Professor: Vores velfærd hviler på det dumme svin

Grisen har altid spillet en stor rolle, og måske er det derfor, den stadig kan skabe stor debat.

Koen har vi først og fremmest for at kunne malke den, og hesten rider vi på. Men grisen derimod er dømt til at dø i vores kultur, siger Johs. Nørregaard Frandsen. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Der skal være svinekød på menuen i Randers’ kommunale institutioner. Det står fast efter en ophidset debat i Randers’ byrådssal i aftes, og det har efterfølgende medført en lige så ophedet debat på sociale medier.

Men hvad er det med os danskere og grisen? Jo, svinet har altid spillet en stor rolle herhjemme:

- Man kan faktisk sige, at hele Danmarks velfærd hviler på det dumme svin, siger Johs. Nørregaard Frandsen, der er litteraturforsker og leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, til P1 Eftermiddag.

- Med industrialiseringen i 1870'erne kommer der andelsmejerier og slagterier, og så får vi svin, der batter. De her svin bliver grundlaget for dansk landbrugs succes, siger han.

Griseslagtning går igen i litteraturen

Johs. Nørregaard Frandsen er i øjeblikket i gang med at lave en bog om svinet, og han mener, at man nærmest kan fortælle hele Danmarks kulturhistorie gennem dyret. Fx sørgede grisen Særimner for rigeligt mad til gudernes i den nordiske mytologi. Og op igennem tiden finder man ofte omtale af grisen i dansk litteratur. Professoren har således fundet 50 bøger fra så forskellige forfattere som Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Henrik Pontoppidan og Anne Marie Løn, hvor griseslagtning bliver omtalt.

Hør indslaget

Hør interviewet med Johs. Nørregaard Frandsen i P1 Eftermiddag.

- Det skyldes nok, at hvis man var født på landet, så var griseslagtning det mest dramatiske, man kendte. Det handlede virkelig om liv, død, skrig og blod, siger han.

Også i sproget har grisen fundet indpas med vendinger som "dit dumme svin," "man skal ikke kaste perler efter svin," og "din so."

De fleste "svine-udtryk" er altså ret nedladende, og det er jo pudsigt, eftersom grisen er så vigtig for os, og i bund og grund ligner mennesket:

- Grisen er nøgen ligesom os. Den har blå eller grå øjne som mange af os også har. Muskel- og kødstrukturen ligner også meget den, man finder hos en voksen mand. Så måske er det for at skabe afstand til vores "fætter," at vi behandler den på den måde, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Randers byråd har vedtaget, at ”dansk madkultur skal være en del af de kommunale institutioner”.Pædagogernes og forældrenes landsorganisationer raser over politikernes beslutning. Hvad mener du?

Opslået af DR Nyheder på 19. januar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube