To musikskole-elever debuterer i aften i slagstøjsgruppen, når DR SymfoniOrkestret spiller koncert i Struer.

Nogen drømmer om at rejse ud i rummet eller score det afgørende mål i en VM-finale.Og så er der drømmen om at spille med i et SymfoniOrkester.

Det er ikke så lige til, som det lyder - men allerede som 13-årige får Andrea Winding og Gustav Dyrmose fra Holstebro Musikskole deres debut, når de torsdag aften spiller med DR SymfoniOrkestret i de afsluttende, bragende takter af Ravels 'Bolero'.

En By Spiller Op

DR SymfoniOrkestret spiller torsdag aften 19.30 på Struer Statsgymnasium.

Koncerten er en del af 'En By Spiller Op', hvor alle DRs ensembler spiller i Struer denne uge. Onsdag sang DR VokalEnsemblet og fredag spiller DR Big Band i byen.

Formålet med projektet er at give så mange mennesker som muligt mulighed for at opleve glæden og kraften i den levende musik.

Her er der nemlig brug for flere slagtøjsspillere, end symfoniorkestret har med til koncerten i Struer:

- Jeg synes det er meget fedt og stort. Der er jo ikke så stor chance for det, siger Gustav Dyrmose.

Som du kan se i videoen ovenfor øvede de to musikskolelever onsdag deres slag på gongong og bækken med DR SymfoniOrkestrets solo-slagtøjsspiller Gert Sørensen.

Der var nerver på - men den erfarne 'slagsbror' var ikke uimponeret:

- Hvis vi kan lave det sådan der, så vil jeg være væg til væg smil i morgen, sagde han.

Hør Gustav og Andrea i din radio

Du kan selv høre resultatet af Andrea og Gustavs anstrengelser i 'Bolero', når P2 fredag 19.30 sender uddrag af DR SymfoniOrkestrets koncert fra Struer.