25-årige Emma inden solodebut: - De kan ikke putte mig på programmet og så tage mig af!

I aftenens afsnit af "I forreste række" lykkes det endelig Emma Håkansson at få debut som solist.

- Det er fandme vildt for mig det her. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet før!

Balletdanseren Emma Håkansson har svært ved at tro på, at det virkelig sker. Efter lang tid som korpsdanser kommer hun endelig i forreste række: hun debuterer som solist på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

I forreste række

Serien ’I forreste række’ på DR3 følger seks kongelige balletdansere igennem et halvt år og giver et indblik i, hvordan det er at leve i en verden af benhård konkurrence, disciplin, store drømme og skuffelser.

Du kan se afsnit 1-5 på DR TV lige her.

I et af de første afsnit af 'I forreste række' jokede hun med, at hun kun ville få chancen, hvis en anden solodanser "faldt ned ad en trappe" og kom til skade. Og selvom det ikke var Emmas hensigt, kommer solisten i forestillingen 'Juveler' faktisk til skade.

Derfor kan du se Emma Håkansson danse som solist i femte afsnit af 'I Forreste Række' på DR 3 onsdag aften - og i videoen herover.

Selv har hun svært ved at tro på, at hendes drøm virkelig går i opfyldelse, mens hun bruger timevis på at lægge makeup og få sat hår inden den store forestilling.

Men den er god nok: Der er endda billede af hende på forsiden af programmet til forestillingen:

- De kan ikke putte mig på forsiden af programmet og så tage mig af!, udbryder hun med en vis nervøsitet inden det store øjeblik.

P2 LIVE



lige nu
P2 Koncerten

Esbjerg Ensemble - direkte fra Musikkonservatoriesalen i Esbjerg. Poulenc: Blæsersekstet. Anna Thorvaldsdottir: Ró. Missy Mazzoli: Still Life with Avalanche. Schumann: Klaverkvintet. Heini Kärkkäinen, klaver. Esbjerg Ensemble. Ca. 21.30 Bach: Ich will den Kreuzstab gerne tragen. Matthias Goerne, bas. Freiburger Barokorkester. Dirigent: Gottfried von der Goltz. Vært: Jakob Wivel. www.dr.dk/p2koncerten