Sådan går du på skattejagt med metaldetektor

GUIDE: Amatørarkæologer med en metaldetektor står bag mange af de fund fra fortiden, som museerne forsker i og udstiller. Se her, hvordan du selv kommer i gang.

Den erfarne amatørarkæolog Kim Lund-Hansen hjælper dig med sine bedste råd til at komme godt i gang med at gå på skattejagt med metaldetektor. (Foto: Henning Lund-Hansen)

At finde skatte og spor fra fortiden er ikke længere forbeholdt museumsansatte med lange uddannelser.

Amatørarkæologen Dennis Fabricius Holm fra Østfyn har efter blot et par måneder med metaldetektor netop fundet en Jesusfigur fra 900-tallet.

Du kan også finde spor efter de mennesker, der levede her før os, måske endda deres tabte og nedgravede skatte.

Her hjælper den erfarne amatørarkæolog Kim Lund-Hansen dig med sine bedste råd til at komme godt i gang. Han har selv gennemsøgt marker med en metaldetektor i tyve år.

Dette udstyr har du brug for

  • Metaldetektor. En god koster nogle tusinde, så måske du skal starte med at leje en for at se, om det er en hobby for dig.
  • Graveredskab. En speciel, lille feltspade eller bare en almindelig havespade.
  • Pin pointer. En minidetektor på størrelse med en skruetrækker. Fundet kan være svært at se i mudderet, og pin pointeren bipper det meget præcist frem til dig.
  • Gps. Meget vigtig, for hvis du finder danefæ, vil museerne have en præcis position på fundet. Gps på mobilen er acceptabelt, men en håndholdt gps er mere præcis.
  • Fundposer. Det er små, gennemsigtige poser og en tusch, så du kan notere data om fundet på posen. Nogle lokale museer forærer fundposer væk.
  • Ekstra batterier til gps og detektor.
  • Plastskeer. De hvide engangsskeer til at markere på marken, hvor du har fundet tingene. Det giver overblik over, hvor en eventuel boplads er og hvor tæt fundene, for eksempel mønter, ligger.
  • Praktisk, varmt tøj. Efterår, vinter og forår er detektorsæson, og det bliver koldt!

Før du tager af sted med metaldetektoren

  • Find et godt sted at lede:
  • Dit lokale museum har muligvis oplysninger om området, for eksempel registreringer af, hvor der tidligere er fundet genstande.
  • Gå i lokalarkivet og kig efter gamle beretninger om arkæologiske fund fra skolelærere og præster. Tidligere var det almindeligt, at de registrerede blandt andet gravhøje. Kulturstyrelsen har en side, hvor du kan se tidligere fund i dit område.
  • Satellitkort kan afsløre tegn i markerne, for eksempel mørkere områder, som har omrids af et hus. Kornet gror ofte højere og kraftigere dér på grund af ekstra gødning fra dyr og mennesker, som har boet der engang.
  • Gamle fosfatkort er kort, hvor man kan se fosfatværdier på marker. Høje tal indikerer tidligere beboelse, fordi affald fra mennesker og dyr giver høje udslag i fosfat.
  • Er du ude på en nypløjet mark, så kig efter områder med meget mørk jord (som ikke skyldes vandpytter). Det kan indikere, at der har ligget et hus eller en boplads - jorden er mørkere p.g.a. affald fra dyr og mennesker.
  • Mennesker har ofte boet tæt på vandløb, åer og søer. Er du ved kysten, er et højdedrag 2-3 km fra kysten også et oplagt sted at lede, for der har man kunnet holde øje med fjender på havet.
  • Find endnu mere om gode steder hos amatørarkæologen Allan Faurskov.
  • Du skal altid spørge om lov: Du skal spørge lodsejeren om lov til at gå med metaldetektor på vedkommendes mark, skov m.m., og der er specielle regler for fortidsminder. Mere om det hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Det gør du med det, du finder

  • Put det i en fundpose, tag en gps-position og skriv dato, sted og position på posen. Rens ikke fundet af for jord med fingrene eller andet! Der kan være forgyldninger på, som tager skade, og du må heller ikke vaske fundet. Her er råd fra en konservator om, hvordan du skal behandle fundet.
  • Hvis du finder en skat, som Kim Lund-Hansen gjorde, så ring til det lokale museum med det samme, så tager de over. Du må endelig ikke selv grave en intakt skat op. Så ødelægger du data, som museet og arkæologerne skal bruge.
  • Hvis du tror, du har fundet danefæ, skal du også kontakte museet straks. På Nationalmuseets side kan du læse mere om hvad der kan være danefæ og hvad du gør, hvis du finder danefæ.
  • Hvis du finder skrald, for eksempel sølvpapir, plastic og jern, så tag det med til en skraldespand. Det er go' stil.
  • Et godt forhold til lodsejerne er vigtigt, for uden dem - ingen hobby. Vis dem for eksempel dit fund. De plejer at være meget interesserede i, hvad der bliver fundet på deres jorde.
  • God fornøjelse!

Det er faktisk amatør-arkæologer, der står bag mange af de fund, som museerne forsker i og udstiller. Så hvad med at bruge påskeferien på at grave efter fortiden?

Posted by DR Nyheder on Saturday, March 19, 2016

Amatørarkæologer bipper læssevis af skatte frem fra jorden med en metaldetektor. Kribler det også i dine fingre? Vi har...

Opslået af DR Historie på 19. marts 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube