Ny dansk forskning: 1300-tallets sko var langt sundere end nutidens

Gennem historien har vores sko skadet vores fødder mere og mere. Det mener sko-arkæolog, som også langer hårdt ud efter løbesko-producenterne.

Den lille børnestøvle fra 1300-tallet har haft en tynd sål og godt med plads til foden. Sådan så skoene også ud til voksne - og den slags sko har fødderne rigtig godt af. (Foto: Vivi Lena Andersen © Vivi Lena Andersen)

Fødder, der gynger faretruende rundt på gaderne i København, mast ned i stiletter med blyantstynde hæle.

Folk, der sætter sig på bænkene ved Søerne for at holde pause under en gåtur, fordi skoene begynder at gnave.

Løbere, der bevæger sig fremad med en skjult humpen, mens de forsøger at ignorere smerten, der bider bag deres ankelbind.

Fodproblemer er udbredte i dag. Og det er i mange tilfælde vores egen skyld. Problemet sidder nemlig bundet fast om vores fødder, og har gjort det i hundredevis af år. Vi kan bare ikke se det selv.

Det mener arkæolog og museumsinspektør Vivi Lena Andersen, der siden 2003 har forsket i skoens historie – og netop har forsvaret sin Ph.d-afhandling om emnet.

Skønhedsidealer gjorde ondt

Vivi Lena Andersens afhandling har undersøgt københavnske sko fra 1300 til 1800 ud fra 7.205 sko og skostumper, der blev gravet frem af jorddybet, blandt andet i forbindelse med metrobyggerierne.

Dameskoen her fra 1600tallet har indespærret en fod, som ikke har haft det godt i den. I siden af skoen er der snittet hul i læderet for at give plads til en knyst. (Foto: Vivi Lena Andersen © Vivi Lena Andersen)


Og skoudviklingen ser ikke godt ud – i hvert fald ikke for fødderne.

- Jo længere op i tiden, vi kommer, jo flere lidelser kommer der. Det begynder især omkring år 1600 og frem, og så stiger det ellers derfra, lyder en af forskerens konklusioner.

Skønhedsidealerne omkring år 1600 gjorde det heller ikke nemt for de københavnske fødder.

Renæssancen var begyndt i Danmark, og perioden krævede symmetri over hele linjen – også i folks sko, der omkring år 1600 var identiske til højre og venstre fod.

- Kombinationen af en høj hæl, en spids snude, idealet om en lille og kort fod, plus det symmetriske ideal, altså hvor du ikke har en sko, der er tilpasset den fod, du stikker ned i den.

- Det er den cocktail, der gør, at skaden bliver så stor, siger hun.

Selvom de symmetriske sko fra Renæssancen ikke var behagelige at gå med, havde det sine fordele, at skoene var ens. Så kunne ejeren bytte om på dem, hvis de blev for slidte i den ene side, som det er tilfældet med denne sål. (Foto: Vivi Lena Andersen © Vivi Lena Andersen)


Skoene dengang var ikke rare at klemme sig ned i. For at få plads til knyster, hammertæer og lignende skavanker valgte mange at skære huller i de små sko for at få lidt ekstra plads.

Middelaldersko er bedst for fødderne

Den slags problemer havde man ikke i 13- og 1400-tallets København. Skoene var meget sundere for fødderne – også langt sundere, end de er i dag.

Dengang bestod skoen af en sål og en overdel af læder, som blev syet sammen og vendt på vrangen som en pude. Så var de ellers klar til at tage på.

Ejeren til denne herresko fra 1600-tallet har sidst kapituleret over for skoens æstetiske helhed. Overlæderet er skåret op hele vejen ned på midten for at lette presset på foden. (Foto: Vivi Lena Andersen © Vivi Lena Andersen)


- Der var ikke mange millimeter mellem fod og underlag. Og det gjorde, at skoen lod den naturlige fod blive brugt og udfoldet bedst muligt.

- Samtidig lignede den grundlæggende form på en middelaldersko den almindelige fod rimelig godt, siger hun.

Og det er afgjort det sundeste, fortsætter hun. For fra naturens hånd er vi slet ikke designet til at have sko på.

Så længe at mennesket er akklimatiseret det klima, vedkommende lever i, har man basalt set ikke brug for skoen.

VIVI LENA ANDERSEN, SKOFORSKER OG ARKÆOLOG VED KØBENHAVNS MUSEUM

Nogle forskere peger endda på, at vi begyndte med at tage sko på for tusindvis af år siden, fordi det var flot og behageligt – ikke fordi det var nødvendigt for overlevelsen.

- Der har været og er kulturer, som har levet med bare fødder på trods af ekstreme kuldegrader, og de klarede sig uden. Det vil sige, at så længe at mennesket er akklimatiseret det klima, vedkommende lever i, har man basalt set ikke brug for skoen.

- Så er vi mere ude i, at skoen eksisterer på grund af komfort og æstetik, siger hun.

Vores kultur er problemet

Mange ting er blevet ændret til det bedre i skobranchen, siden de symmetriske sko var det sidste nye i 1600-tallet.

Men de høje hæle klikker stadig rundt på gaderne i København hver eneste dag. Og det på trods af, at vi egentlig godt ved, det ikke er sundt, siger Vivi Lena Andersen.

- Den er jo bare så stor en del af vores kultur, at vi nærmest ikke kan se det anderledes, siger hun.

En ond cirkel

Et eksempel inden for skoindustrien i dag, hvor skoen også skader i stedet for kun at beskytte, er inden for løbesko-branchen, forklarer Vivi Lena Andersen.

- Det er så ekstremt. Virksomhederne går ind og siger: Nu har vi skabt en sko, som lige præcis er god for de skader, som du har – så køb dén.

Skosålerne fra middelalderen var formet efter foden, hvilket gjorde dem meget sundere at gå med.


Så gør løberne det, men så får de bare nogle andre skader. Og så finder virksomhederne på noget nyt, siger hun og tilføjer:

- Det er den cyklus, der kører hele tiden. Man forsøger at reparere på noget, uden rigtig at tænke over, hvad der egentlig forårsagede skaden oprindeligt – og mon ikke det var den første løbesko, der gjorde det.

”Askepot-syndrom”

Ifølge forskeren er gode sko bare ikke så højt oppe på vores ønskeliste i dag, fordi vi synes, de er for dyre.

Det er vores form for Cinderella Syndrome. Vi skader vores fødder ved at presse dem ned i sko, de virkelig ikke burde være i.

Vivi Lena Andersen, skoforsker og arkæolog ved københavns museum

Hun nævner som eksempel en håndskomager, hun har arbejdet sammen med under sin forskning. Han kunne ikke leve af kun at lave sko i sit værksted, der er tilpasset kundens fødder.

- Den måde, han kunne tjene penge på, var ved at lave indlæg til folk, der skulle bruge dem på grund af de skader, de havde pådraget sig ved at bære forkerte sko.

- Det er jo skørt. Det er vores form for Cinderella Syndrome.Vi skader vores fødder ved at presse dem ned i sko, de virkelig ikke burde være i, siger hun.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube