P1 Eftermiddags Alternative Kulturkanon

12 måneder, 12 begreber, 48 værker til P1 Eftermiddags Alternative Kulturkanon. Lytterne vælger 12 værker, eksperterne resten.

Døren står åben, når Karen Secher og Tore Leifer blander samfund og kultur med undren og nysgerrighed i to timers direkte radio. (Foto: Lars E Andreasen © Type 1)

På P1 Eftermiddag er vi ikke blege for at sætte spot på det, der er godt i kunsten og kulturen, og derfor lancerer vi vores egen udgave af en kanon.

Lyt med hver mandag
Mandage i 2016 kl 14-16 på P1 vil vores lyttere få serveret et værk i kanonen. Værkerne er udvalgt af vores 14-personers ekspertpanel, men nogle værker skal også udvælges af vores lyttere.

Også design computerspil og arkitektur

Panelet består af 14 personer, for vi har eksperter til mange forskellige områder af kulturen. Udover de normale 'discipliner' som litteratur, film, musik og teater, har vi også eksperter på design, arkitektur, ballet, opera, tegneserier, computerspil m.fl.

Vores kanon er alternativ på flere måder:

  • Vi sætter begreber og følelser som omdrejningspunkterne i kanonen. Det er altså ikke altid de bedste værker, men de værker der bedst matcher månedens begreb. I januar består kanonen således af værker, der på glimrende vis belyser 'Kærlighed'.
  • Vi åbner for kulturens mangeartethed i de værker, der inddrages. Så i vores kanon vil klassisk litteratur stå side om side med arkitektur og tegneserier.
  • Vi inviterer jer, vores lyttere, til at bidrage med forslag til kanonen og vælge et værk om måneden.

Vores eksperter har peget på værker, I kan stemme på, men I kan også selv foreslå flere værker til afstemningen. Husk, at en lille begrundelse og f.eks. et link til lyd/billede af værket altid fremmer sagen.

P1 Eftermiddags Alternative Kulturkanon

Januar: Kærlighed

Februar: Bitterhed

Marts: Krig

April: religion

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube