

- Han var gift med en rigsdagsstenografen (Skrev referater af taler, møder o. lign., red.) Mathilde Trier, som blev ved med at arbejde - også længe efter han var blevet statsminister. Og det var virkelig noget, der vakte opsigt - også internationalt, fortæller Jytte Larsen og pointerer:

- Det var et meget stærkt signal at sende.

Hun kalder ham en af ”kvindesagskvindernes sønner” og tilføjer, at flere i hans generation på dette tidspunkt begyndte at leve markant mere ligestillet.

6. Skabte forløberen til ligestillingsministeriet

Anker Jørgensen i 1975. (© sCANPIX)


- Han fortjener at blive nævnt, fordi han gennemtrumfede, at vi skulle have ligestillingsrådet, siger Jytte Larsen om den i dag 93-årige tidligere statsminister og udenrigsminister.

Ligestillingsrådet var det første statsministerielle råd, der skulle arbejde med ligestillingslovgivning - en slags forløberen til, at området fik sit eget ministerium og sin egen minister, pointerer Jytte Larsen.

Rådet blev etableret i 1975 og lovfæstet i 1978 - men forud var gået en omfattende debat.

- Der havde egentlig været rimelig konsensus omkring ligestillingspolitikken, men så kom Fremskridtspartiet ind dog satte en helt ny tone og trak de andre borgerlige partier til højre ligestillingspolitisk, så de ikke ville være med til at oprette rådet, siger Jytte Larsen.

Men Anker Jørgensen gennemtrumfede det alligevel administrativt.

Han fik senere en pris af Dansk Kvindesamfund blandt andet netop derfor.

2016: Det vrimler med mænd i kvindekampen

Det er dog sværere at svare på, hvilken aktiv politiker eller aktivist, der i dag skulle med på listen, mener Jytte Larsen:

- Det kan man slet ikke sige. Fra 90’erne og frem blev det jo næsten mainstream at gå ind for ligestilling. I dag kan man jo nærmest ikke sparke sig frem for mandlige feminister.

  • Kort om Kvindernes internationale kampdag
  • Stiftet i København i 1910.
  • Fra 1921 har kampdagen været fejret den 8. marts.
  • Indtil 1915 var det danske fokus at opnå stemme- og valgret til kvinder.
  • I 1970’erne gjorde Rødstrømpebevægelsen kampdagen populær igen.
  • I dag omhandler kampdagen ikke kun om juridisk ligestilling mellem kønnene, men også om emner som for eksempel prostitution, sexisme og kønsroller.

    Kilde: Denstoredanske.dk og Danmarkshistorien.dk

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube