Snaps til påskefrokosten? Danskerne har skålet i den klare væske i 500 år

Det er forbindelsen til historien, som vi holder af, når vi drikker snaps, lyder det fra forsker.

De glade festdeltagere på maleriet har sikkert drukket både øl og brændevin. Maleriet 'Et Bondegilde på Hedeboegnene' er malet af Julius Exner omkring 1855.

Brændevin, akvavit eller snaps. Kært barn har mange navne.

Netop i disse dage sætter mange danskere snaps på bordet, og for mange udgør snapsen en ligeså uundværlig del af påskefrokosten som sild og fedt.

Og det er ikke tilfældigt, at det netop er snapsen, der kommer på bordet i forbindelse med de traditionsrige påskefrokoster.

Ifølge Caroline Nyvang, der er forsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek, har vi nemlig en tendens til, i forbindelse med traditioner, at drikke og spise de ting, som vi oplever har en særlig historisk forankring.

Det er forbindelsen til historien, som vi holder af, når vi sætter snaps på bordet.

Caroline nyvang, forsker ved dansk folkemindesamling

- Det er forbindelsen til historien, som vi holder af, når vi sætter snaps på bordet, fortæller hun.

Og historie er der masser af, når det kommer til snaps. For i over 500 år har beboerne i Nordeuropa drukket sig fulde i drikken, der også betegnes som brændevin.

Det forklarer historiker Kasper H. Andersen fra Dansk Center for Byhistorie og Danmarkshistorien.dk.

Araberne lærte os at destillere

- I løbet af middelalderen lærte europæerne at destillere. Det vil sige at producere ren alkohol. Formentlig lærte europæerne det af araberne, og til at starte med blev det primært brugt som medicin, fortæller Kasper H. Andersen, der er medforfatter til bogen 'Drikkekultur i middelalderen'.

Han forklarer, at den rene alkohol i første omgang blev brugt som medicin, blandt andet under pestepidemien i 1300-tallet. Det var dog uden succes.

Hvor det ikke virkede som medicin, virkede det til gengæld som beruselsesmiddel, og omkring år 1400 udviklede den nordeuropæiske befolkning brændevin.

Brændevin var billigt

- I løbet af renæssancen blev brændevinen enormt udbredt. Det var især underklassen, bønderne og de fattige, som tog drikken til sig. De drak den, når de ønskede at drikke sig fulde, forklarer Kasper H. Andersen.

- Det var billigt at producere, og man skulle ikke drikke særlig meget af det for at blive fuld, uddyber han.

En anden årsag til brændevinens succes, er det faktum, at den kan brygges på både korn og kartofler.

- Brændevin har altid været let tilgængeligt, for det kan laves af både korn og kartofler, fortæller Caroline Nyvang.

Hun forklarer, at brændevinsbrygning på korn, blev forbudt i perioder med kornmangel, og at man i de perioder i stedet bryggede det på kartofler. På den måde, var det altid inden for rækkevidde.

Selvom det primært var bønderne og de fattige, der drak sig fulde i den billige brændevin, var drikken også populær i de øvrige samfundslag. Kilder fortæller, at der i midten af 1500-tallet blev fremstillet 450 liter snaps alene til Christian den 3.'s hof.

Myndighederne til kamp mod brændevin

Forbuddene mod at brygge brændevin på korn, var ikke de eneste forbud, der omhandlede brændevin.

I løbet af de sidste 500 år har myndighederne af adskillige omgange nemlig forsøgt at regulere befolkningens indtag af den stærke drik, lyder det fra Kasper H. Andersen.

Forskel på bonde og adel

Op gennem senmiddelalderen og renæssancen kom der stigende fokus på statsmagtens opdragende funktion, og der blev blandt andet slået hårdt ned på forbrydelser begået i fuldskab.

Opfordringerne og påbudene var dog primært rettet mod bønderne og borgerne, for der galt andre idealer og regler for adelen.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

Han forklarer, at der er bevaret skriftlige kilder helt tilbage fra 1550’erne, hvor bøndernes indtag af snaps forsøges begrænset.

- Hvis bønderne var fulde, var de jo en dårlig arbejdskraft, fortæller han og tilføjer, at myndighederne stadig forsøger at begrænse folks alkoholindtag.

- I dag sker det bare med henvisning til folks sundhed, lyder det.

Selvom historien om snapsen, også er en 500 år gammel historie om myndighedernes kamp mod den, så er der ikke noget, som tyder på, at den er på vej ud. Tværtimod lyder det fra Caroline Nyvang:

- Snapsen har i de seneste år fået en renæssance. Det hænger nok sammen med, at det er blevet populært at lave sin egen snaps, og tilsætte sine egne ingredienser.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube